2000’erne: Visioner, sekretariat i Odense og temakonferencer

Side-2000

At være ung og politisk aktiv i Ungdomsringen betød, at man havde hovedrollen i sit eget liv. Fik venskaber, fællesskaber, fis og ballade, fester uden alkohol og kendskab til unge i hele landet. Vi lærte om alle de der ungdomsting, aborter, narkotika, og hvordan det var at have en anden hårfarve. 


Sådan siger Sine Paludan, der i begyndelsen af 2000'erne var formand for medlemsudvalget i Ungdomsringen - det der svarer til ungerådet i dag.

— De voksne i Ungdomsringen tog mig og de andre seriøst. Det var fedt at komme tilbage til sine klassekammerater og sige, at vi unge i Ungdomsringen gjorde noget. Stop volden, børneradio, dansegrupper, Sexualisterne ... Fra 1998 til 2003 brugte jeg al min fritid på Ungdomsringen. Megauger i efterårsferien på Kystgården, sommertræf og DM i venskaber. Jeg holdt også kurser i hele landet og talte med unge om, hvordan de kunne få indflydelse i deres klub, fortæller Sine Paludan, der i dag er kontorelev. 

Klubuddannelsen på Ryslinge lukkede 

Samtidig med at Sine rejste landet tyndt, strammedes nettet om Ungdomsringens klubuddannelse i Ryslinge. I begyndelsen af 2000'erne mente foreningen, at uddannelsen skulle have et eftersyn, og Socialministeriet foretog sin egen evaluering af uddannelsen. Men at VK-regeringen i sit første år ved magten satte klubuddannelsen på sin "dødsliste", kom bag på de fleste. Men sådan blev det! I juli 2002 tog Ungdomsringen en tårevædet afsked med næsten 30 års historie - dagen efter at den sidste klubpædagog fik sit eksamensbevis fra højskolen. Også Klubpædagogseminariet i København lukkede. Afløseren blev Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik under CVU'erne. 

Klubpuljeforsøget og det videre arbejde med helhedsorienteret ungdomspolitik 

Også klubbernes placering som tilbud blev drøftet. Socialministeriet gav i 2000 50 mio. kr. til en række udviklingsprojekter i klubberne ("Klubpuljeforsøget"). Projekterne, der blev evalueret af Rambøll, viste, at klubberne var knaldgode til relationsarbejde og til at arbejde forebyggende — pointer, der var med til at understøtte Ungdomsringens arbejde med at få kommunerne til at arbejde helhedsorienteret med de enkelte børn og unge. At få dem til at se det hele barn eller hele den unge. 

— Ungdomsringen var i front med det helhedsorienterede. Vi ville have alle interessenter omkring de unge til at arbejde sammen om de helhedsorienterede indsatser. Helhedstanken gik begge veje, og derfor arbejdede Ungdomsringen for, at kommuner skulle udarbejde en egentlig ungdomspolitik. Også klubmedarbejderne skulle uddannes til at arbejde tværfagligt omkring de unge. Mange steder blev der formuleret en børnepolitik, men der blev aldrig formuleret ungdomspolitikker, siger Brian Larsen. 

Ungdomsringen udgav sammen med BUPL hæftet "Klubbernes potentiale", som er en pixi-udgave af evalueringen af forsøget. 

Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere 

Evalueringen viste også, at der var behov for en decideret uddannelse af ledere på klubområdet og for en fortsat kompetenceudvikling af medarbejderstaben. Ungdomsringen gik derfor sammen med BUPL og US-centret (i dag Ungdomsskoleforeningen) om en klublederuddannelse — som Ungdomsringen senere kom til at drive alene. Samtidig intensiverede foreningen arbejdet med kurser, bogudgivelser og efteruddannelse i det pædagogiske arbejde. Undersøgelsen "Det normale ungdomsliv" i 2005 om unges syn på hverdagsliv, fællesskab, trivsel og fremtid, udført af Center for Ungdomsforskning på initiativ af Ungdomsringen, gav værdifuld viden til dette arbejde. 

Bogudgivelser + Christiansborg-konferencer 

I 2006 startede Ungdomsringen en ny tradition for at være dagsordensættende på samfundsaktuelle emner på børne- og ungeområdet. Traditionen bestod i en bogudgivelse og en Christiansborg-konference på bogens udgivelsesdag. 1 2006 var emnet "Ungdomspolitik i kommunerne", og siden har de været "Unge og læring" (2007), "Unge og demokrati" (2008), "Unge og ansvar" (2009), "Aktiviteter tiltrækker, og relationer fastholder" (2010) og "Kampen om de unges fritidsliv" (2011). Bogen i 2012 er under udarbejdelse, og temaet er "Unge og fællesskab". 

Mangeartede festivaler 

Imens kørte festivalaktiviteterne i klubberne og i Ungdomsringen videre. Musikfestivalen holdt 25-års jubilæum i 2007 med 350 bands, blandt dem "rap'n'roll" for unge, der laver musik på computeren. "Vi vidste ikke, vi ramte en "guldåre" hos de unge tilbage i 1980'eme", som der siges i festivalens jubilæumsskrift. 

AlI Dance-festivalerne kom til i 2000 i Helsinge Hallerne med break, hip-hop, showdance, moderne dans og afrikansk støvledans. I 2009, på sin "30-års fødselsdag", kørte Ungdomsringens Teater- og filmfestival for sidste gang på Grønnegades Kaserne i Næstved. Året efter blev teater- og filmfestivalen slået sammen med AlI Dance-festivalen til On Stage-festivalen. 

Også pc-festivaler trækker unge til. 

Sociale medier og pc-spil 

I 2000'erne er sociale medier som Arto og Facebook eksploderet, de unge chatter dag og nat, og konsolspil som Play Station, Wii og X-Box er blevet en del af dagligdagen for de unge, både hjemme og i klubberne. Ungdomsringen er gået aktivt ind i at tilgodese klubbernes behov for viden, kurser og nye politikker. Det sker i form af samarbejde med Medierådet om sikker chat, PEGI-mærkning af spil og kurset "Mediecoach" for klubmedarbejdere. En del af kurset har været at udarbejde mediepolitikker i de enkelte klubber. 

Den teknologiske udvikling har også betydet nye aktiviteter i form af turneringer i blandt andet Counter Strike, FIFA, JUST DANCE ... 

LUKS/Motorsport 

LUKS — Landsforeningen Ungdomsringens Knallert Sektion — har i årevis været indbegrebet af fart, spænding og ræs. Med tiden har LUKS overhalet sig selv indenom. Fra at være ræs på knallerter har aktiviteterne bredt sig til en lang række motorsportsgrene. Nu står den på motocross, speedway, roadracing og en række andre motorsportsgrene. 

I 2010 holdt Ungdomsringen konference i Odense om motoraktivitet i Ungdomsringen. Efterfølgende blev der vedtaget en ny struktur for LUKS, og navnet blev ændret til Motorsport. 

Temakonferencer 

Fra 2005 intensiverede Ungdomsringen arbejdet med centrale temakonferencer, der formidlede viden om ungeproblematikker til relevante faggrupper som klubansatte, lærere, socialrådgivere, sundhedsplejen, politifolk, praktiserende læger m.v. Konferencerne havde temaer som "Unge & sex", "Unge & hash", "Unge og medier", "Børn og unge med diagnoser", "Unge og sorg" og "Boligsocial konference". Konferencen "Pigeliv på vrangen" om misbrug, selvskadende handlinger, uhensigtsmæssig seksuel adfærd og bandetendenser var så efterspurgt, at den blev udbudt ad to omgange i 2005 med over 200 deltagere til hver konference. Konferencen "Cutting" i 2007 fulgte op på temaet. 

Det internationale og klubberne 

Midt i 2000'erne gennemgik det internationale område en udviklingsproces, hvis formål var at forankre det internationale ude blandt foreningens medlemsklubber. Et internationalt nyhedsbrev så dagens lys, og to inspirationskurser blev udbudt: "Klubben og den store vide verden" og "Integration". 

— Der er rigtigt mange klubber, der har brugt Ungdomsringens ekspertise til at arbejde især i Afrika og Mellemamerika. Ungdomsskoleforløb, indsamling, istandsættelse og aflevering af computere i landet, ung-til-ung omkring sex, prævention, ungeindflydelse og demokrati. Mit fokus som formand for international afdeling i begyndelsen af det nye årtusinde var mere på Europa. Klubunge kan have god gavn af at møde andre europæiske unge og snakke nogle lighedsflader, vilkår for klubarbejde, ungeindflydelse, ungedagsordener og sikker sex, siger Søren Olsen, der i dag er næstformand i Ungdomsringen. 

Det europæiske medlemskab af ECYC førte til, at Ungdomsringen sendte to årlige delegationer af sted til "Executive Meeting" — i 2005 foregik det i Wien. Ungdomsringen var repræsenteret med en meget engageret og velkvalificeret delegation, som i løbet af dagene bidrog med forslag til udvikling af dynamiske strukturer og metoder. 

Fællessekretariat i Tigergården i Odense 

Siden 1970'erne havde Ungdomsringen haft kontorer både i Aarhus, Vejle og København. Gevinsterne ved en sammenlægning pressede sig på: teambuilding medarbejderne imellem, bedre betjening af klubberne, økonomien på lang sigt, strømlining af it. I 2001 besluttedes en sammenlægning — i første omgang på Kystgården, der så skulle bygges om. Men hurtigt stod det klart, at ideen ville betyde, at Ungdomsringen "i løbet af få år ville være på fallittens rand", som der stod i et HB-referat fra 2003. Foreningen sagde farvel til drømmen om et stort anlagt kursus- og sekretariatsbyggeri og solgte Kystgården til Danmarks Lærerforening. Den 1. september 2003 flyttede Ungdomsringen ind i Tigergården i centrum af Odense. 

Ny struktur 

Ungdomringens strukturreform og Danmarks ditto er tæt vævet ind i hinanden. Allerede i 2004, da Folketinget indgik en aftale om en strukturreform i Danmark, var amternes dage talte. Og startskuddet gik til en modernisering af Ungdomsringens noget tunge demokratiske struktur, med fx amtsrepræsentanter i H B. Ungdomsringens strukturreform blev vedtaget på landsmødet i 2006. Den betød, at forretningsudvalget blev slanket og erstattet af en daglig ledelse, at amtsbestyrelserne blev nedlagt og erstattet af regionsbestyrelser, at medlemsudvalget blev til et ungeråd, og at en årlig kongres afløste de landsmøder, der hidtil var blevet afholdt hvert andet år. En mere smidig struktur med bedre samspil mellem de lokale og det nationale niveau så dermed dagens lys. 

Visioner og styring 

Den nye struktur kaldte på, at Ungdomsringen i 2009 besluttede også at professionalisere sit styringssæt, altså de nedskrevne mål for Ungdomsringens virke, formuleret i vision, værdigrundlag, vedtægter og politikker. Et strategidøgn blev afholdt, og i slutningen af 2009 vedtog kongressen det nye styringssæt med to akser. Den ene akse er værdierne rummelighed, respekt og respons. Den anden er de tre ben i foreningens virke: arbejdet med aktiviteter, med kompetenceudvikling og med politikudvikling. Vision, værdigrund lag, vedtægter og politikker blev vedtaget med udgangspunkt i disse to akser.

Ungdomsringen anno 2012 - Fællesskaber, engagement...
1990’erne: Piger, grejbanker, KODA-sejr og nye lov...

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://www.unghistorie.dk/