I religionsvidenskaben opereres der med begrebet liminalitet (af det græske ord for ’tærskel’: ’limen’). Hermed menes en position uden for lands lov og ret, der markerer en overgang i den involveredes sociale status – gerne fra barndom til voksenliv.
Ungdomsringen er foreningen for alle fritids-, junior- og ungdomsklubber, ungdomsskoler og for en række andre virksomheder, der arbejder med større børn og unge.
Ungdomsklubbernes organisation fylder 70 år. Fra 1940'ernes kælderklubber til ungdomsklubberne anno 2012 går der en rød tråd. "Drivkraften — hvad enten vi laver musikfestivaler for klubberne eller konferencer om en helhedsorienteret ungdomspolitik — er at bakke op om det, de unge brænder for og som fremmer det gode ungdomsliv", siger fire politikere i Ungdomsringen.
At være ung og politisk aktiv i Ungdomsringen betød, at man havde hovedrollen i sit eget liv. Fik venskaber, fællesskaber, fis og ballade, fester uden alkohol og kendskab til unge i hele landet. Vi lærte om alle de der ungdomsting, aborter, narkotika, og hvordan det var at have en anden hårfarve.
1990'erne startede med en gave. Svend Rosgård Meier, der i sin tid havde solgt Stenbjerg for en symbolsk sum til Ungdomsringen, gav foreningen ørneborgen ved siden af, som nu skulle bruges som basishus for en teltplads.
Årtiet startede i den elektriske guitars tegn. Unge bands stod i klubber over det ganske land og øvede aften efter aften, og Ungdomsringen ville gerne give dem muligheden for at lufte spilleglæden med publikum på. Projekt "Levende Musik" så dagens lys i 1981 med koncerter i amterne, hvor bands fra de lokale ungdomsklubber varmede op, hvorefter et professionelt orkester hoppede op på scenen.
Midt i 1970'erne var jeg på medlemskursus om klubråd i Aalborg. Jeg har vel været 14 år. Det rykkede noget og gjorde mig fuldstændigt høj. SELVFØLGELIG skulle vi have mere indflydelse, klubben var jo til for os! Så da jeg kom hjem, begyndte jeg at stille alle de der spørgsmål om, hvad er en klub egentlig, hvad vil vi med klubben, skal vi have overnatning, og hvem ansætter for resten de voksne?
Årtiet startede i sammenlægningens tegn! Den "gamle" Landsforeningen Ungdomsringen havde sit sidste bestyrelsesmøde den 26. april 1960 på kontoret i Studiestræde 13, København. Under punkt 1 fortalte formanden, Aksel Horsens, om forhandlingerne i udvalget om sammenslutning med Landsforeningen af Ungdomsklubber i Danmark. Han sagde, at der havde hersket en god tone i forhandlingerne, og at udvalget stod bag et enigt forslag om en sammenlægning.
"Rødovre fritidsklub efterlyser et fællesarrangement, evt. i form af en matine med underholdning og dans. (...) Vi synes, det ville være rart, om vi kunne lære hinanden at kende og evt. få mere med hinanden at gøre. Ungdomsringens sekretariat vil med glæde arrangere en sådan fest, og vi skal omgående gå i gang med at undersøge mulighederne for at få festen allerede i marts måned". Det allerførste nummer af bladet "Fritidsklubben" i februar 1950, udgivet af sekretariatet i Læderstræde i København, viser fint en af Ungdomsringens mange funktioner.
At være ung i begyndelsen af 1940'erne var ikke let. Specielt i byerne var der trangt i de små toværelses lejligheder, hvor de unge boede med deres familier. Om aftenen samledes de i baggårdene eller på gadehjørnerne uden noget at tage sig til. Men fra baggårdene blev de jaget ud af varmemestrene, og gadehjørnerne var indtil langt op i 1940'erne ulovlige samlingssteder — så dem blev de drevet væk fra af politiet. Ungdomsarbejdsløsheden hærgede, kriminaliteten fristede —og det samme gjorde nazismens fremmarch og muligheden for at blive hvervet til at kæmpe sammen med tyskerne ved østfronten.
At tale om dette forsøgsarbejde uden at nævne Helveg Petersen vil være en umulighed.
Vi er nu nået til at skulle trække nogle hovedlinier op, som kan præcisere situationen under og før finanslovdebatten november 1938, hvor Jørgen Jørgensen benytter sig af muligheden for at få nedsat ungdomsudvalget, der siden kan legitimere lovforslag for ungdommens uddannelsesmæssige situation.
A: den generelle udvikling i Danmark.
Den godt hundredårige periode skal særdeles summarisk karakteriseres gennem den opfattelse, at menneskenes kamp mod/med naturen (= produktionsmidler og proces) når niveauet for kapitalistisk organisering gennem stigende grad af industrialisme og brug af penge. Op til ca. 1870 kan vi tale om en "af-feudalisering", hvor landboreformer medfører fremkomsten af en ny og magtfuld klasse, - gårdmandsklassen, der siden organiserer sig kooperativt, hvorved de får kontrol over produktionsproces og produkt fra råvare til salg af færdigvare. Etableringen af indkøbsforeninger, mejerier, eksportforeninger, slagterier... bliver småproducenternes redskab, hvormed de udkonkurrerer de hjemlige godsejere og på verdensmarkedet klarer sig fint. Gennem kooperative former fremstår gårdmandsklassen som en art trust, der i forhold til konkurrenterne er overgennemsnitlige mht:
De kommunale ungdomsskoler gennemfører undervisning og fritidsvirksomhed i henhold til lov nr. 290 af 10. juni 1981.
Ungdomskolen i et udviklingsperspektiv med hovedvægt på UNGDOMSUDVALGETS arbejde (1939-1940), og Odense forsøgets betydning for lovgivningsarbejdet
UngHistorie anbefales af Per Lindegaard Christensen og Poul Foersom - vi siger mange tak for opbakningen. Læs anbefalingerne her!
Kære ungdomsskolefolk
Vores skoleform har snart virket i 75 år. Jeg vil opfordre alle til at bakke op om formidlingsprojektet med billeder, historier og gode eksempler på, at ungdomsskolen har banet nye veje og haft betydning for de unge og for samfundet.
Per Lindegaard Christensen, leder af uddannelsesrettede initiativer på UngVest i Odense. Tidligere leder af Korsløkke Ungdomsskole.
Fra: Ungdomsskolens Selvbiografi, af Kjeld Friis-Hansen 1992.
Traditioner skal man ikke ændre på. Derfor: Lad os starte med at betragte nedenstående tabel. Jamen, nu går det jo pludselig den anden vej! Kan det være rigtigt? For at finde ud af det, må vi se, hvor mange unge, der overhovedet var at tage af i de år. P-pillen var nu en realitet, og det gav sig lidt voldsomme udslag i antallet af kunder i min butik.
Jeg har med glæde modtaget “Invitation til UngHistorie”. Den skal medvirke til, at vi fastholder og udvikler vores forståelse for. hvorfor ungdomsskolen gennem sine 75 år har været i stand til at bevare sin dynamik og evne til at tilpasse sig evigt skiftende forhold. Vi ser den som et værktøj i den kommunale ungdomspolitik, hvor den på uhøjtidelig vis og med en ledelsesfilosofi, der er helt unik, løser ungdomsuddannelsesproblemer konstruktivt og direkte. Fantastisk skoleform, som vi skal fastholde billedet af for eftertiden. Derfor kære ungdomskolevenner: Støt projektet med jeres erfaringer og visioner.
Poul Foersom, fhv. lærer i og leder af Randers Ungdomsskole fra 1953, Amtskonsulen for ungdomsundervisningen i Randers Amt til 1962, Amtskonsulent for fritidsundervisningen i det nye Århus Amt frem til 1991.
Fra: Ungdomsskolens Selvbiografi, af Kjeld Friis-Hansen 1992.
Lad os følge traditionen og starte med at se på udviklingen i tal:
Fra: Ungdomsskolens Selvbiografi, af Kjeld Friis-Hansen 1992.
Da loven fra 1948 havde indbygget i sig, at der skulle ske revision efter 3 år, ville det være natuligt at vente, at det ville ske i 1951.
Nu er det jo sådan, at "at love er ærligt, men holde besværligt". Det var det i 1951, og det har det været siden. Ingen af mine love er kommet til det forudsete tidspunkt. Man klarede udsættelsen ved en forlængelseslov nr. 95 af 14. marts 1951.
Fra: Ungdomsskolens Selvbiografi, af Kjeld Friis-Hansen 1992.
Hvis man havde troet, at man ved at lave ungdomsskoler havde opfyldt de unges eneste og mest saliggørende ønske, tog man i noget omfang fejl. At der var nok at tage fat på, fortæller to tabeller fra Ungdomsudvalgets betænkning fra 1941:
Fra: Ungdomsskolens Selvbiografi, af Kjeld Friis-Hansen 1992.
Ungdomsudvalget.
I forbindelse med finanslovsdebatten i 1938 lykkes det den radikale undervisningsminister Jørgen Jørgensen at få indføjet en bestemmelse om, at der skal nedsættes et Ungdomsudvalg.
Denne beslutning omsættes i praksis den 10. januar 1939, og udvalget får til opgave at "overveje hele spørgsmålet om ungdommens udvikling og uddannelse på folkelige, kulturelle og samfundsmæssige områder og undersøge nødvendigheden af ændringer i den bestående lovgivning om skoler for ungdommen (folkehøjskoler og landbrugsskoler) samt at overveje og fremkomme med forslag om nye former for ungdomsarbejde i det hele". Den del af udvalgets kommissorium, der for mig var den væsentlige var den sidste.
Fra: Ungdomsskolens Selvbiografi, af Kjeld Friis-Hansen 1992.
De kommunale Fortsættelseskurser.
Men jeg får først rigtig vind i sejlene i slutningen af 18-hundredtallet, da en kommune (København) erkender, at den har et problem, som man mener kan løses ved at starte "De kommunale Fortsættelseskurser i København". De problemstillinger, der fører til starten af skolen, ligner i høj grad dem, som man 44 år senere kom til at diskutere i Ungdomsudvalget, som er det udvalg, der lægger grunden til "den moderne ungdomsskole".
Fra: Ungdomsskolens Selvbiografi, af Kjeld Friis-Hansen 1992.
De Massmannske Søndagsskoler.
De ses i en opfordring til velgørende og ædelmodige borgere i København om at yde bidrag til en fortsættelsesundervisning beregnet for håndværkerlærlinge, og de fag, der skulle undervises i, var skrivning, regning og tegning. Undervisningen skulle være gratis, derfor opfordringen af 21. marts 1800 til borgerskabet som gav så megen gevinst, at det lykkedes at starte skolen den 4. maj 1800 med 40 elever. Elevtallet voksede støt i de følgende år i takt med de øgede bidrag fra borgerskabet, der indså nødvendigheden af at sikre en fortsat udvikling i borgersind og borgerdyd.
Har du viden om de danske ungdomsskolers historie? Har du lyst til at dele den? Så er du velkommen til at oprette en profil her på UngHistorie - eller bare sende os dine erindringer og artikler om ungdomsskolen via brev eller email. Vi opsamler og formidler levende og relevant stof om skolernes nyere historie, fra den første ungdomsskolelov i 1942 og frem til nutiden. Vores ambition er at kunne tilbyde Danmarks bedste og mest alsidige samling af tekster og billeder om ungdomsskolehistorien, forud for skolernes 75-årsjubilæum i 2017.
Bag UngHistorie står Rasmus S. Larsen og Jakob C. Krohn i samarbejde med Ungdomsskoleforeningen.
Her er den samlede liste over publikationer, som på den ene eller anden måde belyser ungdomsskolernes historie i Danmark. Da der tidligere har været et overlap mellem ungdomsskoler og det, vi i dag forstår ved efterskoler, er det ikke muligt at lave en præcis opdeling mellem publikationer, der behandler disse to emner. Biblioteket på Zotero er et "work in progress", som vi løbende udbygger.
I over ti år, fra 1982 til 1993, var undervisningsministeren den ’højskolede’ Bertel Haarder. Men i 1988 fandt en omlægning af regeringen sted, hvor Ole Vig Jensen flyttede ind i kulturministeriet og kom til at stå for folkeoplysningen, der bl.a. inkluderede ungdomsskoleområdet.
For de mange, der efter mellemskolens afskaffelse i 1958 ikke fulgte den slagne vej og tog realen med, blev der åbnet for nye tiltag såsom en et- eller toårig almen ungdomsskole, hvor erhvervsbetonet undervisning kunne indgå.
J. Jørgensens håb om at finde 50 % af en årgang på Danmarks ungdomsskoler var i første omgang skudt langt over målet. Og dog indrettede skolerne for de 14-18 årige sig på en mere helhedsorienteret undervisning i forlængelse af højskoletraditionen.
Loven ”Ungdomsskolen for den ufaglærte Ungdom” blev den 4. juli 1942 vedtaget på baggrund af bl.a. forsøgsrapporterne fra Esbjerg og Odense og derefter underskrevet af kongen.
I 1935 blev Jørgen Jørgensen, en radikal gårdmand med rødderne solidt fæstet i højskolebevægelsen, ny undervisningsminister efter socialdemokraten Frederik Borgbjerg. Dermed gik tanken om et obligatorisk ottende skoleår i glemmebogen.
I 1903 indførte en ny lov udelt børneskole i byerne: mellemskolen. Stadig var der dog behov for undervisning af de unge, der forlod skolen efter syv år og ikke gik direkte fra et fritids- til et fuldtidsjob som lærling eller husassistent.
En af de største arkitekter bag ungdomsskolen er Kristoffer Marqvard Klausen (1852-1924).
1800-tallet var en opbrudstid, der først og sidst er kendetegnet ved af-feudalisering.
Ungdomsskolernes historie tager faktisk allerede sin begyndelse før 1814, nemlig ved århundredeskiftet med De Massmannske Søndagsskoler.
I 1814 blev der for første gang lovgivet om undervisningspligt for alle børn i Danmark. Den nationale vækkelse efter krigen mod England havde udløst reformiver på ikke mindst det skolemæssige område.
