- fortalt til og genfortalt af Kjeld Friis-Hansen i anledning af, at nogle påstår, at UNGDOMSSKOLEN bare skulle være 50 år gammel..
(Bragt i jubilæumsskriftet ”50 År Ung” i 1992. Gengivet med tilladelse fra Tove Friis-Hansen.)
Det er kommet mig for øre, at jeg fylder 50 år i 1992. Det er da muligt, at nogle kan have ret i denne underdrivelse, men sandheden, kære venner, er en ganske anden.
Gad vidst om ordsproget: "Den, der lyves død, lever længe" kan oversættes til: "Den, der lyves ung, bliver meget gammel"? Nå, det må fremtiden vise. Men lige netop nu føler jeg mig egentlig ganske livskraftig.