Ungdomsskoler på Fyn

Ungdomsskoler på Fyn
Assens Ungdomsskole Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole Langeland Ungdomsskole Middelfart Ungdomsskole Nordfyns Ungdomsskole Nyborg Ungdomsskole Svendborg Ungdomsskole UngNord UngSyd UngVest Ærø Ungdomsskole

Ungdomsskoler i København

Ungdomsskoler i København
Albertslund Ungdomsskole Ballerup Ungdomsskole Brøndby Ungdomsskole Dragør Ungdomsskole Frederiksberg Ungdomsskole Furesø Ungdomsskole Gentofte Ungdomsskole Ungdomscenteret i Glostrup Hvidovre Ungdomsskole Ungdomsskolen, Høje-Tåstrup Ishøj Ungdomsskole Københavns Kommunale Ungdomsskole Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole Rødovre Ungdomsskole Tårnby Ungdomsskole Vallensbæk Ungdomsskole

Ungdomsskoler i Midtjylland

Ungdomsskoler i Midtjylland
Ungdomsskolen Favrskov Herning Ungdomsskole Holstebro Ungdomsskole Ikast-Brande Ungdomsskole Lemvig Ungdomsskole UngNorddjurs Odder Ungdomsskole Randers Ungdomsskole Ringkøbing-Skjern Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole Skanderborg Ungdomsskole Ungdomsskolen Skive Struer Ungdomsskole Syddjurs Ungdomsskole Viborg Ungdomsskole Ung i Aarhus

Ungdomsskoler i Nordjylland

Ungdomsskoler-nordjylland
Brønderslev UngdomsskoleFrederikshavn UngdomsskoleHimmerlands UngdomsskoleHjørring UngdomsskoleJammerbugt UngdomsskoleMariagerfjord UngdomsskoleMorsø UngdomsskoleRebild UngdomsskoleThisted UngdomsskoleVesthimmerlands UngdomsskoleAalborg Ungdomsskole

Ungdomsskoler i Nordsjælland

Ungdomsskoler-nordsjaelland
Allerød Ungdomsskole UngEgedal Fredensborg Ungdomsskole Frederikssund Ungdomsskole Ungdomsskolen i Gladsaxe Gribskov Ungdomsskole - HUC Halsnæs Ungdomsskole Helsingør Ungdomsskole Herlev Ungdomsskole Hillerød Ungdomsskole Hørsholm Ungdomsskole Ung i Rudersdal

Ungdomsskoler på Sjælland

Ungdomsskoler på Sjælland
Faxe Ungdomsskole Greve Ungdomsskole Holbæk Ungdomsskole Kalundborg Ungdomsskole Køge Ungdomsskole Lejre Ungdomsskole Næstved Ungdomsskole Odsherred Ungdomsskole Ringsted Ungdomsskole Roskilde Ungdomsskole UngSlagelse Solrød Ungdomsskole Ung Sorø - Ungdomsskolen Stevns Ungdomsskole Vordingborg Ungdomsskole

Ungdomsskoler i Sydjylland

Ungdomsskoler i Sydjylland
Billund Ungdomsskole Esbjerg Ungdomsskole Fanø Ungdomsskole Fredericia Ungdomsskole Haderslev Ungdomsskole Ungdomsskolen Hedensted Horsens Ungdomsskole Ungdomsskolen Kolding Sønderborg Ungdomsskole Tønder Ungdomsskole Varde Ungdomsskole Vejen Ungdomsskole Vejle Ungdomsskole Aabenraa Ungdomsskole

Ungdomsskoler på øerne

Ungdomsskoler på øerne
Bornholms Ungdomsskole Guldborgsund Ungdomsskole Lolland Ungdomsskole Læsø Ungdomsskole Samsø Ungdomsskole

Helsingør Ungdomsskole 1956-1996

Helsingør Ungdomsskole 1956-1996

Helsingør Ungdomsskole - 40 årMange helsingoranere har i disse 40 år trådt deres første "ungdomsskridt" på Helsingør Ungdomsskole. I samvær med andre unge har de deltaget på fantastisk mange forskellige undervisningshold - og i klubben har de haft dejlige og sjove oplevelser. Det er nemlig normalt at gå i ungdomsskole - omkring 80% bruger UNGDOMMENS SKOLE, i Helsingør. Helsingør Ungdomsskole er en af de store UNGDOMSskoler - aktiviteterne er mange. Udover den almene undervisning og klubben har Helsingør Ungdomsskole kurser specielt tilrettelagt for psykisk udviklingshæmmede, kurser for kommunens specialklasser, heltidsundervisning og som det seneste er Helsingør Ungdomsskole blevet godkendt som uddannelsesansvarlig skole i forhold til Den Fri Ungdomsuddannelse (FUU). Vi har valgt at markere Helsingør Ungdomsskoles 40 års dag bl.a. med udgivelsen af dette jubilæumsskrift. Mange har bidraget med fortællinger og historier om ungdomsskolen, men selve nedskrivningen af historien om Helsingør Ungdomsskole har været lagt i hænderne på cand. mag. i historie Hans Nielsen, som har ydet en kæmpe indsats i arbejdet med at finde materiale om ungdomsskolen. Tak for det Hans. Også tak til de mange hundrede medarbejdere, som gennem årene har ydet en indsats på Helsingør Ungdomsskole til gavn for de tusinder af unge, som har haft en aktiv fritid på ungdomsskolen. Naturligvis skal Helsingør Ungdomsskoles første ungdomsskoleinspektør Jørgen Montin Sørensen have en stor tak for det store arbejde han gjorde for Helsingør Ungdomsskole, uden ham ville Helsingør Ungdomsskole ikke være det, den er i dag. God fornøjelse med læsningen af jubilæumsskriftet. Inger Marie Larsen

Continue reading

Ungdomsskolerne i Roskilde 1943-1983

Ungdomsskolerne i Roskilde 1943-1983
Jub01 04 Foto
Jub01 06 Foto1
Jub01 06 Foto2
Jub01 11 Foto
Jub01 13 Foto
Jub01 14 Foto
Jub01 17 Foto
Jub01 18 Foto
Jub01 23 Foto
Jub01 15 Foto

VED UNGDOMSSKOLENS 40-ÅRS JUBILÆUM Dette jubilæumsskrift kan kun give læseren et lille indblik i Ungdomsskolens virke gennem 40 år. Alle de mange oplevelser og erfaringer, som deltagerne har fået i Ungdomsskolen, findes kun i deltagernes egen erindring. Her er samlet nogle få erindringer fra de personer, som var og er med til at afstikke rammerne for Ungdomsskolens virke. Fra starten i 1943 til i dag har Ungdomsskolen forstået at udnytte disse rammer med det resultat, at stadig flere elever melder sig til undervisning i Ungdomsskolen. Tilbuddet til de 14-18 årige har gennem årene ændret sig. - Fag som go-cart, dykning og EDB var utænkelige i 40-erne, mens andre fag som syning, husgerning og sløjd har været med i tilbuddene alle årene. Man kan ønske og håbe, at jubilaren må bevare sin vitalitet gennem de kommende 40 år.MARGRETHE SCHMIDT Ungdomsskolens første leder fra 1943 til 1944. Interview ved Jørgen Vange: MS: Må jeg straks sige, at jeg ikke husker ret meget fra denne Tid. Det er jo så mange år siden, men så vidt jeg erindrer, var det skoleinspektør Eriksen, Realskolen, der var "sjælen" i oprettelsen af ungdomsskolen. JV: Hvilke elever var det så, der kom i Ungdomsskolen? MS: Ja, de voksne gik på den kommunale aftenskole, men mange af de unge kunne ikke rigtig falde til her, og så var der jo dengang ikke ret meget andet, de kunne tage sig til. Derfor var der god brug for en skole for de unge, eller måske snarere børn, der var gået ud af skolen efter 7. klasse, som man gjorde dengang. Men ungdomsskolen skulle være spændende og morsom, ellers ville de unge ikke komme der. JV: Hvilke fag tilbød De undervisning i de første år? MS: De skal huske på, at piger og drenge blev undervist hver for sig. Drengene fik sløjd, værktøjslære, produktionslære og gymnastik, mens pigerne fik husgerning med sundhedslære og gymmastik, for blot at nævne de vigtigste. Det var ungdomsskolens senere leder, Nørgaard Mortensen, lærer Lundby, mig selv og enkelte andre, der underviste. JV: Var eleverne flinke til at følge undervisningen? MS: Det var især pigerne, der holdt ud gennem hele sæsonen. Drengene var mere ustabile til at møde. Nu var flere af dem jo sikkert med i noget illegalt arbejde. Husk på, det var jo under krigen. Jeg husker ganske tydeligt en episode, hvor jeg selv måtte følge nogle drenge - det var nogle rødder, som vi kaldte dem - hjem, fordi de ville "banke" en pedel. - Men han var sikkert "tyskervenlig". Jeg husker også, at vi forbød børnene at have illegale blade med til undervisningen. Men det var først i 1950-erne, eleverne skulle krydses af på lister, Tidligere skulle man ikke dokumentere, hvor mange der mødte, men jeg husker, at vi kom i kontakt med eleverne gennem annoncering i aviserne. JV: Hvilken skole brugte man til ungdomsskole? MS: Undervisningen startede på Absalons skole, men så vidt jeg husker, blev denne overtaget af tyskerne i 1944, så der blev undervist til daglig i folkeskolen på Latinskolen, Prindsen, Domprovstegården og i Konvendthuset, men jeg erindrer ikke, hvordan det gik med ungdomsskolen, men jeg mener den ophørte og blev startet igen efter krigen. Men jeg husker ganske tydeligt, at jeg reddede en sæk sukker fra skolen, så vi havde den, når undervisningen startede igen. Til slut vil jeg blot sige, at jeg stadig nyder, når mine gamle elever møder mig på gaden og siger: "Goddag, frk. Lindkvist". AKSEL KRUSE, FORMAND FOR UNGDOMSNÆVNET 1954 – 1966 Med den rivende udvikling, der er sket i vort samfund, specielt indenfor teknik og videnskab, især i årene efter første verdenskrig, og det behov man kunne forudse, der ville blive for veluddannet arbejdskraft efter anden verdenskrig gjorde, at man her især satsede på ungdommens oplæring og uddannelse; med dette i tankerne arbejdedes der på oprettelse af uddannelsescentre for de unge, og da der gennem lovgivningen åbnedes mulighed for dette, oprettedes her i Roskilde Ungdomsskolen i 1943. For os, der var med fra starten og de første år, kan det kun være med glæde,vi markerer de forgangne 40 år og konstaterer, at der var brug for en sådan ungdomsskole. Jeg husker det var med spænding, vi så hen til åbningen, - om der nu ville komme elever nok, og om det ville være muligt at fremskaffe de nødvendige lærerkræfter. Årene, der er gået, har vist, at der både var interesse og behov for en sådan skole. Jeg har ikke haft mulighed for at følge skolen på nærmeste hold, men efter hvad jeg har erfaret, har skolen i høj grad udfyldt sin plads. Mange er herfra gået til videre uddannelse, og det er med en vis glæde i dag at kunne notere, at nogle af de tidligere elever i dag fungerer som lærere på skolen. Ungdomsskolen har fra sin spæde start udviklet sig til en institution af betydning, og mit bedste ønske på jubilæumsdagen skal være, at denne udvikling fortsætter til gavn for alle parter. Hjertelig til lykke med jubilæet. GERDA OLSEN, UNGDOMSSKOLELÆRER FRA 1954 - 1972. Tænk, er det virkelig 40 år siden, at ungdomsskolen startede? Jeg var med, fra Nordlund Petersen begyndte som leder af skolen, d.v.s. fra 1954 og 18 år fremefter. Dengang var meget anderledes end nu. Mange benyttede sig af tilbuddet. - Jeg underviste i håndgerning, og når jeg ser tilbage på det, er det nogle af de bedste år, jeg har haft. Vi var 4-5 lærere, og vi begyndte på Hedegårdenes skole. Hvor var eleverne fine, når der var fest. De mødte i nystrøgne kjoler, og håret var sat efter sidste mode - og drengene var alle i lange bukser og lyse skjorter, ikke noget med cowboy-bukser. Det var på Hedegårdenes skole, det foregik, ja jeg husker det, som var det i går. Jeg havde købt "Bæk og Bølge" (hed det vist dengang) i pastelfarver til natkjoler. Pigerne var begejstrede for det; de havde jo syet i stribet flonel i folkeskolen dengang, og nu skulle de sy noget i pastelfarver, det var svært at vælge. Det skulle jo gøres så billigt som muligt,- jeg kan huske, at jeg et år brugte 23 kroner pr. elev i en hel sæson, og vi syede natkjoler, der hed "Ole lukøje". Der skulle blonder på kraver og bærestykker, og dem skulle hver elev selv købe, så de kunne få det, de bedst kunne lide. Blonderne var der også råd til indenfor de 23 kroner. Senere fik en elev, der havde gået på 4. år, lov til at sy en dragt (det brugte man dengang) med 2 nederdele, en glat og en rundskåret, og der var mange blikke til hende, at hun kunne få lov til at sy en sådan. Det var sager dengang. Så flyttede vi til Sct. Jørgens skole, og først meget senere fik jeg et hold på Klostermarksskolen i knytning. Lærermøderne foregik hjemme hos Nordlund, og vi kunne jo med lethed være omkring spisebordet, hvor vi nød godt af fru Nordlunds hjemmebagte boller. Ja, Nordlund og ungdomsskolen var uadskillige. Det var Nordlund, der prægede det hele, satte det hele i sving, havde mange gode tanker for ungdomsskolen. ELSE ANDREASEN, HUSHOLDNINGSLÆRER FRA 1946. Et lille tilbageblik. Det er næsten ikke til at forstå, at det er så længe siden, at jeg begyndte som husholdningslærer (ja, dengang hed det forresten husholdningslærerinde i ungdomsskolen i Roskilde. Den hed løvrigt "Roskilde kommunale Ungdomsskole". Helt nøjagtigt var det i september 1946, at jeg begyndte, og jeg har faktisk været knyttet hertil lige siden, med undtagelse af nogle enkelte sæsoner. - Underviser i så mange år samme sted, ja det gør man kun, fordi man kan li' det. Min fortid som spejderfører har nok også været en medvirkende årsag til, at min hobby også blev mit arbejde, nemlig at arbejde med unge mennesker. Gennem de mange år har ungdomsskolen som så meget andet undergået store forandringer. I de første undervisningsår, først med lærer Lundby, senere lærer Nørgaard Mortensen som ledere, bestod ungdomsskolen kun af eet drengehold, som vist nok havde gymnastik - og et pigehold, som jeg altså havde i "husgerning". Men efter 1954, hvor Nordlund overtog ledelsen, voksede ungdomsskolen ret særkt. Omkring 1957 lagde "Fællesudvalget for huslig uddannelse" ud med kurser, hvis deltagere vi kaldte for de "blå piger", fordi de efter endt kursus fik blåt bevis på, at de havde afsluttet kursus med en prøve, der godt nok var lidt "hjemmestrikket". Senere kom "Moderne husførelse" ind i billedet med faste læseplaner, beskikkede censorer til prøverne og et timetal på 244. Det var en undervisningsform, jeg var meget glad for. Det krævede en del af eleverne, men også af læreren. De elever, der meldte sig, var virkelig interesserede, - og efter endt kursus, fik de et 8-dages ophold på en husholdningsskole - en god oplevelse for eleverne. Senere blev "Moderne husførelse" ændret til "Hjemkundskab" med folkeskolens afsluttende prøve, men desværre har det i de senere år knebet lidt med interessen fra elevernes side. Vi har altid haft - og har stadig - gode og velordnede forhold at arbejde under i Ungdomsskolerne i Roskilde - og det kan vi takke vor mangeårige leder, skoleinspektør Nordlund Petersen og også skoleinspektør J. Vange, for. Men et lille hjertesuk til sidst — skolen er næsten blevet for stor! Vel er det dejligt, at så mange unge mennesker vil deltage i ungdomsskolernes aktiviteter — men det var nu så hyggeligt, da lærerkollegiet ikke var større, end at vi kunne sidde omkring fru Nordlunds dejlige kaffebord til lærermøderne!! Roskilde kommunale Ungdomsskole 1964 Forslag til budget for Roskilde kommunale Ungdomsskole. Lærerlønninger 45.000,00 kr. Lederhonorar 6.000,00 – Rejsegodtgørelse 25.500,00 – Skolebøger 2.000,00 – Øremidler til sløjd og [overstreget] 6.000,00 – Husgerning 3.500,00 – Undervisningsmidler 2.500,00 – Annoncer, tryksager m.m. 2.000,00 – Rengøring 3.000,00 – i alt 72.500,00 kr. BUDGET FOR UNGDOMSSKOLERNE I ROSKILDE 1983 LÆRERLØNNINGER 1.580.000 KR LEDERHONORARER 443.000 KR UNDERVISNINGSMIDLER 308.000 KR KONTORART, PROGRAMMER M.M. 86,000 KR DIVERSE 183.000 KR I ALT 2.600.000 KR VERNER SØRENSEN, FORMAND FOR UNGDOMSSKOLENÆVNET 1970 – 1978 Fra 1970 til 1980, gennem 10 år, var jeg medlem af ungdomsskolenævnet, og dets formand de første 8 år. I de år, jeg var medlem af nævnet, skete der en stor tilgang af elever, hvilket efter mit skøn kan tilskrives de aktive ledere og lærere, som virkede ved ungdomsskolen, - og det skyldes selvfølgelig også vågne og lærelystne elever, der udover folkeskolen søgte undervisning i ungdomsskolen. Den ungdom, som vil noget, og som man af uforståelige grunde sjældent taler om. - Af nogle kaldet det store tavse flertal. Når jeg tænker tilbage på perioden som medlem af Roskilde Byråd, da går tankerne ofte mod ungdomsskolen og arbejdet i ungdomsskolenævnet, hvor vi havde et godt samarbejde og hvor jeg følte, at alle arbejdede for, at ungdommen fik tilbud om en aktiv og god undervisning. Ungdomsskolens virke er at give tilbud om også kreative aktiviteter, der ikke er fag i folkeskolen. Jeg mener, at ungdommen her havde gode muligheder - i samarbejde med andre - for at dygtiggøre sig i både almene skolefag og kreative fag, så de bedre kunne klare sig i det "store omgivende" samfund. Ikke mindst gennem de senere år med arbejdsløshed og usikkerhed er ungdomsskolen en god ramme for de unges udvikling. Aktivitet på metalsløjdholdet

Continue reading