Ungdomsringen anno 2012 - Fællesskaber, engagement og aktiviteter på tværs

Side-2012

Ungdomsklubbernes organisation fylder 70 år. Fra 1940'ernes kælderklubber til ungdomsklubberne anno 2012 går der en rød tråd. "Drivkraften — hvad enten vi laver musikfestivaler for klubberne eller konferencer om en helhedsorienteret ungdomspolitik — er at bakke op om det, de unge brænder for og som fremmer det gode ungdomsliv", siger fire politikere i Ungdomsringen.

 
Vi er på Christiansborg, hvor formanden for Ungdomsringen, socialdemokraten Maja Panduro, lægger kontor til. De øvrige deltagere i interviewet er de to næstformænd, leder af fritids- og ungdomsklubben Bredalsparkens Fritidscenter, Søren Olsen, og leder af Jammerbugt Ungdomsskole, Brian Larsen, samt Aallaa Baker Awad, der er gymnasieelev og formand for Ungdomsringens ungeråd.

De taler sammen i en time om, hvad Ungdomsringen er i dag. Ivrigt og ind imellem i munden på hinanden. Og de brænder igennem med budskabet om, at Ungdomsringen er en unik ungdomsorganisation, som er omgærdet af respekt, og som der bliver ved med at være behov for.
Det brænder også igennem, at Ungdomsringen er den samme som ved starten i 1942, fordi den i alle årtierne har bygget på fællesskab, ungeindflydelse, engagement og relationer mellem unge og voksne. Men at foreningen også har udviklet sig, fordi den startede som en forening af frivillige med vidt forskellig baggrund og i dag er en interesseorganisation af kommunale institutioner, som godt nok har foreningssjælen intakt. Og at den på en måde også går i ring, fordi de samfundsmæssige problemer, der optager de unge og dermed Ungdomsringen, har det med at gå i ring: ungdomsarbejdsløshed, radikalisering af unge, ungdomskriminalitet ...

Fællesskab og relationer

Brian Larsen: Det, vi har troet på og også kæmpet for, er det, der har været vores værdigrundlag gennem alle årene: at facilitere nogle steder til de unges fritidsliv, hvor de kan møde nogle voksne, der vil dem. Og at unge kan møde hinanden. I 1940'erne var det bordtennis, bob og billard, i 1970'erne hippieklubber og projektgrupper. Uanset hvilket årti, vi er i, er det relationen, der er afgørende. Det har klubberne været fantastiske til, og der er jo det særlige ved os, at de unge skal komme af sig selv, der er ingen, der tvinger dem i klub.

Aallaa Baker Awad: I klubben og også i Ungdomsringen kan de noget, som man ikke kan i skolen: at få unge med forskellig baggrund til at mødes på tværs og lave nogle fede ting sammen. De voksne har tiden og lysten til at lytte, hvad enten vi unge kommer med problemer eller gode forslag. Og man ser på os på en anden måde end i skolen. Fx mig selv. Jeg er bogligt dygtig, men i klubben har pædagogerne givet mig nogle andre tilbud, jeg har malet og lavet nogle kreative ting.

Søren Olsen: I klubberne kan vi godt spille fodbold. Men det er fællesskabet, der gør fodboldkampen sjov, og der er mange vindere. Og når vi mødes i klubben, så taler vi om, hvad der kunne være fedt at lave. Hvis det er fedt at lave en teaterforestilling, jamen, så er det dét, vi gør, og Ungdomsringen laver så en teaterfestival for alle klubberne. Hvis man i klubberne finder ud af, at de voksne mangler nogle kompetencer til at arbejde med nogle svære ungdomsproblemer, jamen, så finder Ungdomsringen ud af at lave kurser om det. Eller hvis de unge har nogle problemer, hvor det er nødvendigt at påvirke lokalsamfundet eller Christiansborg, så hjælper Ungdomsringen med det. Det er de tre ben, som foreningen står på: aktiviteter, kompetenceudvikling og politik.

Maja Panduro: Det, jeg er stolt over ved Ungdomsringen, er, at man, i stedet for at brokke sig over ungdommen eller være bekymret over tendenser i tiden, går ind og giver de unge nogle alternativer, ligesom Ungdomsringen gjorde i 1942. I Ungdomsringen tror vi på fællesskabet, og vi tror på den unge. Samtidig er en klub ikke et sted, hvor du får alting forærende. Der er en naturlig forventning om, at du selv bidrager og selv er med til at finde ud af, hvad vi skal lave i dag og om et halvt år. Der oplever jeg, at klubberne og Ungdomsringen virkelig kan gøre en forskel.

Engagement og ungeindflydelse
 
Man skal lede længe, hvis man søger Ungdomsringens programerklæringer for de næste 10 år. Og efterlyser man Ungdomsringens 10 mærkesager, risikerer man også at blive skuffet. Til gengæld får man et vink med en vognstang om, at man måske ikke helt har fattet essensen af Ungdomsringen: At organisationen står for mangfoldighed og de mange veje til målet. At Ungdomsringen står for det, der til hver en tid rører sig i klubberne. Og at man hele tiden forsøger at nå løsninger i kraft af eksemplets magt.

Men man skal endelig ikke misforstå det — Ungdomsringen har masser af holdninger! Til ungdomskriminalitet, fodlænker, 16-års valgret, til en ungdomskommission. Masser af engagement, også samfundsengagement. Og masser af unge, der er med i drøftelserne om stort og småt.

Brian Larsen: Unge som Aallaa har chancen for at udfolde sig i et politisk miljø. Vi vil gerne, at de unge tager stilling til deres samfund. Det gælder både ham, der er vild med Venstre, og hende på den yderste venstrefløj.

Aallaa Baker Awad: For mig er 16-års valgret vigtig. Det, synes jeg, er fedt at kæmpe for. Og for eksempel har Ungdomsringen lige været i Grønland. Jeg så, hvordan Børnekonventionen ikke blev overholdt. Der har jeg snakket med nogle ungerådsmedlemmer om, at vi på græsrodsniveau kunne sætte noget i gang.

Brian Larsen: Når Aallaa brænder for det, så lægger vi gerne konsulentstøtte og rammer til. Vores opgave i Ungdomsringen er at gøre de unge engagerede i alt, lige fra hvilken farve toiletpapiret skal have i ungdomsklubben til de store, politiske spørgsmål, som Aallaa rejser i dag.

Helhedsorienteret ungdomspolitik

Når det så er sagt, så er der nogle overordnede temaer, der optager Ungdomsringen. Et af dem er ønsket om at få en helhedsorienteret ungdomspolitik. Det har Ungdomsringen både udgivet undersøgelser og bøger om, holdt konferencer om og drøftet med centrale samarbejdspartnere som DUF, KL og Børne- og kulturchefforeningen. Man ønsker at gøre op med de mange forskellige søjler på ungdomsområdet, hvor man leder hvert sit lille område: folkeskolen, folkeoplysningsområdet, klubområdet, ungdomsskolen, SSP etc.

Brian Larsen: Meget lovgivning omkring de unge er fra 1942 eller deromkring. Det kunne være rart at viske tavlen helt ren. Bare der var nogle politikere, der kunne se det. Det er ikke kun unge, som har det svært, der kan komme i klemme. Stærke unge løber også ind i problemer, fordi der er så mange forskellige kasser.

— Er den helhedsorienterede ungdomspolitik en "voksenpolitik" i Ungdomsringen, eller er de unge med i formuleringen af politikkerne?

Aallaa Baker Awad: Det vil altid være sådan, at de voksne har nogle fokusområder, og at vi unge har nogle andre. Ellers ville der jo ikke være nogen grund til at have et ungeråd. Men vi skal nok gabe op! Vi sidder ikke og venter på at blive spurgt.

Brian Larsen: Styrken i Ungdomsringen er, at de unge også deltager i de politiske diskussioner. De fire unge i vores landsråd deltager i drøftelserne, og det er vi stolte af.

Foreningen forandres, sjælen bevares

Da Ungdomsringen startede i 1942, var mange af de aktive, der drev foreningen frem, alt muligt andet end pædagoger: præster, embedsmænd- og kvinder, folkeskolelærere etc. Og mange af klubberne blev drevet af frivillige, som altså ikke fik løn for det, de lavede.

Brian Larsen: Derfor blev vi dengang en naturlig del af "Foreningsdanmark" og Dansk Ungdoms Fællesråd. I dag er klubberne kommunale institutioner og dermed med i den kommunale opgaveløsning. Vi bruger ofte det udtryk hos os, at vi er en del af foreningslivet, der har "sejret ad helvede til", fordi vi er blevet så væsentlig en del af det kommunale landskab, at man bruger millioner af kroner på klubberne. Vi er med andre ord blevet uundværlige, men vi har stadig bevaret foreningssjælen. Vi involverer de unge, og vi tror på demokrati og fællesskab på en helt anden måde end mange andre offentlige områder, fx plejehjemmene.

Søren Olsen: De mennesker, der arbejder i klubberne i dag, er professionelle. Men det er også dem, der arbejder frivilligt som politikere i Ungdomsringen. Den eneste forskel er, at noget af det får jeg løn for, noget andet gør jeg gratis. Min kæreste kan ikke hitte ud af, hvornår jeg er på arbejde, og hvornår jeg arbejder for Ungdomsringen, og jeg har opgivet af forklare det. For jeg er jo den samme Søren.

Ringen sluttes
 
Maja Panduro: Ungdomsringen er noget særligt. Vi står for det samme, som vi stod for i 1942, og som vi vil stå for om 70 år.

Aallaa Baker Awad: Vi har de samme mål, men målgruppen — de unge — og samfundet ændrer sig hele tiden. Derfor skal Ungdomsringen hele tiden tilpasse sig.

Brian Larsen: Rigtigt. Fx er vi på vej mod ungdomsarbejdsløshed igen. Måske får Ungdomsringen en ungdomsarbejdsløshedsstrategi, ligesom vi havde i 1970'erne. Og vi har lige været indbudt til en 12-timers konference om at forebygge radikalisering af ungdommen.

Maja Panduro og Aallaa Baker Awad i munden på hinanden: Det kører i ring. Når vi snakker ungdomskriminalitet og radikalisering af unge mennesker var det jo dét, man kæmpede imod, da man stiftede Ungdomsringen. Det er edderhylerne også temaer i dag!

Fakta om Ungdomsringen
2000’erne: Visioner, sekretariat i Odense og temak...

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://www.unghistorie.dk/