Fattigfirserne

17-UngdommensHistorie-Illustration

Firsernes unge gik under fællesbetegnelsen Nå-generationen. Selv om de ikke gjorde knæfald for Gud, Konge og Fædreland, var det da også en konservativ og konform æra med Schlüter ved magten i Danmark, Reagan i USA, Thatcher i England og Kohl i Tyskland.


 Musikken var i det store og hele også konventionel: Kort sagt: Hanne, Sanne og Lis. Slipsene fik tilmed en renæssance (om end de ofte var af læder). Omvendt bød tiåret også på outrerede modefænomener som bundesligahår, gulerodsbukser og neonfarvede joggingsæt. Fastfood-, discount- og videobutikker skæmmede også bybilledet, hvis man overhovedet kom ud: Computeren Commodore 64 bød på spil, hvor mangel på søvn og frisk luft samt dårlige kostvaner med cola og chips var en del af gamet. Symptomatisk er også MTV, der begyndte at sende musik nonstop fra 1987. På mediefronten fik vi herhjemme lokalradioerne, hvor Dan Rachlin fra The Voice udstak en ny stil, der fik ’den evige teenager’ Jørgen Mylius til at fremstå som en oldsag. På tv-stationen Kanal 2, også ejet af yuppie-idolerne Reedz-Thott og Riskær, samt det i 1988 startede TV2 med sporty studieværter som Morten Stig og Line Baun, var tonen ligeså frisk og frejdig. Den amerikaniserede stil blev frem for alle praktiseret af den speedsnakkende Kim Schumacher, der imidlertid døde i ’90 af den AIDS-epidemi, som kastede en sort skygge hen over firserne og begravede de frigjorte halvfjerdsere for good. Politisk engagement var der ikke meget tilbage af længere. Men i slutningen af årtiet bragte Next Stop Nevada og Next Stop Sovjet dog tusindvis af unge skandinaver hen over prærien og ud over steppen.

Selv i løbet af de progressivt set udpinte firsere, blomstrede subkulturelle vækstlag op. Først og fremmest skal hiphoppen hypes. I begyndelsen af årtiet udviklede denne sig i New Yorks sorte ghettoer med akrobatisk breakdance, der inkluderede kraftspring og hovedrotationer, og electric boogie med computerspil-inspirerede ryk på stedet. Også her havde DJ’en stor betydning. Pionererne hed Grandmaster Flash og Afrika Bambaataa. Med i pakken fulgte også graffitikunsten og de såkaldte tags, altså personlige signaturer, der dukkede op på husmure og S-tog. Skateboards og rulleskøjter blev trendy, ligesom baggyjeans, hættetrøjer, Converse-sko og basketballkasketter, som selvsagt skulle vende omvendt, eller strikhuer til en hver årstid, gjorde deres indtog. Streetkulturen er tilsyneladende casual og laid back, men udgør dog et stort kommercielt potentiale, og så appellerer den mest til drenge, da den er fysisk og konkurrencebetonet, jf. battles, og har en tendens til tekstmæssigt, jf. gangstarap, at kredse om bandevæsen, våben og stoffer. I halvfemserne udviklede rapmusikken sig i takt med globaliseringen og kommercialiseringen dog til at blive et mere harmløst verdensfænomen. I Danmark var Thomas P. Hejles Ungdomsklub på Nørrevold tidligt ude. Her kom medlemmer fra Rockers By Choice samt MC Einar. Sidstnævnte udgav i 1988 en CD med dansksproget rap og banede dermed vejen for Østkyst Hustlers, Malk de Koijn og Hvid Sjokolade. Omkring årtusindeskiftet fik de etniske danskere omsider også ørenlyd med Outlandish.

Billede: Pixabay

Generation X og Y
BZ

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://www.unghistorie.dk/