Ungdomskolen i et udviklingsperspektiv

Ejgil2013-reception-mindre

Ungdomskolen i et udviklingsperspektiv med hovedvægt på UNGDOMSUDVALGETS arbejde (1939-1940), og Odense forsøgets betydning for lovgivningsarbejdet

Let revideret udgave af synopsisopgave til brug på www.unghistorie.dk.

SYNOPSIS.
Fag: Skolens udvikling..........
pæd.pæd. 2. del, januar 1983.

Ejgil Aagaard Jørgensen, Odense.

Ved en debat med Ellen Nørgaard om ungdomsskolernes påståede 40 års jubilæum, der er blevet afholdt landet over i oktober og november 1982, kunne hun dokumentere, at der rent faktisk havde været ungdomsskoleundervisning langt før. KM Klausen i København ved århundredskiftet... ”Ungdomsskoleforeningen af 1915”... Men det var ikke stort, der var blevet forsket i den skoleform. Sandt nok.

Som gammel ungdomsskolemand var det svært at sove på den type oplysninger. Kunne det da være rigtigt, at den selvforståelse som ungdomsskolefolk landet over mener, de er i besiddelse af, bygger på utilstrækkelig eller ukorrekt historisk baggrund?

Jeg bed på krogen og gik i gang, - hvilket har været både skægt, spændende - og omfattende. Mon ikke jeg herigennem har prøvet nogle af en historikers trængsler? Fagligt og arbejdsmæssigt. En art procesanalyse viser problemer i forbindelse med:
- indkredsning af opgaven, hvilken litteratur, hvilke levende kilder
- de rigtige og relevante kilder, kunne jeg få fat i dem, hvor var de, hvordan fik jeg dem hægtet sammen,
- sikring af tidssammenhængen til en lang række tilgrænsende begivenheder som satte ungdomsskolens konkrete særpræg ind i et kontinuert forløb,
- vekselvirkningsforholdene mellem de mere generelle strømninger og strukturer - og de konkrete variationer af denne forenklede helhed (personer, konflikter, tilfældigheder (?))
- tidsfaktoren i arbejdet med tilbøjeligheder til "sidespring" som ofte krævede kraftig selvdisciplin, når disse sideløb blev spændende at følge, men ikke altid relevante for emnet
- metodevalg og spørgeform i relation til emnet

Som illustration på en del af arbejdsprocessen kan jeg give følgende:
- var det muligt at arbejde med logiske relationer af typen biimplikation, - altså: "når xx så yy". Det betød spørgsmålskæder og svar af typen: Hvorfor fik vi loven 1942? Joh, fordi Jørgen Jørgensen fremsatte lovforslag. Hvorfor gjorde han det? Joh, han havde dels fået betænkning fra ungdomsudvalget, dels afventet tid til reaktion fra interesseparter, dels funderet over partitaktiske og personlige interesser og dels...

Men nu har jeg konstrueret flere svar af forskellig type og grad af checkbarhed. Skal jeg vælge at betone de dramatiske ... har Jørgen Jørgensen personlige interesser, er han taktiker og overfor hvem????? Ja, hvorfor ikke, man skal vel ikke se bort fra det personlige subjekt? Skulle han da ikke have personlige interesser, han har vel ikke holdt sig til taburetten, hvis ikke...
- er der mon altid tale om årsags-virkningsforhold? Kan vi altid regne med, at begivenheder er integrerede og kontinuerlige, eller må vi påregne brudvise spring i handlinger...

Jeg vil ikke hævde, at jeg efter dette studie er blevet "historiker", trimmet i videnskabelig metode inden for denne gren. Jeg vil heller ikke hævde, at opgaven er færdig – tværtimod svæver der vist flere ubesvarede spørgsmål rundt end ved starten af arbejdet. Som en kendt kulturminister engang sagde: "Da jeg begyndte var jeg forvirret, nu er jeg bare forvirret på et højere plan". Dog slet så galt står det vel heller ikke til, men det er irriterende med for mange ubesvarede spørgsmål. Nu lader jeg mig trøste af det omfattende emnes karakter af relativt ringe udforskning, – og af den omstændighed, at området på uoverkommelig vis giver anledning til undersøgelser over samspillet til de væsentlige samfundsmæssige forhold, som henhører under tilgrænsende videnskaber som sociologi, økonomi, politologi, filosofi, jura, statistik etc.

Jeg har valgt at indkredse emnet ved først at præsentere ungdomsskolen af i dag UDEN i øvrigt at komme ind på en fristende analyse af, hvordan det dog er gået til, at Ungdomsskolen har udviklet sig så skævt i forhold til hele epokens grundlæggende problem om den såkaldte "restgruppe". Herefter springer jeg tilbage til 1800-tallet og kører så kronologisk frem til ungdomsudvalget i 1939. Jeg søger at udkrystalisere begivenheder fra to lejre, som fører frem til ungdommens skole, vel vidende at jeg til stadighed IKKE berører de erhvervs- eller studierettede skoler for unge. Børneskolens område har siden 1814 haft overvejelser om de elever som har forladt den, og de voksne har i deres uddannelsessystemer inddraget de unge, – men noget klart ungdomsbegreb har man vel ikke haft før end efter 1920'erne.

De to sidste afsnit omhandler ungdomsudvalget og forsøgsarbejdet i Odense. Det har været fristende at kanalisere analysen over i en "action-research" linie for at belyse, hvorfor Helveg "gik så glat igennem", – men det gjorde jeg ikke.

Eastside Roadshow

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://www.unghistorie.dk/