Fakta om Ungdomsringen

Side-Bagside

Ungdomsringen er foreningen for alle fritids-, junior- og ungdomsklubber, ungdomsskoler og for en række andre virksomheder, der arbejder med større børn og unge.


Sekretariatet i Odense tilbyder medlemmerne professionel service og konsulentbistand. 14 ansatte betjener Ungdomsringens 1050 medlemsklubber med deres tilsammen 140.000 større børn og unge. 

Ungdomsringen har tre hovedopgaver: 

• at skabe og gennemføre aktiviteter for unge gennem klubberne 

• at arbejde med kompetenceudvikling i forhold til ledere og medarbejdere inden for ungeområdet 

• at skabe politisk fokus på vilkårene i unges fritidsliv — på vegne af vores medlemmer 

Ungdomsringen er demokratisk opbygget med en kongres, ungekongres, et landsråd, et ungeråd og en daglig ledelse. Medlemmerne præger udviklingen i organisationen gennem deltagelse i arbejdet i landsrådet, i de fem regionsbestyrelser, relevante faglige netværk og arbejdsgrupper for aktiviteter. Ungerådets medlemmer deltager i organisationsarbejdet på lige fod med de voksne. 

Medlemskab af ungdomsringen giver blandt andet adgang til: 

• konsulentbistand om klubrelevante spørgsmål, udvikling og aktiviteter 

• deltagelse i spændende og relevante aktiviteter og events for og med større børn og unge, blandt andre Ungdomsringens Musikfestival — Europas største musikfestival for klubbands 

• kurser, konferencer, temadage og målrettet kompetenceudvikling for medarbejdere og personalegrupper 

• det månedlige nyhedsbrev "Digitale Nyheder" om den faglige udvikling i klubber og på børne- og ungeområdet 

• det ugentlige nyhedsbrev "Mandag Middag" med nyt om aktiviteter og tilbud og med nyheder om Ungdomsringen 

• pjecer, rapporter og bøger udgivet af Ungdomsringen 

• direkte kontakt til andre medlemmer gennem medlemsregistret

Ungdomsringen er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd på lige fod med en lang række danske ungdomsorganisationer.

Ungdomsringen finansierer sine aktiviteter dels gennem medlemskontingent og dels ved tipsmidler.

Da Danmark fik sin ungdom: Kilder
Ungdomsringen anno 2012 - Fællesskaber, engagement...

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://www.unghistorie.dk/