BZ

16-UngdommensHistorie-Illustration

Det første store bz-slag – man taler ligefrem om tolv dages borgerkrig – stod i 1980 om ’Byggeren’.Overborgmester Egon Weidekamp og socialborgmester Pelle Jarmer fik sig et kedeligt ry, da legepladsen i Nørrebros sorte firkant braklagdes af kampklædte betjente for at skabe plads til et betonbyggeri.


 Men små børn, små problemer: Nu krævede en bz-brigade et ungdomshus uden voksenstyring. I 1981 blev en gummifabrik besat og ryddet af politiet. Et refugium i en gammel klosterstiftelse fik også en kort levetid. Før politiet ryddede bulen, var indeklimaet forpestet af sumpere og rockere. Derpå fulgte besættelsen af det tidligere Mekanisk Musik Museum på Vesterbrogade, hvor et toilet røg ud ad vinduet i kampens hede. Fra Nørrebro huskes især Allotria, der i 1982 belejredes af en hel hær af politifolk med pansrede mandskabsvogne, gasmasker og trykluftsbor. Et banner i vinduet bekendtgjorde imidlertid: ”Vi bestemmer selv, hvornår vi vil slås med politiet”. De unge gravede sig da også ud gennem en tunnel, hvilket skabte moro og generel goodwill. Den sidste store konfrontation i denne omgang foregik på adressen Ryesgade 58, hvor de gamle slumstormere Erik Clausen og Kim Larsen forsøgte at mægle med den såkaldte Himmelblå-løsning, der gik ud på, at huset understøttet af deres fond skulle overgå til kommunen. D’herrer havde mere held med sig med Midt om natten. De unge sjoskede sluttelig slukøret ud af bygningen. Bysanering gjorde i det hele taget bz-kulturen til et udgrænset fænomen, hvis aktioner rettede sig mere diffust mod ’de multinationale’ såsom Mærsk og Shell. Men som ’autonome’ iklædt elefanthuer skød de mere militante elementer i bevægelsen atter op i halvfemserne.  

Ungdomshuset på Nørrebro, Jagtvej 69, 1982-2007, R.I.P. Ved indvielsen fik Weidekamp en spand vand i hovedet. På denne undergrundsscene var han jaget vildt. Stedet havde også en stolt protesthistorie bag sig. Det indviedes som Folkets Hus i 1907, og i 1910 grundlagdes traditionen for Kvindernes Internationale Kampdag her. Det var også fra denne adresse, anarkister organiserede stormen på Børsen. Gennem årene foregik der ellers alt fra boksestævner over juletræsfester til afdansningsbal. Fra 1956 aflastedes bygningen af det nye Folkets Hus på Vesterbro (hvor spillestedet Vega ligger i dag). Jagtvej 69 blev derefter overtaget af Brugsen og senere af en aftenskole for folkemusik. Navnlig fra 1987, da Saltlageret blev revet ned for at give plads til Planetariet, fik piben dog en helt anden lyd, idet Ungdomshuset slog sig på (hardcore)punken. Men ’Ungeren’ fik flere slag for boven: brand, skimmelsvamp og en opfordring fra Søren Pind om at lukke og slukke efter et overfald på Pia Kjærsgaard. Det endelige dødsstød kom med salget til Faderhuset under dække af et mystisk aktieselskab. Selv om en fond afgav et tilbud, man næsten ikke kunne afslå, og Ritt Bjerregaard, ja selv politidirektør Hanne Bech ’Perlemor’ Hansen, pressede på, ønskede den kristne frikirke med Ruth Evensen i front ikke at afstå stedet. Og historien endte som bekendt med, at Ungdomshuset med assistance fra militæret blev ryddet den 1. marts 2007 og derefter jævnet med jorden.

Fattigfirserne
Diskere, yuppier, rockere, punkere

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://www.unghistorie.dk/