De ældste tider

Selvbiografi-Kirke

Fra: Ungdomsskolens Selvbiografi, af Kjeld Friis-Hansen 1992.

De Massmannske Søndagsskoler.

De ses i en opfordring til velgørende og ædelmodige borgere i København om at yde bidrag til en fortsættelsesundervisning beregnet for håndværkerlærlinge, og de fag, der skulle undervises i, var skrivning, regning og tegning. Undervisningen skulle være gratis, derfor opfordringen af 21. marts 1800 til borgerskabet som gav så megen gevinst, at det lykkedes at starte skolen den 4. maj 1800 med 40 elever. Elevtallet voksede støt i de følgende år i takt med de øgede bidrag fra borgerskabet, der indså nødvendigheden af at sikre en fortsat udvikling i borgersind og borgerdyd.


Grundlæggeren af initiativet var pastor Nicolaus Hinrich Massmann, der var præst ved den tyske Frederikskirke på Christianshavn. Kirken hedder i dag Christianskirken.

Med grundlæggerens status som præst kan det undre, at skolens undervisning fandt sted om søndagen, men det skyldes den praktiske foranstaltning, at søndagen var den eneste dag, hvor man med rimelighed kunne forvente, at eleverne kunne holde sig vågne. Alle andre dage havde de nemlig en arbejdsdag på 10-12 timer. Hans baggrund for at starte skolen var, at han under konfirmationsforberedelsen kunne konstatere de unges "store Uvidenhed på næsten alle Omraader".

Skolen, eller skolerne, for snart blev der flere, fik navnet De Massmannske Søndagssskoler, og kunne ved 50-årsdagen i 1850 oplyse, at man i de 50 forgangne år havde undervist 9.041 lærlinge, hvortil kom ældre grupper af svende, mestre, ikke-håndværkere samt forbedringshusfanger!

I 1860'erne opdeltes skolerne i to linjer. En læse, skrive og regneskole og en tegneskole. I slutningen af 1800-tallet går elevtallet tilbage, idet en ny lærlingelov regulerede lærlinges og mestres rettigheder og pligter, og undervisning på tekniske skoler blev obligatorisk. Den sidste undervisning i De Massmannske Søndagsskoler fandt sted i 1920, altså 22 år før man vedtog den første moderne lovgivning om ungdomsskolen og efter at have fungeret i 120 år. Men afløsningen er på vej. "Ungdomsskoleforeningen af 1915" stiftes, men mere herom senere.

Men det var ikke kun i København, at disse Søndagsskoler opstod. I Ålborg begyndte man i 1804, i Randers i 1805. På Fyn begynder nogle købstæder i 1812. I Rønne og Helsingør i 1825 og i Århus åbnedes Prins Frederik Ferdinands SøndagsTegneskole i 1828. I Slagelse sker det i 1830, i Roskilde i 1831 og i Næstved i 1832. Også i Nakskov og Nykøbing F. fandtes disse skoler, og så sent som i 1849 fik Holbæk sin.

En lidt speciel historie knytter sig til Den Rosing-Ræderske Søndagsskole i Horsens, som grundlages i 1829, idet den som nok den eneste har overlevet siden da og i dag fungerer som en af de største aftenskoler i Horsens og stadig under navnet: Den Rosing-Ræderske Aftenskole. Men det offentlige lå ikke på den lade side i min sag.

Den Kongelige Anordning om Almueskolen paa Landet.

De historiske kendsgerninger om min første "ikke-private" fremtræden skriver sig tilbage til de tragiske dage, hvor Danmark i begyndelsen af det 19. århundrede havde mistet flåden, sat Norge over styr og alt i alt havde det langt mindre end godt, sådan rent nationalt set.

Kongen hed Frederik den VI i de tider, og han formulerede et "bon mot" passende til tiden: "Fattige ere Vi. Ej behøver Vi være dumme tillige!"

Som sagt så gjort. Kongen satte et enormt oplysningsarbejde igang, godt hjulpet af Rewentlowerne. Det resulterede i synlige skriftlige beviser: "Anordning om Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark" og en tilsvarende "Anordning om AlmueSkolevæsenet i Kjøbstæderne i Danmark, Kjøbenhavn undtagen." Specielt den førstnævnte af disse to, der begge er dateret den 29. juli 1814 får betydning for ungdomsskolen, omend det kun er i det små.

I paragraf 28 i "Anordning om Almueskolevæsenet paa Landet" kan man læse: "For den Ungdom, der har været til Confirmation, men desuagtet ønsker at blive ved at søge Skolen, for der at øve sig videre i Skrivning eller Regning, eller at tage Deel i anden nyttig Underviisning, skal der, efter Overlæg med Skolecommissionen, holdes Vinterskole 2de Gange om Ugen. Til denne Underviisning bør der anvendes een Time hver Gang, således, at der gives een Time ugentlig til Mandspersonerne om Aftenen, og een Time til Pigerne om Dagen, alt efter Sognets Skolecommissions nærmere Bestemmelse".

Jeg bliver ikke nogen stor succes fra starten, hvilket nok skyldes det faktum, at de arme degne, der skulle klare min undervisning, ikke fik løn for deres arbejde, og dengang som nu var løn en væsentlig del af opskriften til succes. Den manglende løn kan ses af, at Det danske Kancelli i 1846 må opfordre skoledirektionerne til at give degnene en lille godtgørelse for deres ulejlighed.

Når det specielt er forordningen om almueskoler på landet, jeg vil fremhæve her, skyldes det, at man på landet overhovedet ikke havde nogen form for fortsættelsesundervisning, hvor det i byerne jo var søndagsskolerne, der havde klaret skærene. Men i 1856 pålægges skolefondene at yde tilskud til aftenskoler, søndagsskoler og tekniske skoler, som på håndværkeres og fabriksejeres initiativ var skudt op tillige med fortsættelsesskolerne, som dengang benævntes "ungdomsskoler".

Fortsættes...

De nyere tider

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://www.unghistorie.dk/