"Jubilæumsperioden"

Fra: Ungdomsskolens Selvbiografi, af Kjeld Friis-Hansen 1992.

Ungdomsudvalget.

I forbindelse med finanslovsdebatten i 1938 lykkes det den radikale undervisningsminister Jørgen Jørgensen at få indføjet en bestemmelse om, at der skal nedsættes et Ungdomsudvalg.

Denne beslutning omsættes i praksis den 10. januar 1939, og udvalget får til opgave at "overveje hele spørgsmålet om ungdommens udvikling og uddannelse på folkelige, kulturelle og samfundsmæssige områder og undersøge nødvendigheden af ændringer i den bestående lovgivning om skoler for ungdommen (folkehøjskoler og landbrugsskoler) samt at overveje og fremkomme med forslag om nye former for ungdomsarbejde i det hele". Den del af udvalgets kommissorium, der for mig var den væsentlige var den sidste.

Ungdomsudvalget kom til at bestå af 26 medlemmer, og undervisningsministeren var formand. I udvalget sad endvidere Nationalbankdirektør og formand for AOF, C. V. Bramsnæs samt kommunelærer Kristen Helveg Petersen, der blev hentet ind som den, der havde de praktiske erfaringer med ungdomspædagogikken fra Odense, hvor han havde arbejdet med undervisning af unge arbejdsløse. De praktiske erfaringer havde man også i Esbjerg, hvor ungdomsundervisningen allerede var i gang forestået af Arne Jørgensen og Friborg, støttet kraftigt af socialdemokraten Julius Bomholt.

Når jeg tænker mig om, kunne Jørgen Jørgensen med lige god grund have valgt f.eks. Arne Jørgensen som sin "praktiker", og man aner, at der måske her ligger en konflikt mellem de radikale og socialdemokraterne, idet Jørgen Jørgensen ved at pege på Kristen Helveg Petersen sikrer sig det radikale "fodslaw". Der var nemlig ikke enighed mellem de to partier om, hvad jeg egentlige skulle ende med at være.

Socialdemokraterne ville gøre mig obligatorisk for den ufaglærte unge mellem 16 og 18 år, men det ville de radikale ikke. Jeg skulle være frivillig. Når jeg tænker mig mere om, kunne jeg komme på den ide, at vi med de to første ungdomsskoler i landet får en socialdemokratisk ungdomsskole i Esbjerg og en radikal i Odense. Bag Esbjergskolen stod Julius Bomholt og Arne Jørgensen, mens ungdomsskolen i Odense havde Jørgen Jørgensen og Kristen Helveg Petersen ved roret. Men en ting ligger fast. Esbjergfolkene var hurtigst og var på banen i 1939.

Esbjerg bys motto er da forøvrigt: "Rask må det gå!" Og frivillig blev jeg, men for 14 til 18 årige! og ikke for unge på landet! De unge på landet kunne takke gårdmandsklassen for deres udelukkelse. Den mente nemlig, at det sagtens kunne slå til med 7 års skolegang (ofte på halv tid), når man skulle arbejde på landet. Det mener man ikke mere!

Jeg kommer i tanker om en plakat, der hænger på Hovborg Kro, der er uddannelsessted for mange landmænd. Den hænger sikkert mange andre steder. Teksten lyder: "Den, der tror, at han er færdiguddannet er ikke uddannet, men færdig!"

Men det kostede forhandlinger. Jeg var nemlig oprindelig tænkt som en dagskole, og både socialdemokraten H. C. Hansen og undervisningsminister Jørgen Jørgensen var enige om, at arbejdsgiverne måtte give de unge fri med løn den ene dag om ugen, der skulle bruges til mig. Men det var arbejdsgiverne ikke helt indforstået med! Jeg endte derfor i betænkningen med at blive en aftenungdomsskole, som var obligatorisk for de 16-18 årige. Faget Arbejdskendskab skulle være det bærende fag.

Min betænkning blev sendt til drøftelse i organisationerne, og der rejses stærk kritik af, at jeg skal være obligatorisk. Det foranlediger Jørgen Jørgensen til at fremsætte et lovforslag, der omhandler 14-18-årige, der skulle undervises på frivilligt grundlag. Kun købstæder og landkommuner med bymæssig bebyggelse havde pligt til at oprette ungdomsskole. En anden ændring var, at faget Arbejdskendskab var blevet til "praktisk betonet virksomhed".

Medvirkende årsag til, at lovforslaget fik en god behandling har været, at der mellem 1. og 2. behandling var indgået positive forsøgsrapporter fra Odense og Esbjerg. Begge steder havde det vist sig, at det kunne lade sig gøre at få de unge til at komme frivilligt.

Lovforslaget går efter 40 ændringsforslag igennem såvel Folketing som Landsting og vedtages den 4. juli 1942.

(Billede: De Unges Idræt og Dansk Arbejder Idræt demonstrerer foran Odense Rådhus. Biering 1930. Kilde: Odense Bys Museer, http://odensebilleder.dk)

Fortsættes...