Ungdomsudvalget 1939

Vi er nu nået til at skulle trække nogle hovedlinier op, som kan præcisere situationen under og før finanslovdebatten november 1938, hvor Jørgen Jørgensen benytter sig af muligheden for at få nedsat ungdomsudvalget, der siden kan legitimere lovforslag for ungdommens uddannelsesmæssige situation.

Følgende kan med rimelighed siges at være af betydning:
-socialdemokrater og radikale havde siden påskekrisen kørt parløb med at få lovgivet i retning af etablering af "velfærdsstaten". Et af restproblemerne fra f.eks. den store skolekommission var uddannelse for de ufaglærte i byerne.
-ideologikrisen med hensyn til manglende tiltro til det parlamentariske system havde ganske god grobund hos i hvert fald to kategorier af ungdom, – borgerskabets, som via KU nærmest slugte de fascistiske forestillinger fra Nazityskland, - og byproletariatets "syndikalister" som kommunisterne blev kaldt, – disse unge var en konstant udfordring for socialdemokraterne (DSU)
-"ungdom" som fænomen var under ændring i takt med industrialismen og den internationale kapitalismes gennembrud. Der blev frihedsgrader som ikke tidligere havde været kendt (ferie, rejser, radio, biograf, transportmidler...)

-den indre spænding i socialdemokraterne var langt fra løst, – mellem faglærte og ufaglærte, – og vel næppe heller mellem by og land.
-disciplineringen som må antages at følge den omfattende arbejdsløshed, – ungdommen må dygtiggøre sig, mener de gamle, men arbejdsmæssig og faglig dygtighed er ikke nok...
-højskolerne er i krise, og de presser på for, at staten skal hjælpe til
-socialdemokraterne vil gerne have ligeså gode skoler for byungdommen som bønderne har i højskolen, men de vil også have system i arbejdsmanduddannelsen (tekniske skoler)
-konservative (Raft) havde rejst spørgsmål om oprettelse af tvungen arbejdstjeneste til afhjælpning af ungdomsproblemerne, eller som udspil til en dagskole af praktisk karakter...
-DSU har ved et "social ungdomsudvalg” udarbejdet en betænkning om "unge, generation og samfund", der blandt andet får tilslutning på socialdemokraternes kongres i 1938 (i udvalget var Bomholt og HC Hansen). Man tilslutter sig, at "samfundet må.. have grund til at vente og kan kræve at disse fremskridt sætter frugt i øget social forståelse i demokratisk ansvarsfølelse og i lærelyst og arbejdsinitiativ hos ungdommen"..
Om de UFAGLÆRTE mener man, at der skal være OBLIGATORISK uddannelsesplan, som sidestiller med faglærtes uddannelse (en ufaglært teknisk skole). Varighed 4 år. Målet er at producere en "elastisk" arbejdskraft og modellen hentes hos arbejdsteknisk skole. Teoristof skal give indblik i arbejdet og produktionsprocessens værdi (regnskab, rentabilitet og lignende).
-Bomholt presser på gennem foredrag og kronikker (Politiken, 28. juni 1938) – debatten om bybudene og husassistenter er "oppe i tiden".

Da ungdomsudvalget sammensættes, ønskes "bred" repræsentation. Folkene bag DSU-betænkningen kommer med og Jørgen Jørgensen søger at holde Bomholt og socialdemokraterne stangen ved selv at tage formandsskab for udvalget og et underudvalg. I alle andre tilfælde lader han sin departementschef blive formand. Helveg (se senere) hentes ind som praktikeren, der har erfaring med ungdomspædagogik, hvilket må skønnes at være strategi fra Jørgen Jørgensens side, da Esbjerg allerede er i gang med forberedelse til forsøgsarbejde ved Arne Jørgensen og Friborg, kraftigt støttet af Bomholt.

Udvalgets kommissorium var: ... "...overveje hele spørgsmålet om ungdommens udvikling og uddannelse på folkelige, kulturelle og samfundsmæssige områder og undersøge nødvendigheden af ændringer i den bestående lovgivning om skoler for ungdommen (højskoler og landbrugsskoler) – samt overveje og fremkomme med forslag om nye former for ungdomsskolearbejde i det hele".

Det synes klart, at Jørgen Jørgensen (de radikale) fra starten kun havde højskolerne i tankerne, og at det måtte være via den man gjorde noget for byungdommen. For ham var nøgleordene: det almene, og sans for frihedens virkelige indhold og værdi. For socialdemokraterne (Bombolt) var målet at få en særlig skole for den ufaglærte byungdom på linie med teknisk skole for de faglærte. Den skulle være obligatorisk og have sammenhængende teori og arbejde. Ikke tvungen arbejdstjeneste men tvungen ungdomsskole og udbygget højskole og aftenskole var, hvad socialdemokraterne havde brug for.

Allerede efter to møder er denne linie trukket op. Der nedsættes tre underudvalg og mod slutningen af arbejdet yderligere et udvalg med den særlige opgave at forhandle med byerhvervenes organisationer om en obligatorisk dagskole for ufaglærte.

Arbejdet i og realiteterne udenfor ungdomsudvalget skulle vise sig at være noget ude af trit. Man lagde ud med noget, der næsten var en fælles enighed: en obligatorisk dagskole (1 dag pr uge) for alle 16-18 årige ufaglærte. Det strander på landbrugets organisationer.
 
Så prøver man at lægge op til overdragelse af opgaven til erhvervsorganisationer, så det er frivilligt for elever, tvunget for kommunerne, og tvunget for arbejdsgiverne at give de unge fri. – Nej!

Nu er problemet, om man skal vende tilbage til tanken om en obligatorisk dagskole i byerne og finde et andet system for landboungdommen. Man forventer, at en frivillig dagskole vil blive saboteret af arbejdsgiverne. Der er i udvalget overvejelser om, at de unge må tåle en lønnedgang for en dags frihed, men HC Hansen sætter en stopper for den slags tanker, og Jørgen Jørgensen støtter. Hvis obligatorisk dagskole, så fri med løn!

"Torpedoen" sættes under overvejelserne, da man ca. 2 måneder før udvalgets afsluttende arbejde inviterer arbejdsgiverne til formaliserede drøftelser. Svaret er NEJ. Arbejdsgiverne er imod enhver form for dagskole (de unge har jo let arbejde, går nærmest til hånde, det er om aftenen de laver gale streger...).
Fagforbundene gentager HC Hansen.

Herefter har ungdomsudvalget blot at strikke resterne sammen til noget, som vist de færreste rigtigt tror på, og som ligger langt fra de oprindelige tanker.

Det bliver ikke til en NY skole men en aften-ungdomsskole, obligatorisk for 16-18-årige. Arbejdskundskab skal være det dominerende fag, tilrettelagt på almen-faglig basis, ikke at forveksle med højskolens almen-menneskelige begreb.

December 1940 afgiver ungdomsudvalget betænkning med fire lovforslag (højskole, efterskole, tilskud til aftenskole, og – ungdomsskolen for unge mennesker mellem 16-18 år).

Helveg Petersen får til efteråret 1941 bevilling til gennemførelse af forsøgsarbejde. Resultaterne herfra når ikke at indgå i ungdomsudvalgets arbejde.

Helveg sad i det sidstnævnte udvalg, der forhandlede med arbejdsgiverrepræsentanter, – på det tidspunkt var han i snævert samarbejde med "jernets” arbejdsgivere igang med forsøg, men på aften-basis.

Jørgen Jørgensen sender nu betænkningen ud til interesseparter til drøftelse. Der rejses især kritik af forslaget om obligatorisk undervisning. Ved forelæggelsen i tinget har Jørgen Jørgensen ændret udvalgets lovforslag til at omhandle 14-18 årige, på frivilligt grundlag. Det er kun en pligt for købstæder og landkommuner med bymæssig bebyggelse. Arbejdskundskab er ændret til "praktisk betonet".

Han påregner, at der i aldersgruppen vil være 70.000, som ikke får anden undervisning, og at 50% vil søge ungdomsskolen. Budget 476.000 kr.

Under udvalgsarbejdet mellem 1. og 2. behandling indgår forsøgsrapport fra Esbjerg og Odense. Begge steder tales om positive erfaringer med interesserede unge. Det kan lade sig gøre på frivilligt grundlag og gennem godt samarbejde med lokale erhvervsliv at holde interesse fanget. Også på trods af praktiske problemer pga. besættelsen.

Sagen går ubesværet igennem de to ting og er klar til vedtagelse efter 40 ændringsforslag den 4. juli 1942.

(Billede: Folketingssalen, fotograferet af Anders Hviid. Kilde: http://www.folketinget.dk.)