Ungdomsskolen i Roskilde 1943-1993
En jubilæumshilsen til Ungdomsskolen.
Ungdomsskolen i Roskilde er et væsentligt element i vor bys tilbud til ungdommen og dens udvikling.
Sådan har det været i de mange år, Ungdomsskolen har eksisteret, og sådan vil det også være fremover.
Blandt ungdomsskolens mange kvaliteter vil jeg fremhæve betydningen af det nære samspil mellem ungdomsskolen og dens elever om udviklingen af indholdet i skolens program.
Ungdomsskolen har forstået betydningen af "at stikke fingeren i jorden" og har på den måde hele tiden ajourført sit tilbud til de unge mennesker, som jo altid - og heldigvis for det - har søgt nye veje.
Dette forhold er naturligvis krævende for Ungdomsskolen, men det er mit indtryk, at den meget bredt sammensatte og alsidige lærerskare, man altid har satset på, har forstået at leve op til dette fundamentale krav til Ungdomsskolen om at være tidssvarende og aktuel.
Det nære samarbejde med beskæftigelsesudvalget om kvalificerede tilbud til unge uden arbejde fortjener også at blive fremhævet, og det er med stor glæde, at jeg erfarer, at der kan påvises god effekt af også denne indsats.
Roskilde er jo som bekendt en uddannelsesby, og også i denne sammenhæng indgår Ungdomsskolen forbilledligt, idet den kan medvirke til at forberede de unge mennesker til at videreuddanne sig, uanset indenfor hvilket område det måtte være.
Afgørende for ungdomsskolens fremtid er naturligvis, at man også fortsat vil sørge for at være aktuel og tidssvarende i sine tilbud og tilrettelæggelsesformer.
Men uden en bred politisk opbakning går det naturligvis ikke. Det vil derfor være vigtigt også fremover fra byrådets side at sikre rimelige rammer om ungdomsskolens virksomhed. Gode rammer for Ungdomsskolen er en investering i de unge menneskers fremtid, og det tror jeg på er nødvendigt.
Henrik Christiansen
Borgmester i Roskilde
Ungdomsskolen i Roskilde er blevet voksen.
Ungdomsskolen i Roskilde fylder 50 i år. Den unge er blevet voksen, men skal fortsat holde sig ung. Det ér jo en ungdomsskole.
Formålet er dobbelt.
Ungdomsskolen er og skal være et tilbud til de unge, som kan være gået "lidt skævt" i folkeskolen. En træthedsperiode kan have skabt huller. Har der været dårlig kemi i en klasse eller med en lærer, så kan der være behov for at reparere. I nutidens skoleforløb er der indbygget valgmuligheder. Man kan fortryde sine valg, eller skolen/skemaet kan ikke opfylde ønskerne, så er der et alternativ i Ungdomsskolen.
Men Ungdomsskolen tilbyder også kreativt afløb for interesser, som ikke kan opfyldes i folkeskolen - og i den tid, som de unge har uden for skolearbejdet. Listen af interessebetonede undervisningsforløb er meget lang, og den suppleres/revideres løbende, så Ungdomsskolen hele tiden opfanger nye trends i tiden.
Det er kedeligt at kede sig; det er sjovt at lære og gøre noget. Så i sidste ende bestemmes Ungdomsskolens udbud og de enkelte undervisningsforholds gennemførelse af deltagernes lyst og vilje: der stemmes med fødderne !
Ydermere lever Ungdomsskolen anno 1993 op til den underliggende dagsorden for de sidste 50 år. Ungdomsskolen har reelt en klar social opgave og profil, som ikke skal underkendes. Ungdomsskolen i Roskilde - som andre ungdomsskoler i Danmark -samler op på grupper af unge, som ikke ønsker/finder plads i konkurrenceidrætten, i ungdomsklubberne eller for den sags skyld i erhvervslivet.
Vi har kurser for unge, som ikke har kunnet komme i gang, som skal ha' en fast, kærlig, kontant vejledning tilbage til en uddannelsesplads eller arbejdsplads. Det gør vi også i Roskilde !
For 10 år siden - ved ungdomsskolens 40-års jubilæum - var jeg medlem af ungdomsskolenævnet. I dag er styrelsesforholdene ændret, så vi nu har en bestyrelse. Visse ting er ændret, og ledelsesgruppen (bortset fra Jørgen Vange og undertegnede) er blevet fornyet, men grundlæggende er hele ungdomsskolens virksomhed uforandret i sin målsætning - og stedse afhængig af medarbejdernes engagement.
I sidste ende defineres en frivillig ungdomsskole af de unge, som søger udfordring og indhold, og de undervisere, som fylder rammerne ud med indsigt, forståelse og lyst -hvor de end kommer fra?
Var jeg ved at glemme det? For ti år siden sad jeg i nævnet som repræsentant for de skolenævnsvalgte, nu sidder jeg som repræsentant for byrådet. Forskellen er, at jeg - og bestyrelsen i øvrigt i kraft af de nye bestyrelsers budgetansvar - nu også må se på økonomien. Altså, jeg vil bare lige nævne, at ungdomsskolens aktiviteter betales af Roskilde kommunes skatteborgere. Bestyrelsen er bevidst om, at der kræves kvalitet for, hvad der foregår i Ungdomsskolen i Roskilde - det er derfor vi er der.
Sune Finn Sunesen
Formand for Ungdomsskolebestyrelsen
50 år - er ingen alder.
Roskilde Ungdomsskole fylder 50 år i 1993. Vi kan i den forbindelse være stolte af, at vi her i Roskilde stort set har været med fra begyndelsen i 1942, hvor de allerførste ungdomsskoler i Danmark blev startet.
I et menneskeliv betragter man det at runde "det skarpe hjørne" som tegn på, at man er blevet voksen og måske også på en vis stagnation, men ingen bliver gammel af at leve et vist antal år. Ældet bliver man først, hvis man svigter sine idealer. Huden kan rynkes af årene, men sjælen får kun rynker, når begejstringen hensygner. Det er altså ikke årene, men bekymringer, tvivl, bristede illusioner, manglende selvtillid, ængstelse og mismod, som stækker åndens vækst, bøjer den mod jorden og gør en gammel.
Ethvert menneske har inderst inde et håb på underret, en lyst til at gøre nye erobringer, en trang til engagement og til nye eventyr, en lyst til at opleve spænding og glæde i tilværelsen.
Man er lige så ung som sin tro og sit håb og lige så gammel som sin tvivl og sin håbløshed.
Det er op til politikerne både lokalt og på landsplan at bestemme ungdomsskolens ældningsforløb. Endnu er Ungdomsskolen ung, med tro, håb og begejstring i behold, med mod på nye udfordringer og lyst til at virke til gavn for de unge. Derfor skal vort ønske i jubilæumsåret være, at politikerne i Roskilde vil bidrage til, at ungdomsskolen kan bevare et rimeligt ressourceniveau, så den ikke skal gå på kompromis med sine idealer. Så tvivl, ængstelse og mismod ikke skal brede sig og sætte ældningen i gang.
Ungdomsskolen er et enestående instrument - til hurtigt og effektivt - at kunne iværksætte nødvendige tiltag blandt de unge mennesker i Roskilde.
Nogle har måske hvisket i krogene, om det ikke er en luksus at tilbyde velfungerende unge så gode og konstruktive muligheder, som bl.a. ungdomsskolen gør? Var det ikke bedre at lade de økonomiske ressourcer tilflyde de unge, der af sociale grunde havde mere brug for dem?
I ungdomsskolen mener vi, man skal sikre alle parter. Vi ser tingene i en helhed.
Kulturelle foranstaltninger er væsentlig billigere end sociale foranstaltninger, så ungdomsskole og politikere kunne måske finde nye modeller til imødegåelse af erkendte ungdomsproblemer.
Samtidig mener vi, at et tilbud, hvor alle ungdomsgrupper kan være sammen om fornuftige og udviklende aktiviteter, er uvurderligt i sig selv.
Med disse ord ønsker jeg, at 50-års jubilaren må holde sig ung, udvikle sig og blomstre i årene, der følger.
Jørgen Vange
Ungdomsskoleinspektør
Ungdomsskolens historie - i korte træk.
* Oprettet i 1943
- som en mulighed for at 14 - 18 årige unge efter folkeskolens 7. klassetrin fortsat kunne modtage undervisning.
- som modvægt til påvirkningen af unge fra totalitære regimers ideologier.
* Formålet var opdragelse til at vise samfundssind, så ungdommen blev ansvarsbevidst og handledygtig med forståelse af, at frihed forpligter.
* Ungdomsskolen blev oprettet på foranledning af skoleinspektør Eriksen, Realskolen.
* Ungdomsskolen havde i 1943 et samlet timetal på 100 timer.
* Ungdomsskoleleder det første år var Margrethe Schmidt.
Fagene var for drengenes vedkommende sløjd, værktøjslære, produktionslære og gymnastik.
Mens pigerne kunne få husgerning, sundhedslære og gymnastik.
Lærerne var lærer Lundby, Nørregård Mortensen og Magrethe Schmidt.
Undervisningen blev etableret på Absalons skole.
* I 1944 blev Absalons skole overtaget af tyskerne, hvorfor ungdomsskoleundervisningen blev gennemført på Latinskolen, på Prindsen, i Domprovstegården og i Konventhuset.
* I 1954 blev Holger Nordlund Petersen ungdomsskoleinspektør med 50 elever og 96 holdelever med fagene dansk, regning, husgerning, kjolesyning og træsløjd.
* 1970 bliver Jørgen Vange pædagogisk medhjælper.
* 1974 Knallertskolen etableres.
* I 1977 var elevtallet vokset så meget, at ungdomsskolevirksomheden blev delt i en Vestre og en Østre Ungdomsskole.
Nordlund blev inspektør for Roskilde vestre Ungdomsskole og Vange blev inspektør for Roskilde østre Ungdomsskole.
31. januar 1983 går Nordlund på pension, og Jørgen Vange bliver leder af begge Ungdomsskoler.
* 1983 1500 cpr.-elever og 2000 holdelever.
* 1985 erhvervsintroducerende kurser i Ungdomsskolen.
* 1986 Vejledningskurserne iværksættes.
* 1992 "Vilde kurser" og indvandrerundervisning tilbydes.
Vi har i ungdomsskolens ledelse ønsker om:
- at kunne bevare muligheder for den hurtige tilpasning til de unges ønsker og behov.
- at gøre ungdomsskoleaktiviteterne mere synlige ikke blot blandt vore potentielle elever, men også blandt borgere og politikere.
- at kunne etablere os i egne bygninger centralt i Roskilde.
Mogens Lerbech
pæd.hjælp.
Knallertkøreskolen i Ungdomsskolen.
Der er tradition for, at der ligger et tilbud til de unge om at kunne køre på knallert i Ungdomsskolen i Roskilde.
Dette har mange benyttet sig af i årenes løb, ligesom de fleste har benyttet sig af muligheden for at afslutte sin deltagelse i undervisningen med at få knallcrtbevis som bevis for, at have gennemført undervisningen med "tilfredsstillende resultat".
Jeg vil benytte lejligheden til i dette jubilæumsskrift at beskrive hvilke overordnede tanker, der ligger bag et undervisningsforløb i knallertkøreskolen.
Færdselsloven bestemmer at: "Det påhviler kommunen at sørge for undervisningen i færdselsreglerne og kørsel med knallert". Af samme lov fremgår det, at en knallertkører skal være fyldt 16 år, og hvis pgl. er under 18 år, skal han endvidere have erhvervet bevis for med et "tilfredsstillende resultat" at have modtaget undervisningen jf. ovenstående (knallertbeviset).
Færdselsloven bestemmer altså, at undervisningen af den unge knallertkører skal foregå indenfor områderne "viden og færdigheder" - regler og kørsel med knallert. Der er ikke beskrevet noget om arbejdet med knallertkørernes "holdning" som trafikant, selv om erfaringerne med de unge som trafikanter viser, at det netop er indenfor dette område, de store arbejdsopgaver ligger.
Den unge trafikants trafikholdning er typisk den, som vi voksne forarges over, når vi ser, hvorledes den unge tilsidesætter regler og sund fornuft ved kørslen på cykel eller knallert.
De unge, der melder sig til knallertundervisning, kender som oftest de almindelige færdselsregler, som stort set er de samme for cykler og knallertkørere, hvorfor undervisningen bliver afviklet med henblik på at opnå et samspil mellem færdselslovens regler og den unges holdning til det at færdes i en moderne intens trafik.
Ledeordene er bl.a. respekt og forståelse for andre trafikantgrupper, evne og vilje til opmærksomhed og forudseenhed i trafikken og forståelse for egen rolle i det helhedsbillede, som trafikken er.
Metoden, der bliver anvendt i undervisningen, er samtaleundervisning, hvor deltagernes egne erfaringer som cyklister overføres til kørslen med knallert, hvor hastigheden er den væsentlige og afgørende forskel. Dette suppleres med kørselstræning i Roskilde by, som er det sted, de kender, og som de fremover primært vil komme til at færdes i på cykel, på knallert og måske senere i bil.
Den teoretiske undervisning sammenholdt med det at opleve trafiksituationer på "kroppen" gør, at knallertkøreren forstår vigtigheden af sammenhængen mellem viden om reglerne, færdighederne med at manøvrere knallerten samt holdningen til at være en ansvarlig trafikant.
Jeg vil ikke gå ind i en statistisk vurdering af, om hele dette arbejde lykkes set i relation til registrerede ulykker. Jeg vil hellere anlægge en praktisk vurdering, for den viser os klart, at målet med undervisningen bliver nået. Gennem tre skriftlige prøver viser knallertkøreren, at han nu kender færdselsreglerne. Ved kørslen på knallerten viser deltageren sine færdigheder med køretøjet og sin trafikforståelse, overblik og ansvarlighed - altså også en vurdering af knallertkørerens "trafikholdning".
Desværre er jeg ikke i stand til at udstede garanti for, hvor langt ovenstående rækker ud over sidste undervisningsaften i knallertkøreskolen, men vi, der arbejder med de unge, tror selv på, at undervisningenn har præget dem, således at det i et vist omfang indgår i hele dannelsesprocessen hos den unge.
Søren Nielsen, pæd.medhj.
Knallertkøreskolen
Hvad tilbyder vi de unge i Roskilde?
Almen-, prøve-, specialundervisning.
Ungdomsskolen i Roskilde er opbygget decentralt, så der tilbydes undervisning 10 - 12 forskellige steder i byen ud fra en ide om, at undervisningen skal foregå tæt på de steder, de unge færdes.
Ungdomsskolen tilbyder en enorm vifte af almene fag. Dette tilbud udvikler sig i forhold til de unges ønsker, hvilket betyder, at der stilles krav om morskab, spænding, energiudfoldelse, indhold og kvalitet i undervisningen, hvilket atter stiller store krav til lærerne. Dette gælder selvfølgelig også prøveforberedende undervisning og specialundervisningen, hvor eleverne virkelig skal føle, at de får gavn af undervisningen.
Derfor lægger vi stor vægt på ungdomsskolens frie lærervalg !!!
Knallertundervisning.
Knallertundervisningen er ungdomsskolens bidrag til at øge færdselssikkerheden og nedsætte antallet af ulykker blandt de unge knallertkørere.
Sprogrejser.
Et særkende for Ungdomsskolen i Roskilde er, at vi hvert år sender unge på sprogrejser i Tyskland, Frankrig og England.
At bruge et sprog i praksis er vel nok den bedste måde at tilegne sig det.
Vejledningskurser, Take-off og Igang-kurser.
Disse kurser er Ungdomsskolens tilbud til unge, der ikke er i arbejde eller under uddannelse. Kurserne er etableret i samarbejde med ungdomsinformationen, socialforvaltningen og andre instanser, der arbejder med denne gruppe af unge mennesker. Undervisningen foregår på Kristiansrninde, Holbækvej I 58.
Kulturcentersamarbejde.
De seneste år har Ungdomsskolen iværksat samarbejder med kulturcentrene rundt på flere af skolerne i Roskilde. Vi er på denne måde kommet i kontakt med såvel yngre som ældre aldersgrupper. Der er perspektiv i som 65-årig at kunne sige: "Jeg er deltager i UNGDOMSSKOLEN og trives blandt de unge på holdet".
"Vilde kurser".
Er et tilbud til de unge, der ønsker spænding og aktion. Det kan være militærøvelse, overlevelsestur eller kanotur.
Indvandrerkurser.
Ungdomsskolen tilbyder indvandrere kurser i sprog og kulturelle/samfundsmæssige forhold, så de i højere grad bliver i stand til at klare sig i det danske samfund.
Fra programmet 1993:
Udspring – Rap.House.Hip.Hop – Byg din egen cykel – Fjordkajak – Aerobic – Musik og computer – Rafting – E.D.B. – Drama – Stunt