1950’erne: Sløjd, spæd ungeindflydelse og den første ungdomskonsulent
"Rødovre fritidsklub efterlyser et fællesarrangement, evt. i form af en matine med underholdning og dans. (...) Vi synes, det ville være rart, om vi kunne lære hinanden at kende og evt. få mere med hinanden at gøre. Ungdomsringens sekretariat vil med glæde arrangere en sådan fest, og vi skal omgående gå i gang med at undersøge mulighederne for at få festen allerede i marts måned". Det allerførste nummer af bladet "Fritidsklubben" i februar 1950, udgivet af sekretariatet i Læderstræde i København, viser fint en af Ungdomsringens mange funktioner.
Ungdomsringen havde ved indgangen til det nye årti 30 klubber med 2500 medlemmer. I 1955 var der 50 klubber alene i København.
Livet i klubberne
"I sløjdsalen sysles med horn og ben, med træ og metal, der laves små smykker til pigerne eller til søster til julegave, der laves et dukkehus til lillesøster til fødselsdag, og der er en larm og en arbejdsglæde, som kun kan være et sted, hvor arbejdsglæde hersker". Beskrivelsen fra "Fritidsklubben" i 1953 er malende. Og bladet sprudlede fra de første årgange af alle de aktiviteter, der foregik både i og på tværs af klubberne, formidlet af Ungdomsringen.
Billardturneringer. Skakturneringer. Bordtennis. Terrænsport. Ungdomsringen hjalp med fælles retningslinjer for landsturneringerne — og lånte kompasser ud. Ungdomsringen holdt nytårsfest (billetpris 2,50 kr. inkl. bal!). Ungdomsringen lavede aftale med teaterorganisationen Arte om billige billetter til unge. Og foreningens sommerrejser blev et hit.
Også politik og udland på programmet
"Fritidsklubben" afspejler, at Ungdomsringen havde blik for andet end det klubnære. "Ungdommen protesterer", hed det i december 1956, hvor Dansk Ungdoms Fællesråd opfordrede alle klubber til at hjælpe Ungarns ungdom efter opstanden mod Sovjetunionen.
Samme år var ni unge fra DUF på rejse i Kina, og både klubansatte og unge kunne læse om kinesiske unge i "Fritidsklubben".
I oktober 1955 åbnede Ungdommens Kommunalbestyrelse på Københavns Rådhus. 69 medlemmer fik sæde i kommunalbestyrelsen, blandt dem en række ungdomsklubber.
Ungeindflydelse — ungdomsråd
"Det første, de opdager, er, at de selv bliver taget med på råd om, hvad de vil beskæftige sig med, for der er mange muligheder i de fleste klubber". Sådan var ånden i klubberne, og så småt begyndte tanken om ungeinddragelse at brede sig. Mange af klubberne havde klubråd, der var med til at lave de enkelte klubbers nye blade.
På et fællesudvalgsmøde i Ungdomsringen i 1954 henstilledes til alle klubber at vælge en ungerepræsentant som medarbejder på Ungdomsringens blad. Samme henstilling kom året før — men kun en enkelt klub fulgte henstillingen.
I 1956 tog Ungdomsringens ledelse et mere konkret skridt og besluttede, at foreningen skulle have et ungdomsråd. I første omgang skulle rådet være med til at lave bladet, men derudover skulle det kunne komme med forslag til arrangementer og var også tiltænkt en rolle i forhold til det planlagte kursus for klubrådsmedlemmer. Ungdomsrådet skulle have fire medlemmer, to piger og to drenge.
Mads og Mette
Skulpturen "Mand og pige" af Povl Søndergaard, i folkemunde "Mads og Mette", blev forlægget til Ungdomsringens logo, der — så vidt vides — optrådte første gang på Ungdomsringens brevpapir i 1957. 11959 kom logoet på forsiden af "Ungdom & Fritid".
Bladets udvikling
Bladet "Fritidsklubben" var tænkt som et bindeled klubberne imellem, men også som en kanal fra sekretariatet til klubberne (de ansatte) og fra klubberne til ungdommen. Men midt i 1950'erne skete der noget. Nu hed bladet "Fritidsklubben — de unges eget blad", selvom ansvarshavende redaktør fortsat var Aksel Horsens, og der ingen unge navne var at finde i bladets kolofon. I 1958 ændredes bladet igen, for da udkom nr. 1 af klubledernes og -medarbejdernes nye blad "Ungdom & Fritid". De unge fik bladet "Reden", der dog hurtigt lukkede igen.
Pigeklubben
"Hvad mener I om et voksdugsdyr til lille søster eller bror?" Sådan startede en lille annonce under overskriften "Pigernes hjørne" i "Fritidsklubben". Og ungdomshuset på Nørrebro i København åbnede i 1956 den første klub kun for piger, som de kaldte Pigekammeret. "Der sker noget hver tirsdag, og pigerne får en hel masse at vide om farver, faconer, snit, hårmoder, hygiejne, kvindesygdomme etc.," står der i bladet.
Kompetenceudvikling og konsulent
Ungdomsringen afholdt kurser for både ledere og medarbejdere, fx i 1953 et tredages kursus på Antvorskov Højskole, hvor meget var undervisning i aktiviteter: instruktion i plasticarbejder, instruktion i primitive musikinstrumenter og oplæsningsteknik. Men der var også "Social-sociologiske synspunkter" og "Mennesket og illusionen" på programmet.
I 1953 startede Ungdomsringen et fireugers dagkursus, godkendt af Socialministeriet, til uddannelse af ledere og medarbejdere i klubberne. Tanken var, at hver kursist i alt skulle deltage tre år på tre forskellige kurser. Første år, der blev udbudt et kursus på tredje niveau, var i 1961. I 1957 åbnede Ungdomsringen en forsøgsinstitution, "Børnebiografen", på Christianshavn i København, der skulle være både klub og led i Ungdomsringens uddannelsesvirksomhed med kurser, foredrag, mindre stævner og ledermøder.
I 1957 blev Danmarks første ungdomskonsulent ansat i Ungdomsringen med midler fra Socialministeriet. 150 årlige rejsedage var en del af konsulentens arbejdsprogram.
Politik
Ungdomskommissionen, der blev nedsat i 1945, var færdig i 1952. Kommissionens betænkning "Ungdom og fritid" skabte opmærksomhed om, at klubbernes opgave var at følge de unges interesser og støtte og motivere dem til den udviklende opdragelse, der ligger i at tage ansvar og være medskabende af eget fritidsliv.
Ungdomsringen og Landsforeningen af Ungdomsklubber
Der findes mange beretninger om de stærke personligheder de to steder. Og beretninger om forgæves tilnærmelser mellem foreningerne. 11956 kunne man i "Fritidsklubben" læse, at "I Brønshøj-Husums blad "Gæring" påstås det, at Landsforeningen af Ungdomsklubber og organisationen Ungdomsringen er som to hankatte, der flår i hinanden. Snæversyn, smålighed, misundelse og nag er nogle af de egenskaber, der blomstrer, organisationerne imellem, hedder det videre. (...) Vi må åbent erkende, at vi fra Ungdomsringens side ikke forstår, hvorfra påstandene hentes, og der er os bekendt ikke noget slagsmål".
Hen imod slutningen af 1950'erne var de to foreninger ved at være modne til, at noget skulle ske. Men vi skal ind i 1960'erne, før sammenslutningen er en realitet.
