Helsingør Ungdomsskole 1956-1996

Helsingør Ungdomsskole 1956-1996

Helsingør Ungdomsskole - 40 år

Mange helsingoranere har i disse 40 år trådt deres første "ungdomsskridt" på Helsingør Ungdomsskole. I samvær med andre unge har de deltaget på fantastisk mange forskellige undervisningshold - og i klubben har de haft dejlige og sjove oplevelser.

Det er nemlig normalt at gå i ungdomsskole - omkring 80% bruger UNGDOMMENS SKOLE, i Helsingør.

Helsingør Ungdomsskole er en af de store UNGDOMSskoler - aktiviteterne er mange. Udover den almene undervisning og klubben har Helsingør Ungdomsskole kurser specielt tilrettelagt for psykisk udviklingshæmmede, kurser for kommunens specialklasser, heltidsundervisning og som det seneste er Helsingør Ungdomsskole blevet godkendt som uddannelsesansvarlig skole i forhold til Den Fri Ungdomsuddannelse (FUU).

Vi har valgt at markere Helsingør Ungdomsskoles 40 års dag bl.a. med udgivelsen af dette jubilæumsskrift. Mange har bidraget med fortællinger og historier om ungdomsskolen, men selve nedskrivningen af historien om Helsingør Ungdomsskole har været lagt i hænderne på cand. mag. i historie Hans Nielsen, som har ydet en kæmpe indsats i arbejdet med at finde materiale om ungdomsskolen. Tak for det Hans.

Også tak til de mange hundrede medarbejdere, som gennem årene har ydet en indsats på Helsingør Ungdomsskole til gavn for de tusinder af unge, som har haft en aktiv fritid på ungdomsskolen. Naturligvis skal Helsingør Ungdomsskoles første ungdomsskoleinspektør Jørgen Montin Sørensen have en stor tak for det store arbejde han gjorde for Helsingør Ungdomsskole, uden ham ville Helsingør Ungdomsskole ikke være det, den er i dag. God fornøjelse med læsningen af jubilæumsskriftet.

Inger Marie Larsen

Ungdomsskoleinspektør


Tillykke med de første 40 år

Allerførst vil jeg som bestyrelsesformand sige Helsingør Ungdomsskole tillykke med de første 40 år.

40 år og med stadig nye tanker for hvad man kan gøre for de unge der går på ungdomsskolen og i klubben. Når man er sammen med ledelsen, lærerne, klubfolkene og ikke mindst eleverne er det tydeligt, at her sker der noget. Også noget nyt, hvor alle kan være med til at komme med forslag og mange af tingene prøves af, evalueres og kommer igen, hvis det viste sig at være en god ide. Dette er også måden at arbejde for en særdeles levende ungdomsskole førhen og nu.

Ved et 40 års jubilæum skal man jo også tænke tilbage, og der er for mig ingen tvivl om, at netop Helsingør Ungdomsskole var stedet, der godt nok startede i det små, i en kælder på Gurrevejen Skole, men den har vokset sig over jorden. Jeg husker tydeligt da vores nuværende bygning blev bygget.

Som foreningsmand i Helsingør by, hvor vi appellerede til de unge mennesker om at være med, viste det sig, at det var meget svært og "holde" på de unge, når de fyldte 14 år. De skulle på ungdomsskole, da det var her der skete noget for de unge både m.h.t. fag og med hensyn til klubben. Foreningslivet måtte derfor også anstrenge sig mere for stadig at holde på ungdommen i egne rækker. Dette har nok i sidste ende været godt for de unges foreningsliv, men det viser jo også at ungdomsskolen gjorde det rigtigt godt. Hvis man er i tvivl om skolens evner, kan vi se på det fantastiske fremmøde der er til ungdomsskolen. Over 80 % af ungdomsårgangene går i ungdomsskolen. Hvis man er i tvivl om bredden af fagene, kan man se skolens udbud af fag, både værksteder, kreative fag, informatik, natur og miljø og de sportsprægede fag. Endelig må man heller ikke glemme knallertskolen, hvor de unge lærer at færdes i trafikken, til stor sikkerhed for dem selv og de andre trafikanter. Et stort tillykke til Helsingør Ungdomsskole.

Carsten Lind Olsen


Kvalificerede tilbud til de unge

Helt tilbage i Almueskoleloven af 1814 er der en bestemmelse om, at der efter overlæg med skolekommissionen skal holdes skole for den konfirmerede ungdom som ønsker det, for at den kan øve sig videre i skrivning eller regning eller tage del i anden nyttig undervisning. Med dette udgangspunkt har ungdomsskolen udviklet sig til noget helt særligt i det europæiske undervisningsbillede.

I 1954 vedtages lov om ungdomsundervisning, hvor det blandt andet fastslås, at det er et åbent tilbud til alle 14-18 årige, og i 1956 beslutter Helsingør kommune at oprette sin egen ungdomsskole. Det var en klog beslutning, som efterfølgende har vist sig så holdbar, at vi i år kan fejre 40 års jubilæum for en ungdomsskole i fortsat udvikling.

Lovgivningen omkring ungdomsskolen har givet den kommunale ungdomsskole vide rammer og gør denne skoleform særdeles smidig og nyttig i løsning af mange typer sporgsmål. Ungdomsskolens styrke er jo netop, at den kan udforme sine undervisningstilbud, så meget varierede behov blandt de unge kan efterkommes.

Det alternative og opsøgende element i ungdomsskolen har gennem hele ungdomsskolens beståen været dens kendetegn og dens styrke. Med sit samlede tilbud kan ungdomsskolen præstere tilbud der tiltaler de fleste unge på et eller andet punkt - også i relation til unge der søger alternativ undervisning - hos et lærerkollegie med brede undervisnings- og livserfaringer.

Gennem tiden har ungdomsskolen givet grundlæggende kundskaber, udbygget allerede opnået viden, deltaget i opbygningen af færdselssikkerheden, arrangeret fester og ture og gennem dette været et fast holdepunkt for mange unge.

Det er derfor også vigtigt, at ungdomsskolen gives mulighed for, men også i hele sit virke stræber efter at

• holde sig i god kontakt med de unges reelle behov

• udvikler sig organisatorisk og strukturelt i overensstemmelse med de aktuelle uddannelses- og udviklingsbehov

• møder problemerne der hvor de findes gennem en opsøgende virksomhed og

• producerer en reel alternativ pædagogik gennem traditionelle såvel som eksperimenterende fag og undervisningsformer.

Helsingør Ungdomsskole har været (og er) et aktiv - både lokalt og på landsplan - som vi kan være stolte af. Mange tusinde unge mennesker har gennem de 40 år ungdomsskolen foreløbig har eksisteret, erhvervet sig nyttige kundskaber, skabt gode sociale forbindelser, og hentet inspiration til det liv, som de efterfølgende skulle leve.

Ungdomsskolens aldersgruppe og aktiviteter har udviklet sig og forståelsen heraf har også betydet, at ungdomsskolen er et væsentligt alternativ til ingenting og et supplement til andre aktiviteter, som vi har brug for i det samlede billede, når en kommune som vor skal vurdere, hvilke tilbud der skal stilles til rådighed for de unge.

Mange voksne har gennem deres indsats, deres interesse og entusiasme i denne særlige skoleform sørget for at der hele tiden har været kvalificeret indhold i tilbudene til de unge. Det vil vi benytte lejligheden til at sige tak for!

Vi ønsker Helsingør Ungdomsskole tillykke med de første 40 år.

Per Tærsbol, borgmester & Bjarne Pedersen, børne- og ungedirektør


Indledning

Den foreliggende fremstilling er baseret på ungdomsskolens arkiv, der ikke - ud over nyttige statistiske oplysninger, programmer, skoleblade o.lign. - kan yde væsentlige bidrag til historien.

Desuden har Det kommunale skolevæsens beretninger - i de første år aften- og Ungdomsskolens beretninger - været anvendt indtil sæsonen 1979/80.

Den mest benyttede kilde har dog været den lokale dagspresse, ikke mindst Helsingør Dagblad. Aviserne har været søgt i Det Kgl. Bibliotek, Helsingør Kommunes Hovedbibliotek og efter 1990 i ungdomsskolens presseklip. Skolebladene, der gennem tiden har haft forskellige navne, er anvendt i en vis udstrækning.

Ungdomsskolen er de unges skole, og i skolebladene afspejles de unges holdninger og meninger, fortalt med deres egne ord. Fremstillingen indledes med en kort forhistorie og en beskrivelse af 1940ernes ungdomsskole for den ufaglærte ungdom i Helsingør, der - så vidt mig bekendt - ikke tidligere har været gjort til genstand for en mere indgående behandling.

Netop i 1940erne og begyndelsen af 1950erne fandt den grundlæggende debat sted, om ungdomsskolen skulle være frivillig eller obligatorisk og om den alene skulle henvende sig til ufaglærte unge eller til alle.

Dernæst følger hovedafsnittet: Helsingør Ungdomsskole 1956-96. For overskuelighedens skyld er afsnittet opbygget kronologisk.

Det forhåndenværende kildemateriale har naturligvis i vid udstrækning været bestemmende for det omfang, som behandlingen af de enkelte år har fået. Det betyder altså ikke nødvendigvis, at der ikke er sket noget spændende og mindeværdigt, fordi en sæson kun er beskrevet kursorisk; men alene, at der ikke er fundet kildemateriale, der har kunnet belyse det. Skolens personale, herunder ikke mindst sekretariatet, takkes for interesseret og velvillig bistand.

En særlig tak rettes til ungdomsskolens viceinspektør Raymond Lund Jørgensen for hans enestående vilje og evne til at øse af de erfaringer og den viden, han har erhvervet gennem mange års virke på skolen.

Hans Nielsen


Forhistorien

Anordning af 29. juli 1814 - den første "folkeskolelov" - havde en paragraf, der foreskrev aftenskoleundervisning for den konfirmerede ungdom såvel i by som på land.

Denne bestemmelse dannede grundlaget for aftenskolen og i nogen grad efterskolerne.

Først 100 år senere - i marts 1914 - fremsatte den radikale kultusminister Søren Keiser et ændringsforslag til finansloven. der afsatte midler til oprettelse af kommunale efterskoler for 14-18 årige.

Forslaget blev vedtaget enstemmigt i folketinget, og den 30. maj s.å. udstedte ministeriet cirkulære om kommunale efterskoler. Hermed var den kommunale ungdomsskole en realitet. Cirkulæret fastsatte, at ungdomsskolens undervisning skulle være gratis og afsluttes senest kl. 19. Formålet med undervisningen var både at befæste og udvide skolekundskaberne fra folkeskolen og at bidrage til at dygtiggøre de unge til deres fremtidige livsgerning (Love og Anordninger. afd. B. 1914, s. 172 ff.).

I december 1915 stiftedes ungdomsskoleforeningen, der hurtigt fik mange medlemmer. Med Marius Vibæks afhandling med titlen "Ungdomsskolen og Folkeskolen" fra 1915 fik den nye skoleform et pædagogisk udgangspunkt som selvstændig dansk skoleform (Marius Vibæk: "Ungdomsskolen og Folkeskolen", Vor Ungdom, december 1915, s. 458 ff.). I februar 1918 stillede Socialdemokratiet med lærer Kristoffer Marquard Klausen som ordfører et lovforslag, der pålagde samtlige kommuner i landet at oprette ungdomsskoler og gav dem mulighed for at gore undervisningen obligatorisk. Forslaget om tvungen ungdomsskole gav - ligesom senere i begyndelsen af 1940erne - anledning til heftig debat.

I oktober s.å. stod det klart, at Socialdemokratiets forslag om nedsættelse af en stor skolekommission, der skulle behandle alle skolespørgsmål, herunder også ungdomsskolen, ville blive en realitet.

I den store skolekommission. der fungerede i tidsrummet 1919-1923, blev spørgsmålet om de ufaglærte unge grundigt behandlet. Kommissionens betænkning, der indeholdt en lang række lovforslag, førte dog ikke til lovgivning, og problemet eksisterede altså stadig op igennem 1920erne.

Først i slutningen af 1930erne blev det med vægt ført frem og belyst af tidligere højskoleforstander Julius Bomholt, der på det tidspunkt var medlem af folketinget og af Esbjerg byråd.

I bogen Den danske Folkeskole, der udkom i 1938, hævder han. at de tanker om en fælles og almen ungdomsskole for alle unge, som blandt andre partifællen K.M. Klausen havde gjort sig til talsmand for, ikke er aktuelle og realiserbare. I stedet slår han til lyd for en skoleform. der passer til hver enkelt ungdomsgruppe i erhvervslivet, og summen af alle disse skoler for ungdommen mellem 15 og 18 år bliver da det, som han med et nyt begreb kalder samfundsskolen.

Den 10. januar 1939 nedsatte undervisningsminister Jørgen Jørgensen et ungdomsudvalg med den opgave, at undersøge nødvendigheden af ændringer i den bestående lovgivning om skoler for ungdommen, samt at overveje og fremkomme med forslag om nye former for ungdomsskolearbejdet. Udvalget afgav i december 1940 sin betænkning. der bl.a. indeholdt forslag til lov om en ungdomsskole, især beregnet for ufaglærte 16-18 årige i byerne, der ikke som led i deres arbejde opnår nogen egentlig uddannelse, og som - for de flestes vedkommende - overhovedet ikke får del i nogen uddannelse eller undervisning efter deres udskrivning af børneskolen.

Det, der især gav anledning til heftig debat, var udvalgets forslag om. at ungdomsskolen skulle være tvungen for de ufaglærte unge på samme måde. som lærlingenes deltagelse i undervisningen på tekniske skoler var obligatorisk. Blandt argumenterne for den tvungne undervisning var, at de ufaglærte unge trængte til et skub for at komme i gang.

"... Pastor Th. Helveg i Vallekilde talte en Gang paa Højskolen om Mennesker, der var født under Hjulbørens Tegn. De gik kun, naar nogen skubbede dem frem, og når Trykket ophørte, stod de igen stille. Det naturlige er, at dette Tryk kommer fra Forældrene, men naar hjemmene savner den nødvendige Myndighed, så må Samfundet træde til..."

Sådan skrev Lars Bækhøj i Højskole-bladet 1941, side 125-126, under overskriften: Den tvungne Ungdomsskole.

Mod den obligatoriske ungdomsskole argumenteredes bl.a. med. at tvang avler trods. Således hed det under initialet J.K. i tidsskriftet Bavnen, 1941, spalte 629-634, at "... Trangen er det der gror naturligt, mens tvangen er en hæmning eller hindring..."

I samme tidsskrift skrev Johs. Jensen i 1941, spalte 69-72, at den tvungne ungdomsskole blot vil være første led i en kæde af tvangsforanstaltninger, "... når vi først er kommet ind på skråplanet, den tvungne ungdomsskole, så standser man ikke på skråningen, men glider til bunds".

Forud for betænkningens afgivelse var på opfordring af det socialdemokratiske folketingsmedlem Julius Bomholt blevet iværksat et undervisningsforsøg i Esbjerg. Med viceskoleinspektør Arne Jørgensen som leder gennemførtes i en treårig periode undervisning af byens ufaglærte ungdom, hvor faget arbejdskundskab var det helt centrale med emner som cementen og dens anvendelse, gade- og vejarbejde, kloakering samt motorlære for drenge og for pigerne husgerning, samt alt hvad der knytter sig til hjemmets førelse.

Det største problem i forsøgets forløb viste sig at være forsømmelser og umotiveret frafald, som kunne udgøre helt op til 20 pct. Som sidestykke til Esbjergforsøget begyndte i efteråret 1940 på opfordring af den radikale undervisningsminister Jørgen Jørgensen et undervisningsforsøg i Odense. Her blev kommunelærer Kristen Helweg Petersen leder, og der undervistes, ligesom i Esbjerg, i arbejdskundskab. For pigernes vedkommende i sundhedslære med husgerning som det centrale, da "...husvæsenet er de unge pigers naturlige tumleplads" som Helweg Petersen skrev i Lederbladet i 1943, side 109-112.

Som noget nyt undervistes også i frie emner, som ikke var store nok til at udgøre et fag. Det kunne dreje sig om hygiejnelære, oplæsning af lødig litteratur, samfundslære og forevisning af oplysende smalfilms. Denne almene undervisning antydede forbindelsen mellem ungdomsskolen og højskolen.

Debatten om ungdomsudvalgets forslag om obligatorisk ungdomsskole medførte, at undervisningsministeren i sit lovforslag forkastede udvalgets indstilling på dette punkt, og i stedet søgte gennemført en frivillig ungdomsskole. Frivilligheden gjaldt dog kun i forhold til eleverne. Kommunerne derimod var forpligtede til at oprette ungdomsskole - dog således, at det i mindre landkommuner var en forudsætning, at mindst 15 forældre til unge skulle anmode om oprettelse. Målgruppen blev unge mellem 15 og 18 år, fortrinsvis ufaglærte. Ungdomsskolen havde tre hovedformål:
1. Den skulle give forståelse af vilkårene for erhvervslivet.
2. Den skulle give forståelse af vilkårene for samfundet.
3. Den skulle udvide og udbygge de unges kundskaber, og derved bidrage til deres karaktermæssige udvikling.

Lovforslaget blev med 40 ændringsforslag vedtaget i såvel Folketinget som Landstinget den 4. juli 1942.


Ungdomsskolen - for den ufaglærte ungdom i Helsingør

I efteråret 1943 åbnede ungdomsskolen for den ufaglærte ungdom i Helsingør. Den 12. september blev forstander for aftenskolen i byen Chris Gaardø interviewet af Karl Bjarntrof i Danmarks Radio. Med hensyn til den nye ungdomsskole mente Gaardo ikke, at aftenskolen skulle være bange for konkurrence. Man skulle fra begge sider bestræbe sig på at få det bedst mulige samarbejde. I øvrigt henviste han til, at aftenskolen ikke havde sit store elevtal fra den aldersgruppe, der faldt ind under ungdomsskolen.

En halv snes dage senere - den 22. september - skrev højskoleforstander Peter Manniche, Helsingør, en varm anbefaling af ungdomsskolen i Helsingør Social-Demokrat. Det hed bl.a.: "...Det har vist sig, at jo mere praktisk Undervisningen tilrettelægges, des større Interesse har den vakt hos de unge (...) Til sand Dannelse hører at hele Personligheden udvikles: at Hjernen bliver hurtigere, Musklerne stærkere, Blodet varmere og Hjertet blødere (...) Uddannelsen i intellektuelle fag maa saa vidt muligt tage sigte paa Livet i Samfundet og bygge paa Interesser, der i Forvejen findes hos Eleverne (...) Der er stærkt Brug for Ungdomsskoler. Hvis de formaar at imødekomme Befolkningens Trang – og samtidig bæres frem af de Lærere, der ikke "har at sige noget", men "har noget at sige", kan den folkelige betydning blive meget stor".

Af en artikel dagen efter i samme avis fremgår, at undervisningen begynder den 4. oktober i Lundegades Skole og fortsætter til april måned. Undervisningen finder sted mandage, onsdage og torsdage med to undervisningstimer pr. gang. Drengene undervises i fagene: arbejdskundskab, dvs. værktøjslære og produktionslære. Endvidere i gymnastik og frie fag, eksempelvis samfundslære og litteratur. Pigernes undervisning omfatter ligesom drengenes gymnastik, frie fag og arbejdskundskab, der for deres vedkommende består af læren om hjemmets økonomi og redskaber, produktionslære og varekundskab.

Om undervisningens indhold skriver ungdomsskolens Ieder, cand. mag. Max Ernst i Helsingør Social-Demokrat, den 29. september, bl.a. "... Der kan naturligvis ikke blive Tale om en i egentlig Forstand faglig Undervisning eller Uddannelse, men man vil give denne Ungdom, Bude, Bydrenge, Arbejdsdrenge, mælkeassistenter, Fabriksarbejdersker, Ekspeditricer osv. en Mulighed for at faa en forøget Indsigt i og Interesse for det Arbejde, de er beskæftiget ved, eller som de i Fremtiden vil blive beskæftiget ved".

Da indmeldelsesfristen udløber den 1. oktober om aftenen, har 55 elever meldt sig - 34 piger og 21 drenge - hvilket giver mulighed for at oprette de tre klasser, man på forhånd havde regnet med. Efterindmeldelser bringer det samlede tal op på 65. Godt en trediedel af eleverne var arbejdsdrenge og bybude og knap en trediedel husassistenter. Da det første undervisningsår var til ende, kunne forstanderen konstatere, at mødeprocenten havde været tilfredsstillende, men at man havde haft et enkelt uheldigt eksempel på en arbejdsgiver, som havde været utilbøjelig til at lade en ung få fri rettidigt til ungdomsskolen, ud fra det synspunkt, at når de unge lærte mere, ville de også kræve mere i Iøn. I løbet af året var 12 elever faldet fra, så man endte med 53.

Som optakt til ungdomsskolens 2. sæson stiller Helsingør Social-Demokrat den 22. september 1944 spørgsmålet: "Hvad er Ungdomsskolen?" Avisen besvarer det selv og skriver bl.a.: "... Der er den Væsensforskel mellem Aftenskolen og Ungdomsskolen, at Aftenskolen er et Kursus. mens Ungdomsskolen er en selvstændig Skole, der ikke alene lægger vægt på Undervisning, omend efter andre Retningslinjer end Aftenskolen, men ogsaa paa de 15- til 18-åriges særlige Udvikling. Det er en Skole, hvor alt er nøje afpasset efter. hvad denne Kategori af unge ufaglærte har brug for (...) Ungdomsskolen er frivillig. Og netop derfor kaster de unge sig med Iver over denne Undervisning. Det er den værdifulde Del af de 15- til 18-aarige, der søger Ungdomsskolen, og derfor faar den Støtte fra alle Sider. Men det er heller ikke nogen billig Skole. Den koster ikke de unge en øre, men adskillige Steder har Skolen kostet omkring 100 Kr. pr. Elev for en Vinter".

Dagen efter – den 23. september – fortæller forstander Max Ernst i et interview med Helsingør Dagblad om den kommende vinters arbejde i ungdomsskolen. Det hedder bl.a.: "Ungdomsskolens Leder kigger beundrende paa sit netop fuldendte Værk: en stilfuld Plakat "Indmeldelse til Ungdomsskkolen", Ja-e, man maa jo kunne lidt af hvert, siger forstander Ernst med sit ironiske Smil. Plakatkunstner, Regnskabsfører osv. Paa Bordet ligger et Regnskab for Aaret 1943,144. Det viser forbavsende smaa Tal for saadan et - forholdsvis - stort Foretagende. I Fjor klarede vi os med 3-4.000 Kr. I Aar bliver det sikkert dobbelt saa meget. (...) Jeg har Indtryk af, at Eleverne er meget kritiske? Det er det mest kritiske Folkefærd, man kan tænke sig, og derfor er det vel, at det er saa sjovt at undervise dem. Hvis de finder Læreren kedelig, bliver han selv tiet ihjel. Undervisningen skal for en stor del foregaa ved Samtaler Lærer og Elever imellem, ellers faar de Unge ikke noget ud af det. De skal leve med, arbejde selv og ikke bare have det hele serveret færdigstrikket. De skal netop finde ud af, at "de kan selv", selv om det er aandeligt Arbejde, de giver sig af med".

Der bliver sendt brochurer ud til 300 nye unge, til 50 "gamle" elever og til byens to husmoderforeninger. Alligevel må forstander Ernst til Helsingør Social-Demokrat, den 29. september oplyse, at kun 46 elever har meldt sig, og at det især er pigerne, der har svigtet. Årsagen angives at være, at de unge piger pga. de urolige forhold ikke tør gå ud om aftenen. I forbindelse med efterindmeldelser steg det samlede elevtal dog til 59, hvilket gav mulighed for at danne 4 klasser. Af eleverne tegnede arbejdsdrenge og bybude sig for knap halvdelen og husassistenter sig for en trediedel. På trods af de urolige forhold i besættelsestidens sidste vinter - 1944/45 - kunne man notere en mødeprocent på ca. 75; til gengæld var frafaldet i årets løb betydeligt, så man sluttede med blot 37 elever.

Da indmeldelserne til sæsonen 1945/46 var til ende den 23. oktober 1945, måtte man med beklagelse konstatere, at der kun havde meldt sig 11 elever, hvilket ikke opfyldte lovens minimumskrav for iværksætning af undervisning. Årsagerne til den manglende tilslutning var flere, og der var ikke tale om noget specielt fænomen for Helsingør. Det var den første vinter, hvor man trygt kunne færdes ude om aftenen, så der var igen mulighed for at gå i biografen eller på restaurant. Endvidere var de mange vælgermøder op til folketingsvalget den 30. oktober en for skarp konkurrent for ungdomsskolerne, og endelig var der mulighed for at få arbejde til relativt høje lønninger, også for ufaglært arbejdskraft. Året efter forsøgte man atter at få ungdomsskolen i gang, men det holdt hårdt. Forstander Ernst kunne, da den ordinære tilmeldingsfrist var udløbet den 26. september 1946, til Helsingør Dagblad oplyse, at der blot havde meldt sig 7 elever. Som en af årsagerne til den manglende interesse nævnte han bestemmelsen om, at arbejdskundskab skulle udgøre 50 pct. af undervisningen. Dette gjorde ungdomsskolens arbejdplan stiv i modsætning til aftenskolen, hvor der ikke gjaldt sådanne restriktioner.

Ifølge Beretning for Helsingør Ungdomsskole lykkedes det, på trods af den oprindeligt meget beskedne tilslutning, at få trommet 32 elever sammen! Det gav mulighed for at oprette klasser, så de 24 piger og 8 drenge kunne begynde undervisningen den 2. oktober på Skolen i Marienlyst Allé. Året blev præget af et usædvanligt stort frafald. I alt forlod halvdelen af eleverne skolen i utide, og det betød, at man allerede i løbet af efteråret måtte slå de to klasser sammen til en, for at kunne fortsætte. Om forstander Ernsts afgang fra posten i 1947 har noget med den utilfredsstillende sæson at gøre, vides ikke, men han afløses i hvert fald af viceinspektør G.V. Elkjær den 1. september.

Da tilmeldingsfristen for skoleåret 1947/48 udløb, havde der meldt sig 12 elever i alderen 15-18 år og yderligere 8, som var fyldt 14 år. Der var således ikke grundlag for at begynde undervisning. Forstander Elkjær fastslog i Beretning for Helsingør Ungdomsskole 1947/48, at ungdomsskolen i det hele taget ikke havde været nogen succes. Han citerede skoledirektør Willemoes-Hansen, der ved Aften- og Ungdomsskolernes årsmøde august 1948 bl.a. havde udtalt: "... Ungdomsskolen for ufaglærte er Folkeskolens Achilleshæl. Den må med det ringe antal Elever, den har, enten likvideres og gå ind under aftenskolen eller også gøres til en obligatorisk Dagskole". Forstanderen konstaterer endvidere, at det er vanskeligt at hverve lærere til ungdomsskolen, og da han angiveligt ikke er i stand til at påtage sig undervisningsbyrden alene, foreslår han ungdomsskolenævnet, at Helsingør Ungdomsskole forsøgsvis indgår under Helsingør Aftenskole.

Nævnet tiltræder dette, og det bliver afslutningen på ungdomsskolen for den ufaglærte ungdom i Helsingør. Efter besættelsestidens ophør var der den 17. oktober 1945 blevet nedsat en kommission - Ungdomskommissionen - der skulle forberede en lovrevision som fastsat i 1942-loven. Kommissionen fremkom efter et par års arbejde med indstilling om, at loven med småjusteringer burde forlænges med 3 år, og dette skete med den ny lov nr. 238 af 24. maj 1948. Samme år blev der nedsat en Ungdomsskolekommission med to opgaver: 1) at udarbejde forslag til en ny lov for ungdomsskoler og 2) at stille forslag om ungdommens udnyttelse af fritiden.

Op igennem 1940'erne var det gennemsnitlige antal skoler godt 100, og det samlede antal elever oversteg på intet tidspunkt en halv snes tusinde. 1952 afgav såvel Ungdomsskolekommissionen som Ungdomskommissionen deres betænkninger. Ungdomskommissionen påpeger i sin betænkning, at den anser den manglende deltagelse - antallet af elever lå fortsat under 10.000 i begyndelsen af 1950erne - for et væsentligt problem. De unge ufaglærte har kun små muligheder for at få en bredere faglig uddannelse og krigsårenes store årgange vil øge ungdomsarbejdsløsheden. Det indebærer en fare for en sænkning af arbejderklassens kulturelle stade; hvilket vil udgøre en trussel mod det demokratiske styre.


Helsingør Ungdomsskole 1956-1996

Med lov nr. 219, "Lov om ungdomsundervisning m.v." af 11. juni 1954 er grundlaget skabt for igangsætning af den nye ungdomsskole, der er væsensforskellig fra ungdomsskolen for den ufaglærte ungdom, idet der nu gives alle unge mellem 14 og 18 år mulighed for at deltage i undervisningen. Det betød naturligvis, at tilgangen til undervisningen steg stærkt, fra godt 8.000 elever i sæsonen 1953/54 til godt 17.000 elever i 1959/60. Antallet af skoler steg i samme periode fra 97 til 311.

Som en nyskabelse får unge mellem 14 og 16 år ret til en ugentlig fri eftermiddag med løn, hvis de deltager i undervisningen.

Loven afstedkommer en decentralisering, idet der oprettes amtsungdomsnævn, som samordner arbejdet på det amtslige niveau med hjælp af amtsungdomskonsulenter.

1956/57

Mandag den 24. september 1956 finder åbningshøjtideligheden sted på ungdomsskolen. Helsingør Dagblad skrev næste dag, at åbningen holdtes på den nye Gurrevejens Skole, der også i fremtiden skulle danne ramme om ungdomsskolearbejdet i Helsingør. Skolens mange elever var mødt op sammen med en række honoratiores, heriblandt stadsskoleinspektør Axel Broch, Helsingør og skoleinpektør Kaj Eusebius Jacobsen, Hornbæk.

Forstander Chris Gaardø sagde i sin tale bl.a.: "Ungdomsskolen er en ny skole i dobbelt Forstand - for det første er det en ny Undervisningsform her i Byen, idet der ikke siden 1946 har været oprettet Ungdomsskole. Men også Lokalerne herude er nye. Det er jo en frivillig skole, I går i - selvom det ikke betyder, at man kan komme og gå som man vil. Der ofres saa meget paa denne Form for Undervisning, at I bør føle det som en Pligt at faa mest muligt ud af den. Men det bliver let for jer - jeg kan godt garantere, at Ungdomsskolen bliver et Sted, I er glade for at være og kede af at forlade."

Aftenen sluttede med underholdning af ensemblet "De tre Malere", og der uddeltes sodavand fra Wibroe. Forud for åbningen var gået en intensiv hvervekampagne, bl.a. i den lokale presse. Under overskriften "Ungdomsskolen er først og fremmest morsom", meddeles det i Helsingør Dagblad den 1. september, at ungdomsskolen er gratis. Videre hedder det: "Den er først og fremmest beregnet paa de unge, der har forladt Folkeskolen uden at komme i Lære, og derfor ikke gaar paa Handelsskole eller teknisk Skole. Til denne Skoleform har man søgt at samle saa morsomme Fag som muligt: Husgerning, Kjolesyning, Boliglære, Sløjd, Mekanik, Samfundslære og Erhvervslære. Det er ikke udprægede "Skolefag", men det er heller ikke meningen. Det er vigtigt at faa fat i de Unge, og de skal ikke skræmmes bort paa forhaand. - I disse Fag er der Undervisning Mandag og Torsdag. Ønsker de Unge en tredie Aften besat, kan de vælge mellem andre, mere skoleprægede Fag. Her er dog ogsaa Muligheder for Motorlære, Maling og gammeldags Dans".

Den 6. september opfordrede samme avis til hurtig tilmelding, fordi de 12 fag på den tredie aften: Engelsk, tysk, dansk, maskinskrivning, maling osv., ville blive besat i den orden, indmeldelserne skete. Den følgende dag kunne avisen, under overskriften "Ungdomsskolen blev succes", oplyse, at 43 piger og 12 drenge allerede havde meldt sig. Dagen efter var tallet nået op på 87, og da efterindmeldelserne var tilendebragt, kunne antallet af elever opgøres til 95. I vinterens løb steg det til 115 elever, der fordeltes på 6 klasser; 4 pigeklasser med i alt 78 elever og 2 drengeklasser med 37 elever. Statskonsulenten for ungdomsundervisning Johs. Novrup havde givet tilladelse til, at også unge mennesker, der stadig var skolesøgende, kunne deltage i undervisningen, og det benyttede ikke færre end 32 sig af. Undervisningen omfattede for alle elever 5 timer ugentlig.

Under overskriften, "Ungdomsskolen har været en glædelig overraskelse", skrev Helsingør Dagblad den 7. december, at der havde været holdt juleafslutningsfest med Luciaoptog, og at skolen, der blev begyndt med skepsis, nu havde 90 elever. Da regnskabet for denne første sæson skulle gøres op, viste det sig dog, at frafaldet havde været betydeligt, idet 33 elever havde forladt skolen i utide. Den 1. november - godt en måned efter undervisningens begyndelse - åbnede en klub i tilslutning til skolen. Den havde åbent 5 timer om ugen fordelt på mandage, onsdage og torsdage. Onsdag var skolen lukket for undervisning, men til gengæld havde klubben åbent i 3 timer, fra kl. 19-22. Det var således den store klubaften, hvor de ca. 50 medlemmer kunne forlyste sig med underholdning, foredrag, film og dans.

1957/58

Som optakt til ungdomsskolens anden sæson kunne Helsingør Dagblad den 6. september 1957 oplyse, at 60 elever, deraf mange gengangere fra i fjor, havde meldt sig allerede den første indtegningsaften. Pigerne var i overtalt, nemlig 40. Årsagen er, at mange drenge er optaget af teknisk skole, og derfor ikke kan deltage i ungdomsskolen. Dagen efter er antallet af tilmeldte steget til i alt 103 elever, og man forventer, at dette tal vil stige yderligere i forbindelse med efterindmeldelser.

Det kom til at holde stik. For næste dag, den 30. september, da ungdomsskolen åbnede, kunne Helsingør Dagblad under overskriften: "De glade smils skole" konstatere, at skolen var åbnet med 115 elever, det samme antal som året før. Forstander Gaardo bod velkommen, og han sagde bl.a.: "Man maa ganske naturligt regne med et vist frafald paa en saadan frivillig skole; - men I maa vide, at naar I har meldt jer ind, saa er det jeres pligt at komme og holde ud. Sidste aar havde 40 pct. forsømt een gang og 11 pct. overhovedet ikke forsømt. Det er et meget fint resultat. Der er ogsaa i aar udsat forskellige præmier til de udholdende. Blandt andet er der lejrskoleophold til de seks mest udholdende". Efter den indledende tale sang man "Der er huse, der skal rejses", og en lille forfriskning ventede eleverne, inden sceneinstruktør Miskow Markwarth sluttede aftenen med oplæsning af Blichers værker.

Senere på året kom yderligere fem elever til, så det samlede antal blev 120. Af disse faldt ca. en trediedel fra i sæsonens løb.

1958/59

I den følgende sæson 1958/59 var der indtegnet 127 elever med 89 piger og 38 drenge. Ungdomsskolen havde fremgang, ikke blot med hensyn til elevtal, men også i retning af større udholdenhed og intensitet. Kun 20 elever faldt fra i årets løb, og halvdelen af frafaldet skyldtes ændrede arbejdsforhold.

Som noget nyt blev der oprettet en handelslinje og en huslig linje. Begge nyskabelser blev modtaget positivt. Også undervisningen i erhvervslære blev fulgt med stor interesse. I timerne "aktuelt" blev søgt ført en linje for undervisningen, således at emner, der var blevet behandlet i timerne, blev fulgt op gennem avislæsning med drøftelse af forskellige avisers stilling til problemerne. Der blev i sæsonens løb aflagt besøg på bl.a. Marinbiologisk Institut og på Levnedsmiddelkontrollen. I juni 1959 deltog 22 unge fra skolen i amtets lejrskole i Kollund.

1959/60

Ved åbningsfesten på ungdomsskolen som optakt til skoleåret 1959/60 var jazz-musikeren, senere rektor for Det rytmiske Musikkonservatorium. Erik Moseholm inviteret til at causere om jazzens historie. Skolen kunne igen notere fremgang, idet 153 elever deltog i undervisningen i denne sæson. Pigerne var stadig langt i overtal, ikke færre end 106.

Allerede på dette tidspunkt er der skabt tradition for såvel åbningsfest, som Luciafest i første halvdel af sæsonen, og for fastelavnsfest og afslutningsfest i anden halvdel af sæsonen.

Klubben havde også dette år måttet fungere under trange kår, idet aktiviteterne måtte foregå i klasseværelserne og på trapper og gange. 23 af skolens elever deltog i maj måned sammen med andre ungdomsskoleelever fra Frederiksborg Amt i en uges lejrskole på Bornholm.

1960/61

Sæsonen 1960/61 markerede sig især ved to forhold. For det første fik ungdomsskolen ny afdelingsleder. Det blev Jørgen Montin Sørensen, der havde virket som sløjdlærer på skolen siden begyndelsen i 1956. For det andet fik ungdomsklubben eget lokale på Skolen ved Gurrevej. Elevtallet faldt til 141, der fordelte sig med 74 piger og 67 drenge.

Kønsfordelingen blev således næsten ligelig. Årsagen til pigernes relativt kraftige tilbagegang kendes ikke, mens den øgede tilgang af drenge skyldtes, at mange lærlinge nu gik på teknisk skole om dagen, og derfor havde mulighed for at deltage i ungdomsskolen om aftenen.

Ser man på de unges beskæftigelsesmæssige baggrund, kan det konstateres, at ungdomsskolen fra at være en skole for elever, der ikke fik anden undervisning, har udviklet sig til en skole, hvor energiske elever søger supplerende uddannelse. I konsekvens heraf var undervisningen blevet stadigt mere erhvervs- og samfundsbetonet. På handelslinjen undervises nu i dansk, handelsregning, maskinskrivning og skilteskrivning - og på teknisk linje i tegning, regning og værkstedslære. 11 elever deltog i amtets lejrskole, der dette år gik til Hjørring.

1961/62

I ungdomsskolens program, der sendes til de unge inden sæsonen 1961/62 begynder, hedder det bl.a.: "Klubben er jeres egen. I får stillet et dejligt lokale til rådighed. hvor I kan komme og gå som I vil. Klubben er et fristed, hvor I selv er med til at bestemme, hvad der skal foregå. Elevrådet, som du selv vælger, styrer klubben, hvor

- du får lejlighed til at træffe andre unge,

- du finder bordtennis, bob og andre spil,

- der laves forskellige hobbyarbejder,

- der spilles hyggemusik på radio og pladespiller,

- der vises gode tonefilms,

- der danses engang imellem,

- du kan sidde roligt og læse eller snakke med gode venner og veninder

Kort sagt: man mødes i klubben"

Elevtallet eksploderede. Fra 141 året før til knap 300. Helsingør Dagblad kunne den 15. september 1961, dagen før tilmeldingsfristen sluttede, under overskriften "100 pct. større tilgang til ungdomsskolen i aar" meddele, at skolen på den første indtegningsaften havde modtaget 200 indmeldelser, fortrinsvis til den huslige linje, men også handelslinjen og den mekaniske linje havde de unges interesse.

Som årsag til den forøgede tilgang anfører avisen dels en stadig stigende interesse fra lærlinge, dels at man som noget nyt inden sæsonstart udsendte en speciel ungdomsskolebrochure. Det store antal elever skabte naturligvis problemer både med hensyn til lokaler og lærerkræfter. Men det blev klaret, og man forsøgte at løse den pædagogiske udfordring ved at gå nye veje og gøre undervisningsformen mere fri.

Kønsfordelingen var stort set ligelig mellem de 300 elever.

For første gang deltog ungdomsskolen i en udlandstur, idet 14 af de ældste elever var med, da Frederiksborg Amt om sommeren afholdt lejrskole i Sydslesvig. Omkring en trediedel af eleverne benyttede sig af tilbudet om at være medlem af ungdomsklubben.

1962/63

Af de 271 elever, der meldte sig til ungdomsskolen i 1962/63, var flertallet, nemlig 145, drenge. Pigerne havde i ungdomsskolens første år været i stort flertal, og det var første gang, drengene var i overtal. Det var effekten af teknisk skoles overgang til dagskole, og dermed drengenes aftenfrihed, der nu for alvor slog igennem. En ny linje, industrilinjen, viste sig at have drengenes store interesse, og den udgjorde ikke mindre end 3 af de i alt 14 klasser.

Ungdomsklubben havde ca. 150 medlemmer, og udgivelsen af et lille klubblad - Fløjtetønden - blev påbegyndt. Bladet blev redigeret af klubbens medlemmer og blev uddelt til alle skolens elever fire gange i løbet af vinteren.

I Nr. 3 hedder det, at dette år i ungdomsskolen står i "Uglens Tegn", og selvom uglen er et natdyr, så lad os være vågne og få noget godt ud af undervisningen. For første gang fortsatte man med en ugentlig klubaften, indtil sommerferien begyndte i juni måned. I dagene 5.-12. maj deltog 25 elever i amtets lejrskole, der denne gang gik til Hjemmeværnsgården ved Fåborg.

1963/64

Antallet af elever i ungdomsskolen var stort set uændret i den følgende sæson, 1963/64, i alt 281, 148 drenge og 133 piger, der fordeltes på 16 klasser. Klubben havde i gennemsnit ca. 170 deltagere pr. aften.

I "Fløjtetønden" svarer Henrik Hallkvist på et spørgsmål om, hvad der får ham til at gå i ungdomsskole år efter år: "Ja, hvad kan det være, - jeg tror det er en blanding af undervisning og fritidsklub, som gør at jeg kan lide at komme her. Med hensyn til klubben kunne man ønske sig lidt mere plads. Der er lige trangt nok på de aftener, hvor vi er mange. I klubben synes jeg forresten, at der er tendens til klikedannelser, men det ændrer sig vel nok igen. Det må jo være elevrådets opgave at få så mange som muligt af skolens elever med i klubben. Vores skolebal i november var også godt, orkestret støjede tilpas, men familiedansen burde afskaffes. Så synes jeg også, at de yngste elever ikke rigtig forstår at opføre sig som de burde, men det skyldes måske, at de ikke rigtig forstår at optræde som voksne. Det går betydeligt bedre med de "gamle" elever".

19 elever deltog i begyndelsen af maj måned i den fælleskommunale lejrskole i Vester Vedsted.

1964/65

Året efter kan man, da tilmeldingsfristen udløber, konstatere, at antallet af elever er steget betydeligt. I alt 382 elever har meldt sig, og drengene, 201, er altså stadig i overtal. Den øgede tilgang er især sket i den ældre aldersklasse, de 16-18 årige. Dette skyldes. at en stor del af de unge, uanset skolegang i tekniskskole, handelsskole eller eksamensskole, er interesseret i at supplere deres uddannelse med valgfri fag i ungdomsskolen. Også ungdomsklubben nød godt af den øgede interesse, idet 220 af eleverne var medlemmer.

1965/66

Som velkomst til sæsonen 1965-66 skrev Ungdomsnævnets formand S.B. Larsen i ungdomsskolens program bl.a.: "... Du ved, at der vil blive stillet krav til dig på din fremtidige arbejdsplads, og du ved, at den, der har de bedste forkundskaber, får de største chancer. Derfor må du være vågen, bruge din tid og prøve dine kræfter på den rigtige måde - det er det, vi vil hjælpe dig til."

Deltagertallet steg igen betragteligt, idet godt 500 elever deltog i undervisningen. Til nytårsballet, der afholdes den 15. januar 1966. spiller orkestret "The Stampers", og deltagerne udtaler efterfølgende, at de synes, at festen har været vellykket og orkestret prima.

Til den favorable pris af kr. 60,- pr. deltager, afholdes i ugen 25. juni - 2. juli 1966 lejrskole på Lollands Højskole. Da man ved afslutningen foråret 1966 gjorde status over ungdomsskolens første 10 sæsoner, kunne man konstatere, at den havde været levedygtig på en helt anden måde end 1940ernes ungdomsskole for ufaglærte. Elevtilgangen havde i hele perioden været stadig stigende fra 115 i den første sæson til nu over 500.

1966/67

628 elever fordelt på 55 hold deltog i undervisningen i 1966/67, og af disse havde ungdomsklubben knap halvdelen som medlemmer, en stadig større del af eleverne er rekrutteret fra folkeskolen. Dette år udgør de mere end 2/3 af det samlede elevtal.

Undervisningen påbegyndes den 5. og 6. september med følgende program: Ungdomsskoleklasserne, der har undervisning 2 aftener om ugen tilbydes. Huslig linje med boliglære, huslig linje med kjolesyning. mekanisk linje, håndværkerlinje, radiolinje, handelslinje, træningskursus, dansk og regning og endelig seniorklasse for elever, som har gået 2 år eller mere i ungdomsskolen: studiekreds om bl.a. hjem og familie samt husgerning (hybelkursus). Ungdomsholdet, der er beregnet for elever, der kun kan deltage i undervisning en aften om ugen, tilbydes: Husgerning, kjolesyning, matematik, engelsk, tysk, maskinskrivning, stoftryk, formning og dansk for blinde. Endelig var der eftermiddagsholdene, der blev undervist i husgerning, kjolesyning, træsløjd, metalsløjd og maskinskrivning. Lejrskole afholdes på "Hjemmeværnsgården" ved Hjørring i slutningen af juni 1967. Pigerne fra husgerningsholdet får suppleret vinterens undervisning i boliglære, og de øvrige elever modtager undervisning i erhvervs- og ungdomsorientering.

1967/68

I sæsonen 1967/68 var det samlede elevtal 667, altså en stigning på ca. 15 procent i forhold til året før. Dette års nye fag omfattede bl.a. elektromekanik og fototeknik. På handelslinjen indgik som noget nyt stenografi på andet år i undervisningen.

Amtsungdomsfesten blev afholdt i Helsingørhallen den 11. november 1967 med deltagelse af ca. 2.400 unge. I den anledning bragte "Fløjtetønden" et interview med Jørgen Montin Sørensen.

" Vi har opsøgt hr. Sørensen for at få at vide, hvordan Hørsholmfesterne, nu i Helsingørhallen er opstået, hvornår og hvordan.

- Grunden til disse fester var, at der i København blev afholdt store fester med spiritus og megen ballade. Ungdomsskolerne ville derfor prøve at afholde lignende fester uden spiritus og anden ballade. Efter at det var bestemt, holdt vi et bal, hvor det så viste sig, at de unge udmærket kunne more sig, til trods for manglen på spiritus og eksemplet blev så fulgt op for fem år siden, og det var i Hørsholmhallerne. Men hvorfor skulle spiritus absolut forbydes?

- Først og fremmest forbyder loven jo udskænkning til unge under 18 år, og for det andet skal forældre til jer, der går i ungdomsskole, jo ikke forbyde jer at gå, fordi de ikke er sikre på, om der er spiritus eller ej. Hvor der findes spiritus, sker der let noget, som I, der ikke har rørt det, også kan blive rodet ind i –

- Hvad sker der, hvis der er en eller anden, der trods alt har medbragt det ved en ungdomsskolefest. Det er jo sket, har vi hørt? –

- Hvis vi opdager, at nogle trods alt skal vise sig og medbringer spiritus, bliver de først og fremmest bortvist fra festen, og i værste fald er det bortvisning fra ungdomsskolen og - klubben".

Ved forældreaftenen fastelavns mandag holdt skoledirektør Herluf Rasmussen foredrag om:"Ungdomsskolen - i fremtidens skolebillede". Det blev en af hans sidste embedshandlinger, idet han 1. maj 1968 tiltrådte en stilling i Esbjerg. Hans afløser i Helsingør blev Mogens Gericke.

1968/69

Inden sæsonstart 1968/69 vedtog Folketinget den 29. maj 1968 Lov om fritidsundervisning m.v., hvis to første kapitler omhandlede ungdomsskolen og fritidsvirksomhed, herunder klubber, for børn og unge. Lov nr. 233 af 6. juni 1968 - i daglig tale Fritidsloven - indebar bl.a., at der blev fastsat regler for elevtal, at der blev muligheder for at indføre prøveforberedende undervisning og specialundervisning for handicappede. Der gives endvidere kommunalbestyrelserne mulighed for indflydelse gennem godkendelse af ungdomsskoleplaner m.v. Helsingør Ungdomsskole måtte for første gang i mange år notere en lille tilbagegang, idet 642 elever meldte sig. I medfør af den nye lov indføres obligatorisk 24 timers ungdomsorientering.

Ungdomsoprøret er på sit højeste og Fløjtetønden, nr. 2 skriver om "Flower Power", der er "...en ny outsidergruppe, der er dukket op i løbet af de sidste 2 år. Den startede i USA, og medlemmerne hedder hippies (...) Deres religion er en blanding af kærlighed, buddhisme, kristendom og LSD. Vi har også hippier her i landet flere steder. De holder som regel sammen i klynger og er til stor gene for de mennesker, der bor i nærheden af den eller de lejligheder, hvor de holder til".

I begyndelsen af juli afholdtes lejrskole i Hellevad i Sønderjylland. Som noget nyt blev der indrettet diskotek i ungdomsskoleklubben, som i øvrigt i denne sæson havde 325 medlemmer.

1969/70

I sæsonen 1969/70 deltog i alt 721 elever, svarende til omkring 42 procent af alle 14-18 årige i Helsingør Kommune. Årets store nyhed var oprettelsen af en slags ungdomshøjskole med særlige tilbud til de 16-18 årige - et forsøg på at gøre ungdomsskolen til en mere "voksen skole".

Dette resulterede i en øget tilgang i de ældste aldersklasser, selvom de 14-15 årige stadig var i overtal. I ungdomsklubben deltog i gennemsnit omkring 140 elever pr. aften. Den 1. og 2. december 1969 viste klubben den svenske film "Her har du dit liv" med Allan Edwall og Per Oscarsson.

I tidsrummet 20. - 27. juni 1970 afholdt ungdomsskolen lejrskole på Korinth Landbrugsskole. Eleverne fra holdene i Moderne Husførelse fik ved denne lejlighed suppleret vinterens undervisning med et kursus i barnepleje, der var en forudsætning for at kunne gå op til den statskontrollerede prøve i faget.

Med kommunalreformen 1970 indlemmes Tikøb Kommune i Helsingør Kommune. Det betyder, at Helsingør Kommune nu har to ungdomsskoler, idet Tikøb Kommune hidtil har haft egen ungdomsskole. Skolen, der ledes af Arne Hedegaard, skifter ved samme lejlighed navn til Helsingør Kommunes ungdomsskole på Mørdrupskolen. Dette navn ændres dog allerede 5 år senere til det nuværende, Espergærde Ungdomsskole.

1970/71

Kommunens to ungdomsskoler udsendte deres første fælles program til 3.000 unge inden sæsonens begyndelse. På Helsingør Ungdomsskole kan man ud over ungdomsorientering tilbyde moderne husførelse, husgerning, finere madlavning, hybelkursus for drenge, teenagesyning, barnepleje, boliglære, broderi, maskinskrivning, journalistik, metalsløjd, værkstedslære, teknisk tegning, træsløjd, elektronik, motorlære, filmsskole, fototeknik, samariterkursus, dramatik, guitar, keramik, stoftryk og batik, porcelænsmaling, tegning, grafik, dansk for ordblinde, dagligdags regning, edb-databehandling, matematik, studieteknik, engelsk, tysk, fransk, latin, selvforsvar for piger, jazzgymnastik, volleyball og naturlære. Endvidere gennemføres "ungdomshøjskole", der fortrinsvis er beregnet for 16-18 årige. Her er emnerne psykologi, musikorientering og politik.

Elevtilgangen var svagt stigende i forhold til året før, idet 768 elever deltog.

Skolens afdelingsleder siden 1960 Jørgen Montin Sørensen bliver udnævnt til inspektør.

Traditionen med at "gå ud og se på tingene" blev fortsat med besøg på virksomheder, museer og institutioner.

Der blev ved sæsonens slutning afholdt statskontrollerede prøver i moderne husførelse, maskinskrivning og udvidet førstehjælp. Den 1. marts 1971 blev lærer Kjeld Thygesen ansat som pædagogisk medhjælp - viceinspektør.

I ungdomsklubben var deltagelsen stort set uændret - gennemsnitlig 150 elever deltog pr. aften. Klubbiografen viste den 23. og 24. sep-tember 1970 "Fy og Bi som Detektiver med Carl Scheenstrøm og Harald Madsen.

Lejrskole blev afholdt i slutningen af juni 1971. Denne gang var det Hjemmeværnsgården i Hjørring, der stillede faciliteter til rådighed.

1971/72

Da tilmeldingerne til sæsonen 1971/72 blev gjort op, kunne man med glæde notere en væsentlig fremgang i elevtallet. Ikke færre end 919 elever havde meldt sig, hvilket svarede til 53 % af de 14-18 årige i området omkring Helsingør.

Som en af de første kommuner i landet etablerede Helsingør et samarbejde mellem ungdomsskolen og folkeskolen, således at en del af folkeskolens elever fra ottende, niende og tiende klasse samt realafdelingen kunne vælge nogle af deres pligtige timer som valgfri fag i ungdomsskolen. Der blev afholdt statskontrollerede prøver i moderne husførelse, maskinskrivning, latin og udvidet førstehjælp. I den lovbundne orienteringsundervisning var emnerne bl.a. narkotika, ungdomsoprør, generationsproblemer og gæstearbejderproblemer.

Også ungdomsklubben havde markant fremgang, idet i gennemsnit 220 elever deltog pr. aften. Den 29. og 30. september 1971 viste klubbiografen "Mytteriet på Caine" med Humphrey Bogart i hovedrollen. I sin jubilæumssæson - 10. årgang - udkom Fløjtetønden med 6 numre, der stadig blev redigeret af eleverne. Under overskriften: TV gjorde Helsingør til en såkaldt "Ungdomsfjendsk" by, skriver signaturen M.S. i nr. 4, februar 1971, om en udsendelse produceret af TV's Ungdomsafdeling, som satte fokus på ungdommen i Helsingør og som angiveligt overså den kendsgerning, at der, også i Helsingør, er mange unge som både ved hvad de vil, og er parat til at gøre en indsats for at nå et mål. "Hvor var repræsentanter for foreningslivet og ungdomsskolen?" spørger M.S.

1972/73

Da resultatet af indmeldelsesrunderne forelå i september 1972, kunne man konstatere, at ungdomsskolen for første gang havde over 1.000 elever. Præcis 200 elever flere end året for, nemlig 1.119.

En nyskabelse så dagens lys dette år, idet ungdomsskolen, efter ønske fra eleverne i 10. læseklasse på Skolen i Lundegade, fra skoleårets begyndelse oprettede en 11. klasse med det formål, at føre eleverne frem til statskontrolleret prøve i fagene dansk, regning og orientering. I sæsonens løb deltog i gennemsnit 250-300 elever pr. aften i ungdomsskoleklubben.

Den 10. og 11. januar 1973 viste klubbiografen "David Copperfield" med W.C. Fields.

Skituren, der havde deltagelse af 40 elever, fandt sted i april 1973. Turen gik dennegang til Gjøvik i Norge.

1973/74

I sæsonen 1973/74 satte skolen ny rekord i antallet af deltagere. Ikke færre end 1.189 elever deltog i undervisningen, der blev forestået af 70 lærere.

Klubbiografen viste den 25. og 26. september 1973 "Boghandleren som holdt op med at bade", der var Jarl Kulles instruktørdebut. og den 21. og 22. januar 1974 var det "Afrikas Dronning" med Humphrey Bogart og Katharine Hepburn, der var på plakaten.

Den traditionelle udstilling af elevarbejder finder sted den 21. marts 1974. For at gøre udstillingen "levende" arbejder nogle af eleverne ved en del af standene.

1974/75

Den 16. august 1974 kunne Helsingør Dagblad meddele, at kommunens to ungdomsskoler i år ville udsende deres fælles program til de ca. 3.200 unge i alderen 14-18 år. Jørgen Montin Sørensen oplyser til avisen, at der er en tendens til, at de unge foretrækker de kontante fag, hvor de får noget helt konkret at vide, fremfor de musiske.

Under overskriften: "Overvældende interesse for Ungdomsskolen" skriver avisen den 28. august, at 1.008 elever indtil nu har meldt sig til ungdomsskolen på Gurrevej. På samme tid året for havde tallet været 869. Slutresultatet blev 1.353 tilmeldinger, hvilket var ny rekord. I Fløjtetønden skriver Montin Sørensen: "I en god sæson - ny afdeling i Hellebæk - chance for knallertcrossbane - skitseprojekt til ny ungdomsskolebygning - 120 godt arbejdende hold - drømmer jeg eller er jeg vågen?"

Den stigende ungdomsarbejdsløshed får stadig flere unge til at søge dispensation fra undervisningspligten, så de kan forlade folkeskolen før tiden. Helsingørs skoledirektør Mogens Gericke oplyser til Helsingør Dagblad den 14. september, at samarbejdet med ungdomsskolen i sådanne tilfælde er helt uvurderligt, og at man i forvaltningen har adskillige eksempler på unge, som passer deres arbejde om dagen og følger undervisningen i ungdomsskolen om aftenen.

Gymnastikholdene arrangerede traditionen tro lejrskole i Norge, og klubben havde sæsonen igennem pænt besøg, ca. 350-400 elever i gennemsnit pr. aften.

"Taxa K1640 efterlyses" med Poul Reichardt og Lau Lauritzen var på klubbiografens plakat den 16. og 17. september 1974.

Ved sæsonens begyndelse oprettedes en afdeling af Helsingør Ungdomsskole på Hellebækskolen. 150 elever blev indskrevet på afdelingen, der blev kaldt Nordkystens Ungdomsskole.

Lærer Hans Henrik Christensen blev ansat som pædagogisk medhjælp ved Helsingør Ungdomsskole med tjeneste som afdelingsleder på Nordkystens Ungdomsskole.

62 af eleverne havde meldt sig til ungdomsklub, hvilket gav mulighed for oprettelse, når lokalerne var indrettet.

1975/76

Også i den følgende sæson 1975/76 fortsatte fremgangen i elevtallet, idet 1.652 piger og drenge meldte sig. De blev fordelt på 150 hold. Ved "Go-da festen" lørdag den 4. oktober 1975 underholdt superorkestret "Sim Sa La Bim" med 4 timers musik. Der blev afholdt erhvervsintroducerende kurser på 8 brancheområder: Butik- og lager, glasfiber, træ, jern og metal, fedevarer, tekstilsyning, jernbinding samt motor- og servicearbejde. Fra folkeskolens specialklasser deltog 46 elever i disse kurser.

Besøget i ungdomsskoleklubben var uændret 350-400 deltagere pr. aften. Den 10. og 11. marts 1976 fristede klubbiografen med 1 times non stop tegnefilm.

Elever fra franskholdene drog i slutningen af januar 1976 på et ugelangt ophold i Paris, og i midten af april tog 70 elever samt lærere fra gymnastikholdene til Norge for at afslutte vinterens træning med skiløb og anden vintersport. Samtidig var 30 elever fra keramikholdene på tur i Sydsjælland for at studere de store keramikværksteder, der ligger i området.

Da ungdomsskolens 20. sæson var slut, gjorde inspektøren status. "1.652 elever og 95 voksne er de tørre tal, der forklarer skolens vokseværk, og alle de problemer, kraftig vækst giver. Men de blev klaret", sagde Montin Sørensen til Fløjtetønden.

1976/77

Der kunne kun spores en svag stigning i tilgangen af elever den følgende sæson, idet i alt 1.686 unge meldte sig.

Ved "Go-da festen" den 9. oktober 1976 spillede en gammel kending - orkestret "Connection".

Ågot Bryde Nielsen blev ny ansvarshavende redaktør på Fløjtetønden.

Deltagelsen i klubaftenerne var stort set uændret i forhold til året før. Den 27. og 28. september viste klubbiografen "Den sidste Mohikaner" med Jack Taylor og Sara Lezana.

Den 2. april 1977 gik turen for 40 elever til Lom i Norge for at stå på ski, og den 19. juni rejste franskholdet til Paris på et ugelangt ophold. Man benyttede lejligheden til at besøge Helsingørs venskabsby Rueil-Malmaison en god halv snes km. udenfor Paris.

Efter sæsonafslutningen indtraf - midt i dagligdagens rutiner - en skelsættende begivenhed for Helsingør Ungdomsskole. Efter lange og seje forhandlinger godkendte Helsingør Byråd ved sit sidste møde inden sommerferien den 21. juni 1976, opførelsen af Helsingør ungdomsskole - Gefionsvej. Af overordnede politiske årsager hastede det med at få igangsat arbejdet, så allerede den næste dag blev spaden stukket i jorden. Ni måneder efter - den 3. marts 1977 - kunne der holdes rejsegilde på nybygningen, med forventet færdiggørelse i løbet af efteråret s.å. Ungdomsskolen havde hidtil haft ringe vilkår at fungere under, idet over 1.600 elever havde været presset sammen i trange lokaler under jorden.

I forbindelse med rejsegildet skrev Helsingør Dagblad den 4. marts 1977, under overskriften : "Så kom ungdomsskolen endelig op af jorden", at Helsingør Kommune endnu en gang havde vist sig som foregangskommune på det skolemæssige område. Skoledirektør Mogens Gericke sagde i sin tale bl.a.: "Alle 25 byrådsmedlemmer kan med god samvittighed gå ud til borgerne og sige: Se, dette har vi gjort, for byggeriet er udtryk for fremsynethed". Sluttelig oplyste avisen, at 85 pct. af Helsingørs unge mellem 14 og 18 år nu gik i ungdomsskole!

1977-78

Skolen blev taget i brug i løbet af efteråret, og endelig den 20. januar 1978 kunne den officielle indvielse af bygningen på Gefionsvej finde sted. Borgmester Ove Thelin holdt hovedtalen og sagde bl.a., at skolen var den største af sin art i landet, og nok ville danne eksempel for andre kommuner. "Reglen er, at ungdomsskolen har hjemme i de almindelige folkeskoler, mens den her har fået eget hus, hvad selv København nok vil misunde Helsingør".

Helsingør Dagblad bragte den næste dag en fyldig reportage og interviews fra åbningshøjtideligheden under overskriften: "Nogle unge går i ungdomsskolen for at snakke ud om sorgerne". Det oplystes, at den 2.400 kvm. store bygning i 2 etager, havde kostet godt 10 mio. kr., så man kunne på ingen måde påstå, at der var tale om prestigebyggeri.

Der blev udtalt megen anerkendelse til ungdomsskolens inspektør Jørgen Montin Sørensen for hans store indsats - der havde strakt sig over en årrække - i forbindelse med byggeriet. I sin tale lovede han, at skolen ville blive brugt næsten hele døgnet. Om dagen af Gurrevejens Skole, som ungdomsskolen til gengæld hævner sig på ved at bruge om aftenen.

Erik Bek, der underviste i motorlære oplyste, at det mest søgte fag, på det tidspunkt, var knallertreparation. Mange af eleverne er skoletrætte, og kommer på skolen, dels for at lære praktiske fag, dels - men ikke mindre - for at have en voksen at betro sig til, da deres tillid til forældrene ofte har fået et knæk. Årsagen er, ifølge Erik Bek, de pressede forhold på arbejdsmarkedet, som stresser forældrene, og ikke levner dem det fornødne overskud til samværet med deres store børn. Her træder skolen til, og forsøger at udfylde det tomrum, som det efterlader hos de unge. Han understreger videre skolens kriminalpræventive funktion, idet mange af de unge - hvis de ikke havde ungdomsskolen - ville rende rundt nede i byen og lave ballade. På et spørgsmål om. hvad der skal til for at fungere som en god lærer i ungdomsskolen, anfører han som en afgørende forudsætning en stærk psyke.

Mellem de mange taler underholdt "DC Army Band" og skolens guitarhold under ledelse af Bertil Andersen fra gruppen "Stærk Tobak".

Fra sæsonen 1977/78 kan endvidere nævnes, at det samlede elevtal nåede op på 1.695, der fordeltes på 158 hold. Franskholdene var på lejrskole i Strassbourg, mens gymnastikholdene rejste til Norge i påsken, og navigationsholdene til Holland i sommerferien for at sejle med veteranskibe på de hollandske kanaler og søer.

Klubbiografen viste 31. januar og 1. februar 1978 den svenske instruktør Bo Widerbergs film "Oprøret i Ådalen".

I årets løb blev der afholdt søndags-matiné med sangerne og musikerne Benny Holst og Arne Würgler.

Ungdomsklubbladet "Fløjtetønden" gik ind efter 16 sæsoner, og blev afløst af et nyt blad - "Uglenyt". I et af Fløjtetøndens sidste numre skrev bladet en leder i anledning af uregelmæssigheder i og omkring skolen. Det hed bl.a.:"...Vold, hærværk, druk osv. Hvad bliver det næste?" Nogle elever fra ungdomsskolen havde angiveligt forøvet hærværk på nogle maskiner, der stod udenfor skolen, og den lokale presse havde skrevet om episoden. Lederen fortsætter: " Man taler om den forfærdelige ungdom af i dag, og så er de fleste søde, rare og fornuftige. Og så skal en minoritet ødelægge alt for de andre. Hjælp for pokker med at passe på ungdomsskolen og dens elever".

1978/79

Med Lov om folkeskolen af 26. juni 1975 var der åbnet mulighed for, at elever efter det 7. klassetrin kunne opfylde deres undervisningspligt ved at deltage i den kommunale ungdomsskole. Rundt om i landet dukker alternativ- eller A-klasser op på ungdomsskolerne. De er beregnet på unge der, af en eller anden årsag, ikke fungere optimalt i folkeskolen. Omsorg og ligeværdighed er nøgleord i A-klasserne, hvor trivsel sættes i højsædet, selvom det af loven fremgår, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningen er dog ikke bundet af folkeskolens regler om deling på klassetrin, fagrække, læseplaner, timeopdeling m.v. Eleverne henvises til undervisningen efter indstilling fra skolepsykologisk rådgivning.

På Helsingør Ungdomsskole blev der oprettet alternative klasse i 1979 med deltagelse af 20 elever. Endvidere indledte Helsingør Kommunes beskæftigelseskonsulent og ungdomsskolen et samarbejde for at få kontakt med arbejdsløse mellem 18 og 20 år med henblik på at tilbyde dem korte enkeltfagskurser fra det kommende skoleår.

I øvrigt er dette års store begivenhed på skolen, at der bliver indrettet knallertbane på Sindshvile.

I alt deltog 1.780 elever denne sæson i undervisningen. De var fordelt på 167 hold, hvoraf de 139 var på Gefionsvej.

1979/80

Sæsonen 1979-80 var især bemærkelsesværdig ved, at det var sidste sæson, hvor afdelingen på Hellebækskolen var en del af Helsingør Ungdomsskole. Fra 1. august 1980 blev afdelingen en selvstændig skole under navnet Nordkystens Ungdomsskole. Den hidtidige afdelingsleder Hans Henrik Christensen blev udpeget til som ungdomsskoleinspektør at lede den nye skole.

1.945 elever, der var fordelt på 179 hold, deltog i undervisningen.

Navigationsholdene var i juni 1980 på sejlende højskole med søspejdernes skoleskib "Bente Irene". Turen gik til Samsø.

1980/81

Elevtallet faldt i sæsonen 1980/81 til 1.597, fordelt på 769 piger og 828 drenge, men faldet kunne udelukkende tilskrives, at den tidligere afdeling i Hellebæk nu var blevet selvstændig.

Ungdomsskolebussen mellem Hornbæk og Espergærde bliver som led i en sparerunde nedlagt. Nu må eleverne vælge den nærmeste ungdomsskole.

To drenge, Hans og Lars, søger optagelse på Teenagesyningsholdet. Inspektøren afslår deres ønske, da teenagesyningsholdet efterhånden er det eneste, som pigerne har for sig selv. Drengene spørger i Gylpet, om der så er nogle fag, som pigerne så ikke kan gå til? Det må der åbenbart være, siden der kan diskrimineres på den måde, mener de. I decembernummeret af bladet undskylder Montin Sørensen. at drengene er blevet afvist. Han oplyser, at han troede, at det var deres spøg, men at han nu vil gøre alt for at skaffe plads til dem.

Gylpet oplyste i marts 1981, at man havde gennemført en rundspørge på skolen, der viste, at 44 procent var imod fri hash og 36 procent for. Man opfordrer til at bekæmpe hashen og dermed hjælpe svage sjæle til at holde sig fra den.

I klubben vises Elvis Presley filmen "Blue Hawai" 7. og 8. januar 1981.

Ungdomsskolens kantine udvider sortimentet og kan nu friste med bl.a. frikadeller, grovboller, pommes frites, toast med bøf og bløde løg samt pizza og frisk frugt.

Som noget nyt indfører man i diskoteket månedens gæst, der skal underholde, synge eller spille teater. I biblioteket er der ud over mulighed for at stifte bekendtskab med litteratur, også lejlighed til at lave stof- og læderarbejder og perlevævning m.m.

Rulleskøjtedillen florerer på ungdomsskolen, og man arrangerer kursus sammen med andre ungdomsskoler i disciplinen.

Den 5. april 1981 bliver der afholdt udstilling af elevarbejder fra samtlige fag i ungdomsskolen.

1981/82

Som indledning til sæsonen 1981/82 skriver Helsingør Dagblad den 15. august, at der er gang i ungdomsskolearbejdet i Helsingør, og at det er et arbejde, der står respekt om. Når andre kommuner har problemer med deres ungdomsskole, bliver der ofte skelet til, hvordan man gør i Helsingør. Montin Sørensen fortæller, at ungdomsskolen i de seneste 8-10 år har arbejdet meget tæt sammen med folkeskolen. Samarbejdet giver sig bl.a. udslag i et valgskema, som 8., 9. og 10. klasserne får udleveret hvert forår. Her har de et overblik over de fag, der bliver tilbudt både i folkeskolen og i ungdomsskolen. Undervisningen begynder den 7. september, men allerede den 24. august åbner klubben. Fagtilbudene er mange og spændende, og som noget nyt er der i Helsingør undervisning i arbejde med glasfiber. Et specielt tilbud er der til de unge arbejdsløse under 25 år. Disse unge kan tilmelde sig den almindelige undervisning, men der oprettes også specielle fag som social orientering, samlivsorientering og forskellige erhvervsintroducerende kurser.

Montin Sørensen fortæller, at Helsingør Ungdomsskole i sine første 25 år har været med til at sætte en masse initiativer i værk, eksempelvis knallertbanen "Sindshvile" i Kvistgård. "Vi plejer at sige, at ungdomsskolen er de unges egen skole. Initiativerne og ideerne skal komme fra de unge selv", slutter han.

Den 26. september 1981 kunne skolen fejre sit 25 års jubilæum. Hele dagen var der liv og glade dage på skolen, da hundredvis af gratulanter mødte op. I den store foyer var der tombola. og det blev en stor succes. Cirkus Sim Sa La Bim fra Helsinge Ungdomscenter underholdt i hele to timer i festsalen. Først på eftermiddagen blev der sendt en mængde balloner til vejrs som en jubilæumshilsen til Helsingør. Eleverne havde indøvet et elevshow, og på scenen kom blandt andet en gruppe unge fra Espergærde Ungdomsskole, der opførte et Liza Minelli show. Tilslutningen til aftenens fest slog alle rekorder, og eleverne kunne danse til musik fra to lokale orkestre "Herbie and the Heartbeats" og "Check".

I forbindelse med jubilæet blev der udarbejdet et skrift af journalist Henrik Malmgreen. Han havde heri en samtale med inspektor Montin Sørensen, der fortalte om sin karriere på ungdomsskolen. Allerede ved begyndelsen i 1956 blev han - der er uddannet møbelsnedker - ansat som sløjdlærer. 11960 blev han udnævnt til afdelingsleder og endelig i 1970 til inspektør. Han understreger, at det kræver en vis modenhed at gå på skolen. Hvis man ikke er motiveret, lærer man ikke noget. Der udbydes omkring 150 fag på skolen, og det mener Montin Sørensen er tilstrækkeligt. Lærerkorpset består bl.a. af folkeskolelærere og håndværkere, der underviser i deres fag. Alle gennemgår et såkaldt pædagogisk AVG kursus på amtsplan, hvilket er med til at ruste dem til undervisningen på ungdomsskolen. I forbindelse med den store ungdomsarbejdsløshed råder inspektøren de unge til at gå i lære som håndværkere, som der altid vil være brug for. Han fremhæver, at skolen er de unges skole, hvilket indebærer, at der er en mængde forskellige elevudvalg og et elevråd. Endelig glæder han sig over det gode og tætte samarbejde, man har med Espergærde Ungdomsskole og Nordkystens Ungdomsskole.

Henrik Malmgreen har også talt med skolens klubleder Raymond Jørgensen. I interviewet, der bærer overskriften: "Vi modarbejder modløsheden blandt de unge", fortæller han, at han, efter at have været juniorleder i Helsingør Amatør Sejlklub i ti år fik oprettet et hold i navigation på Helsingør Ungdomsskole i 1972. Med en baggrund som blikkenslager, begyndte Raymond Jørgensen senere at undervise i metalsløjd, og gennemførte en uddannelse som klubpædagog. Herefter blev han i efteråret 1978 ansat som klubleder på fuld tid. Med hensyn til ungdomsskolens alderskriterier slår han til lyd for, at også de 10 til 13 årige får adgang. Der er tre kategorier, der kommer i klubben. De der kommer, når der er pause i undervisningen. De der kommer et par gange om ugen, og de der kommer hver aften. Klublederen understreger - i en tid med meget betydelig ungdomsarbejdsløshed - at det er lige så vigtigt at have en meningsfyldt fritid, som at have et meningsfyldt arbejde. Modløsheden hos mange af de unge, forsøger man at komme til livs på ungdomsskolen ved en holdningsbearbejdende indsats. Endelig efterlyser han en klart formuleret ungdomspolitik i Helsingør Kommune, der engang var foregangskommune på mange områder, men som nu er stagneret.

Elevbladet Gylpet har alkoholmisbrug som tema i sit april-nummer 1982. Bladet har talt med klubbens leder, der oplyser, at der er ligeså mange piger som drenge, der drikker, og at det hænger sammen med, at der i dag også er flere voksne kvinder, der drikker. Man skal dog ikke male fanden på væggen. Hverken skrækkampagner eller strenge restriktioner hjælper til et mindre alkoholmisbrug. I en by som Malmø med 250.000 indbyggere konstateres 250 tilfælde af delirium tremens om året, mens det tilsvarende tal for hele Danmark med 5 mio. indbyggere er 300. Når man på ungdomsskolen i forbindelse med fester træffer berusede unge. sender man "pindene" hjem og sorterer "bjælkerne" fra for at sikre, at det ikke udvikler sig til noget alvorligt.

I jubilæumssæsonen kunne man notere, at elevtallet steg let, idet i alt 1.650 var indmeldt.

1982/83

"Har du benzin i blodet? Dybe huller i matematikken? Lyst til teater, spil, sløjd, sprog...? Så er det nu, du skal til at bestemme dig". Sådan skriver Helsingør Dagblad 14. august 1982 som optakt til den nye ungdomsskolesæson. 4.000 programmer er på vej ud til Helsingørs unge fra kommunens tre ungdomsskoler. De tilbudte fag er nogenlunde de samme som året før. Blandt de få nyheder er astronomi, spansk, teknisk engelsk, uld og selvforsvar for piger.

Til avisen siger Montin Sørensen, at ungdomsskolerne har fået påbud om, at der ikke må udbydes en eneste ny undervisningstime. For hver gang der bliver taget et nyt emne op, må et gammelt glide ud. De tre ungdomsskoleinspektører vil ikke udelukke. at det kan blive nødvendigt, at afkræve eleverne storre egenbetaling for brug af materialer.

Klubberne er et uomtvisteligt trækplaster for alle tre ungdomsskoler. "Uden klub ingen ungdomsskole", fastslår chefen for Helsingør ungdomsskoles klub Raymond Jørgensen. "Klubben er et pausemiljø for de elever, som lægger mest vægt på at følge undervisningen. Men omvendt har vi også mange, som kommer i klubben hver eneste aften, og som kun følger undervisningen for at få de nødvendige stempler til klubben. Ungdomsklubben står dog ikke kun for det selskabelige og underholdende. Den har også en klart pædagogisk funktion. Der sker en holdningsbearbejdning, så de unge bliver bevidste om deres rolle i det omgivende samfund". I de senere år har klubberne informeret en del om hashmisbrug, men i år drejes søgelyset mere over på alkoholproblemer. som ifølge Raymond Jørgensen er begyndt at trænge sig stadig mere på.

Som sidste år kan ungdomsskolen også i år levere særlige tilbud til unge arbejdsløse under 25 år. Viceinspektør Kjeld Thygesen, Helsingør Ungdomsskole oplyser, at en gruppe unge sidste år henvendte sig på skolen på eget initiativ for at få oprettet keramikhold. 20 elever deltog i denne undervisning, der blev afsluttet med en udstilling på Hovedbiblioteket. Dette initiativ vil blive fulgt op i denne sæson med tilbud om erhvervsintroducerende kurser, enkeltfagskurser og social orientering.

Elevtallet faldt med knap 100 til 1.554.

I oktober 1982 skifter Gylpet redaktion, og samtidig ændres navnet til Gonzo.

"Agent 007 - Mission Drab" med Sean Connery er klubbiografens tilbud den 17. og 18. januar 1983.

1983/84

Besparelser tvinger ungdomsskolerne ned på et lavere blus, men der udbydes alligevel flere fag, meddeler Helsingør Dagblad den 20. august 1983 som optakt til sæsonen 1983/84. Skolestart er udsat til den 12. september - en uge senere end normalt. Klubben starter den 29. august, men på nedsat timeforbrug i personalet. Budgettet for kalenderåret 1983 er blevet beskåret med 2 procent ekstra, og er nu på 7.9 mio. kr. til deling mellem de tre ungdomsskoler og deres klubber.

Brochuren, der sendes til 4.000 unge i Helsingør, er i år på blot 8 sider, men der har dog trods alt sneget sig et par "nye" fag ind. Det gælder astronomi, der hidtil er blevet kørt på forsøgsbasis. Endvidere vil man forsøge at igangsætte et hold med mediekundskab. Et interessant indslag er også "Tai-du, krop og bevægelse" med et islæt af meditation.

De emner, ungdomsskolen beskæftiger sig med, er mere konkrete end folkeskolernes. Der er der en tendens til, at eleverne skøjter hen over en masse fag og emner. Dem, de så eventuelt finder interesse for, kan de arbejde dybere med i ungdomsskolen.

Alle unge under 25 år uden arbejde kan komme i ungdomsskolen i dagtimerne. Her får de mulighed for at opdage, at man altså godt kan være noget, selv om man ikke har arbejde. Derfor mener ungdomsskolelederne, at det er en samfundsmæssig uklog ting at spare på ungdomsskoleområdet. De mener også. at hvis man ikke tager sig af ungdommen, kan det blive en bekostelig affære for samfundet senere.

Man måtte konstatere, at der var sket en væsentlig tilbagegang i elevtallet, idet kun 1.363 deltog fordelt med 626 piger og 737 drenge.

Omkring 400 deltog i velkomstfesten efteråret 1983. Ungdomsskolen havde entreret med to lokale orkestre "Tordenkalven" og "Marquis". Efter festen udtalte Montin Sørensen, at det var vigtigt, at forbudet mod brug af alkohol blev overholdt, da et misbrug kunne føre videre til indtagelse af hash og hårde stoffer.

1984/85

Eleverne bestemmer selv fagene i ungdomsskolen, skrev Helsingør Dagblad den 18. august 1984. En ny sæson stod for duren, og skolerne kunne tilbyde flere nye fag. Show-time på Helsingør ungdomsskole, lokalradio i Espergærde og video på Nordkysten. Da skolerne ud over de ældste folkeskoleklasser også henvender sig til unge arbejdsløse mellem 18 og 25 år bliver programmer og tilmeldingsblanketter lagt på biblioteker, arbejdsformidling og socialforvaltning rundt om i kommunen.

Tilbuddene omfatter 70 fag, hvoraf flere lapper over hinanden, og andre supplerer et andet fag. De tre ungdomskoler har selvstændige profiler og hver deres specialer. "Det er god kommunal administration, at skolerne får lov til at udvikle hver deres særpræg", siger inspektør Arne Hedegaard fra Espergærde Ungdomsskole til avisen.

Eleverne har total valgfrihed med hensyn til, hvilke fag og hvilken skole, de vil tilmelde sig. "Mange unge har en så presset fritid, at de mere kommer for at møde andre i ungdomsklubberne, som også er tilknyttet ungdomsskolerne, end for at lære noget. Her kan de så spille skak eller i orkester, og det kan senere danne basis for at oprette et nyt hold på skolen", siger klubleder Raymond Lund Jørgensen fra Helsingør Ungdomsskole.

Et fag, som næsten allerede er overtegnet, er EDB, som alle tre skoler tilbyder. Både drenge og piger tilmelder sig, og mange benytter desuden faget digital-elektronik til selv at fremstille computere og programmer. Der er også flere prøveforberedende kurser, f.eks. knallertskole, latin og andre traditionelle folkeskole- og gymnasiefag. Skolerne, hvis fælles træk er, at det skal være sjovt, udviklende, udfordrende og uddannende, lagde ud i den nye sæson den 10. september.

John Kristensen, der har været ansat på skolen i flere år, bliver udpeget som leder af ungdomsskolens alternative klasser.

Trods et faldende antal unge mellem 14 og 18 år, steg tilgangen af elever på Helsingør Ungdomsskole med godt 100 til 1.498, og det er stadig drengene, der er i overtal, idet kun 688 er piger.

1985/86

Der slås et slag for ungdomsskolernes knallertundervisning i forbindelse med præsentationen af programmet for sæsonen 1985/86, der begynder i FNs internationale ungdomsår 1985. Alle 16 og 17 årige elever, der vil køre på knallert, skal have knallertbevis i den kommunale ungdomsskole.

Knallertundervisningen, der varer 24 timer, er gratis, og man kan allerede begynde kurset, når man er fyldt 15 år. Ungdomsskolen stiller knallert og styrthjelm til rådighed. Den obligatoriske knallertundervisning blev indført i 1981 og har siden været stærkt medvirkende til et drastisk fald i ulykkestallet, navnlig for helt unge og nye knallertkørere. Bygningsmæssige kalamiteter på såvel Espergærde som Nordkystens Ungdomsskole giver den 3. september 1985 anledning til en leder i Helsingør Dagblad under overskriften "Ungdomsskolerne er stedbørn". I artiklen, der er forfattet af redaktør John Bech, hedder det bl.a.:

"... Der er grund til at opprioritere ungdomsskolerne, som ikke alene har en vigtig uddannelsesmæssig funktion, men som med deres klubliv også repræsenterer et vigtigt alternativ til gadehjørnerne. Vi kan simpelthen ikke være bekendt at forsømme de unge på den måde, og vi må vænne os til at betragte ungdomsskolerne som en lige så stor nødvendighed som institutioner for børn og ældre eller som folkeskolen for den sags skyld..."

Fiolteatret opfører Bent Hallers skuespil "Skadedyret" i ungdomsklubben den 13. marts 1986.

Gylpet havde interviewet nogle elever om fænomenet fredagsdisk. De fleste var godt tilfreds, dog mente flere, at der skulle være mere heavy rock og 22-top.

Elevtallet er stort set uændret, idet 1.454 er tilmeldt.

1986/87

Helsingør Kommunes tre ungdomsskoler arbejder tæt sammen, men der er stor forskel på den standard, skolerne fungerer med. Montin Sørensen siger til Helsingør Dagblad den 16. august 1986, at det næppe skyldes mangel på vilje hos politikerne, men mere mangel på økonomiske muligheder.

Den nye formand for ungdomsskolenævnet siger, som indledning til sæsonen 1986/87, at det i en tid med ungdomsarbejdsløshed og snævre økonomiske rammer er væsentligt at styrke og bevare ungdomsskolen, der arbejder ud fra elevinteresse, alsidighed og samvær. Det giver plads og mulighed for alle til at leve og udvikle sig. Klubbernes store betydning for ungdomsskolernes arbejde understreges atter. Montin Sørensen mener, at klublivet og undervisningen er vigtige dele, der supplerer og behøver hinanden.

Inspektør på Nordkystens Ungdomsskole Hans Henrik Christensen siger til avisen: I Nordkystens Ungdomsskole kan vi mærke, at det er en stille død for os, at vi ikke har undervisning og klubliv i de samme lokaler. Eleverne fra Hornbæk søger til Helsingør, fordi klubben er "bedre". Kun i kraft af de korte kurser kunne vi sidste år holde vores elevtal..."

Netop de korte kurser, som på forsøgsbasis har været afprøvet på Nordkystens Ungdomsskole, har været en succes, og er en af årets nyheder, idet alle tre ungdomsskoler i sæsonens løb kan tilbyde 24 timers kurser alt efter elevernes ønsker.

En anden nyhed er, at Helsingør og Nordkystens Ungdomsklubber i et samarbejde med Hundested og Nivå ungdomsklubber har etableret sig som kanoejere i Sverige, hvortil der er mulighed for udflugter for klubmedlemmer.

Raymond Jørgensen glæder sig i øvrigt over, at de stille, kreative fag. som skind/læder- og tegne/maleholdene i de seneste år har vundet fodfæste påny.

Ved sæsonens afslutning viser det sig, at elevtallet stort set har været uændret, idet 1.496, fordelt på 755 drenge og 741 piger har deltaget.

1987/88

Allerede fra mandag den 24. august 1987 kan kødannelsen foran Helsingør-, Nord-kystens- og Espergærde ungdomsskoler begynde. Sådan lyder den optimistiske fanfare i Helsingør Dagblad den 14. august 1987 som optakt til den nye sæson. Det smartdesignede program byder på alt fra hud- og skønhedspleje til højtalerbygning, fra videoværksted til vildmarkskursus. Findes kurset ikke på den nærmeste ungdomsskole, betaler skolen transporten derhen, hvor kurset findes.

På Helsingør Ungdomsskole er temaet i år "mennesker og miljø", hvor de unge får mulighed for at kigge biologerne i kortene på små feltundersøgelser sammen med Havbiologisk Institut og selv gå på opdagelse i nærmiljøet.

"Samvær/sex/fremtid" er et kursus, der vil forsøge at komme AIDS-skrækken til livs. De unge kan her få en introduktion til voksenlivets genvordigheder med en psykolog.

Sæsonen er vellykket og 1.604 elever deltager - godt 100 flere end året før.

1988/89

I sommeren 1988 bliver ungdomsskolen, der hidtil har været underlagt undervisningsministeriet, i forbindelse med en regeringsomdannelse overflyttet til kulturministeriet, hvis minister er Ole Vig Jensen, som har ungdomsskolen og den øvrige folkeoplysning, som nogle af sine mærkesager. Da Ole Vig Jensen få år senere vendte tilbage til undervisningsministeriet. fulgte også ungdomsskolen med.

Specielle miljøhold er blandt dette års nyheder, efter at forsøget på Helsingør Ungdomsskole i sidste sæson viste sig at blive en succes.

De tre ungdomsskoler lægger ud den 5. september, og i samme måned kan Espergærde Ungdomsskole fejre 25 års jubilæum. Det markeres ud over en række fester ved udgivelsen af et velskrevet og godt illustreret jubilæumsskrift.

På bl.a. Helsingør Ungdomsskole vil der blive oprettet særlige miljøhold i et forsøg på at forbedre de unges kendskab til miljøet og dets problemer. Temaet vil - ligesom sidste sæson - være mennesker og miljø. Holdet vil få kendskab til miljøet og dets problemer i et bredt spektrum. Sous-chefen på Helsingør Ungdomsskole udtaler til Helsingør Dagblad den 13. august 1988, at man håber at kunne opdrage en hel generation af unge kratluskere.

For at få endnu flere piger på holdene har man valgt at oprette særlige hold i eksempelvis elektronik, basketball og selvforsvar, hvor kun piger har adgang. På den måde kan pigerne lære tingene i deres eget tempo, uden at nævenyttige drenge blander sig i utide.

I forhold til landsgennemsnittet trækker ungdomsskolerne i Helsingør Kommune stadig mange unge til sig, idet omkring 80 procent af unge mellem 14 og 18 år på et eller andet tidspunkt kommer i nærkontakt med en af kommunens ungdomsskoler.

Ole Hansen, der er leder af Helsingør Ungdomsskoles hockey-klub for handicappede børn, bliver tildelt årets socialpris på 10.000 kr. i efteråret 1988. Prisen, der er indstiftet af Selskabet Mødre- og Børnehjælpen i Helsingør, tilfalder Ole Hansen med begrundelsen, at betydningen af hans arbejde ikke kan overvurderes, fordi det er med til at skabe både livsmod og livskvalitet hos børnene.

Det ser ikke ud til, at anstrengelserne for at øge tilgangen af piger til ungdomsskolen har båret frugt, idet de stadig udgør et mindretal - i denne sæson 792 af i alt 1.624 elever.

1989/90

I slutningen af august 1989 er ungdomsskolerne på gaden med deres programmer i form af postkort og aviser. Espergærde Ungdomsskole har valgt at trykke en hel avis med artikler og omtale af skolens aktiviteter, mens Helsingør Ungdomsskole er gået den anden vej og "nøjes" med at udsende et overdimensioneret postkort med en overskuelig liste over samtlige fag.

Nyhederne afspejler den stadig stigende interesse for det alternative marked. For eksempel kan man gå til astronomi. En anden nyhed er ernæring/velvære, ligesom masker/dragter, naturværksted og stenografi. Har man lyst til at stifte bekendtskab med den demokratiske proces, er der mulighed for at modtage undervisning i elevråds- og udvalgsarbejde.

Man måtte ved sæsonafslutningen notere en tilbagegang i antallet af indmeldte elever, idet i alt 1.466 deltog. hvilket var godt 150 færre end året tidligere.

I forsommeren vedtager Folketinget Lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler (Lov nr. 411 af 13. juni 1990). Loven, der skal træde i kraft den 1. januar 1991 har to vigtige principper:

1. princippet om ungdomsskolen som en kommunal forpligtelse fastholdes.

2. ungdomsskolen er trukket ud af fællesskabet med fritidsvirksomhed hos børn/unge og fritidsundervisning for voksne. I stedet er der nu et lovfællesskab med to nærtstående områder, nemlig produktionsskoler og daghøjskoler. Lovens 93, stk. 4, indebærer, at der i princippet ikke er nogle begrænsninger i med hvad og på hvilken måde, man vil arbejde i ungdomsskolen. Næsten alt er op til kommunalbestyrelsens vurdering.

1990/91

Under overskriften "De unge skal ud i verden". skriver Helsingør Dagblad den 18. august 1990 som optakt til sæsonen 1990/91, at de tre ungdomsskoler stadig har hver deres profil, men samme formål, nemlig at give de unge en mulighed for at beskæftige sig med noget spændende i fritiden. Helsingør Ungdomsskole er kendt for at give gode specialkurser til unge, der kunne have brug for det. Desuden er skolen god til at give undervisning til de mange indvandrerelever, der dagligt færdes på skolen.

Blandt nyhederne på skolens program er et kursus for radioamatorer, stunt og rafting.

Den ny lov betød, at hver ungdomsskole fik sin egen bestyrelse, der skulle bestå af syv medlemmer: to repræsentanter fra byrådet, to fra relevante organisationer, to elever og en medarbejder fra ungdomsskolen.

I Gylpets decembernummer 1990 oplyses, at Helsingør Ungdomsskoles Radio sender hver tirsdag fra kl. 19-20 på 92,8 MHz.

Rasmus Thulin, der er elev på ungdomsskolen, opfordrer bladets redaktion til at skrive om andet end det, der foregår på skolen. Derved vil bladet blive mere interessant og få flere læsere. Redaktionen har tilsyneladende skrevet sig opfordringen bag øret, for i samme nummer af bladet er der en fire sider lang artikel om Greenpeace, hvis formål ikke blot er "... at redde en enkelt dyreart eller forhindre et bestemt overgreb på naturen. Formålet er at formidle en miljøbevidst tankegang hos mennesker. Akkurat som hos mennesket, kommer skønheden indefra".

I Gylpet nr. 1, 1991 har Marie Orsted lavet sammenlignende studier over Helsingør Ungdomsskole og Espergærde Ungdomsskole. Hun skriver: "Helsingør har bedre lokaler til rådighed, fagene er til gengæld ens, med enkelte undtagel ser, som f.eks. at Espergærde har faget "Rockmusical", hvor Helsingør har "Dramatik/Teater". Espergærde Ungdomsskole er et "hyggeligt" sted. Helsingør Ungdomsskole er et knap så "hyggeligt" sted. Til gengæld er der diskotek for dem, der vil danse eller høre musik. Små rum, hvor man kan spille billard, dart eller dyrke andre former for aktiviteter (...) Der er mere gang i den på Helsingør Ungdomsskole. Fester er nogenlunde det samme, en gang om måneden er der fest eller fredagsdiskotek på Espergærde Ungdomsskole. På Helsingør Ungdomsskole er der "Fredagsdisk" hver anden fredag, og "store" fester 4 gange om året (startfest, julefest, karneval og slutfest). Det er svært at sige, hvilken ungdomsskole der er bedst. Det kommer an på, hvem du er, og hvilke krav du stiller".

Sammen med 120 unge fra 14 europæiske lande deltog seks unge fra skolens elevråd - som de eneste danskere - i august under ledelse af Raymond Jørgensen i en ugelang konference, der blev afholdt i Skotland. "Europa Kontakt", som konferencens officielle betegnelse var, blev afholdt med støtte fra EF. De danske deltagere havde fået i opdrag at fortælle de andre deltagere om den særlige danske ungdomsskoleordning.

Elevtallet faldt fortsat, idet det samlede deltagertal var 1.375, hvilket var knap 100 færre end året før.

1991/92

I sæsonen 1991/92 stabiliseredes elevtallet på 1.375 elever. Flere sprogfag blev bragt på banen, da de unge i dag rejser mere rundt i Europa end tidligere og får brug for at kommunikere på forskellige sprog. Det er netop et erklæret ønske fra ungdomsskolernes side at arrangere et samarbejde med andre EF-lande. Blandt tilbuddene på Helsingør Ungdomsskole er kurser i førstehjælp, kortbolgeradio og et naturværksted.

Ungdomsskolens program er kort og kontant, men ligesom tidligere år får hver elev en lille lommebog med nærmere beskrivelse af fagene og de muligheder, skolen byder på.

Gylpet opfordrer i sit novembernummer 1991 eleverne til at deltage i radioarbejdet på Helsingør Ungdomsskoles Radio, der fortsat sender på 92,8 MHz fra Lundegade 17, tirsdage fra kl. 19 og en time frem.

Jørgen Montin Sørensen, der nu er fyldt 68 år, vælger i december 1991 at gå på pension efter 35 års virke for ungdomsskolen. Ved afskedsreceptionen, der bliver et tilløbsstykke siger viceskoledirektør Holger Scheibel bl.a. "... Det er virkelig en af de store kanoner, der forlader skibet nu. Du har været med fra starten, og kolleger fra hele landet har set op til dig og dine gode ideer..."

Den 1. januar tiltræder Inger Marie Larsen, der er uddannet folkeskolelærer, som ny ungdomsskoleinspektør. Hun har i en lang årrække virket i Brøndby Kommune. bl.a. som leder af ungdomsskolens A-klasser.

I begyndelsen af februar afholder ungdomsskolen en ugelang skitur på Hovtjållet i Vårmland, og i begyndelsen af april rejser franskholdene til Paris.

Gylpet kan i foråret 1992. under overskriften: "Når to hjerter forenes" oplyse, at ungdomsklubben udvider sit varesortiment. Ud over sodavand, mad. slik og is kan man nu tilbyde kondomer til den favorable pris af kr. 2,50 pr. stk.

I begyndelsen af juni 1992 er elever fra en polsk musik- og kunstskole i Gdansk på udvekslingsbesøg på ungdomsskolen. Under det ugelange ophold drager de unge og deres værtsfolk rundt i Helsingør med straffeli og pensel. Resultatet af anstrengelserne bliver udstillet i Toldkammerets foyer som afslutning på polakkernes besog.

Også i juni måned deltager elever fra Helsingør Ungdomsskole og Espergærde Ungdomsskole i gokart-lejr i Sverige. Der er tale om en træningslejr. hvor deltagerne får instruktion. køretræning og teori.

1992/93

"Hvis man bladrer gennem de tre ungdomsskolers brochurer. skal man være meget kræsen, hvis der ikke skulle være blot en ting, der kunne friste. Hvad med f.eks. hip-hop, amerikansk fodbold, astrologi, samba og gademusik?" Således spørger Helsingør Dagblad den 14. august 1992 forud for sæsonen 1992/93. Inspektør Inger Marie Larsen oplyser til avisen, at programmet er åbent på den måde, at det er muligt at oprette ekstra hold. Helsingør Ungdomsskole har i år et kunstværksted, hvor de unge kan lave alle former for kunst. Værkstedet er oprettet på initiativ af de unge.

At ungdomsskolerne evner at følge med tiden og udforme tilbud til de unge på deres egne præmisser, kan aflæses af statistikkerne. Ikke færre end 2.560 af kommunens 3.800 unge i alderen 14-18 år er tilmeldt en af ungdomsskolerne.

Et forslag, om at også de 11-14 årige skal have adgang til ungdomsskolerne, er endnu ikke afklaret, men sendt til videre behandling.

Der er fortsat adgang for unge, der er uden beskæftigelse. Også for mentalt handicappede er der fortsat adgang, og ungdomsskolen udsender en speciel folder til denne gruppe.

Antallet af tilmeldte elever er stort set uændret - i alt 1.351, hvoraf flertallet stadig er drenge.

1993/94

Af nyheder på de tre ungdomsskoler i sæsonen 1993/94 kan nævnes faldskærmsudspring, surfing og akrobatik. Foruden faldskærmsudspring tilbyder Helsingør Ungdomsskole fremstilling af naturkosmetik som nye faste fag. Inger Marie Larsen oplyser til Helsingør Dagblad den 14. august 1993, at et par elever året før prøvede faldskærmsudspring og at man skønner, at interessen vil være tilstrækkelig til, at der kan oprettes et hold. Naturkosmetik havde også stor succes sidste år, hvorfor også det bliver et fast fag.

De tre ungdomsskoler udbyder flere og kortere forløb, for at imødekomme de unge, der generelt er mere pressede end tidligere og derfor "zapper" mellem fagene.

Ungdomsskolerne arbejder sammen med Den Internationale Højskole om det verdenstræf, der er planlagt til at løbe af stabelen i 1994. EU har imidlertid også et andet spændende projekt på programmet i år, nemlig "Come on Cambodia". 14 unge cambodianere skal besøge Helsingør og bl.a. optræde med dans og musik. Besøget, der også arrangeres i et samarbejde med Den Internationale Højskole, har til formål at bibringe de unge en forståelse for det danske demokrati.

I slutningen af oktober 1993 er 20 unge fra Gdansk på udvekslingsbesøg på ungdomsskolen.

Ved Landsidrætsstævnet i Horsens, der afholdes i foråret 1994, vinder Helsingør Ungdomsskoles hockeyhold for specialklasser to sølvmedaljer.

Da regnebrættet gøres op ved afslutningen, kan det konstateres, at elevtallet stort set er uændret i forhold til året før, idet det samlede deltagertal er 1.363, stadig med drengene i overtal, nemlig 741.

1994/95

Inger Marie Larsen fortæller, som optakt til sæsonen 1994/95, at 75-80 procent af de unge mellem 14 og 18 år i Helsingør Kommune går i ungdomsskole.

Helsingør Dagblad kan endvidere den 19. august 1993 berette, at skolen har fået renoveret sit videostudie, hvor der både kan produceres video og internt TV.

Som en af nyhederne i denne sæson kan nævnes, at der er igangsat et hold i Mountain-Bikes. Også silkemaling hører til nyhederne.

Holdene for psykisk udviklingshæmmede fortsætter. Det samme gælder mini-gocart holdet og holdet i faldskærmudspring, der springer over hele Sjælland.

Alternative fag som psykologi, rollespil, naturkosmetik og astronomi er de mest populære i år, beretter Helsingør Dagblad den 19. november 1994.

Samspilsholdene i musik er en succes, og to orkestre herfra skal deltage i ungdomsskolernes træf i Aalborghallerne i januar.

Det store samlende punkt på Helsingør Ungdomsskole er klubben, der er det eneste klubtilbud til unge mellem 14 og 18 år i Helsingør Kommune. "Her møder knallertrødderne de unge, der læser latin, og de finder ud af, at de alligevel har noget til fælles", oplyser Raymond Jørgensen til avisen.

Inger Marie Larsen udtrykker bekymring med hensyn til økonomien, der igennem de seneste år er blevet forringet. Det har bl.a. betydet, at man i år har været nødt til at lukke sprogskolen, der underviste fremmedsprogede elever i dansk.

Ungdomsskolernes bekymring over de besparelser, der rammer dem i år, deles af politiet. Omkring 15 procent af eleverne på Helsingør Ungdomsskole er fra fremmedsprogede familier. De benytter ungdomsskolen og klubben hver dag, og er en af de grupper, der virkelig har behov for at komme der. Af sparehensyn åbner klubben i den kommende sæson først den 4. september, mens skolen udsætter sin undervisningsstart til den 25. september.

Den 18. januar 1995 stiller Helsingørs borgmester Per Tærsbøl op til en velbesøgt krydsild på ungdomsskolen. Frederiksborg Amtsavis refererer fra mødet næste dag under overskriften: "Borgmesteren og de forkælede unge". Nedskæringerne på ungdomsskoleområdet var det centrale samtaleemne på mødet. Borgmesteren sagde, at ungdomsskoleområdet i henseende til besparelser, ikke var det sted, hvor det stod værst til. Han fandt, at en eller anden form for brugerbetaling måske kunne være en ide i den nuværende situation. Elever og lærere svarede, at eleverne allerede i nogle fag selv betalte en del af omkostningerne til materialer. Politiets profeti om at en nedskæring af bevillingerne til ungdomsskolerne ville betyde mere hærværk, vold og ballade, mente borgmesteren ikke nødvendigvis ville vise sig at holde stik. Det drejede sig først og fremmest om, at få forældrene til at ofre tid på deres børn og unge for at forhindre, at de lavede ulykker i deres fritid.

Den 1. januar 1995 bliver den fri ungdomsuddannelse - kaldet FUU - indført. Den er ikke direkte meritgivende, men da der ved optagelse på mange videregående uddannelser lægges vægt på modenhed, kreativitet og udlands- og højskoleophold, kan den nye uddannelse i denne forbindelse være en god baggrund. Sammen med en vejleder udarbejder de unge en uddannelsesplan, som så søges effektueret. Den fri ungdomsuddannelse kan strække sig over to eller tre år. I Helsingør Kommune er AOF og de tre ungdomsskoler blevet godkendt som uddannelsesansvarlige skoler. På Helsingør Ungdomsskole bliver afdelingsleder John Kristensen udpeget som FUU-vejleder.

I en leder i Helsingør Dagblad den 8. april 1995 skriver ansvarhavende redaktør John Bech bl.a., at det kan blive dyrt at spare på ungdomsskolerne, der et supplement til folkeskolen og et værksted for unge, der vil have prøvet deres kreativitet af, inden de skal vælge uddannelse. Det hedder videre: "...Men ungdomsskolerne og deres klubber er også vigtige som væresteder i lokalsamfundet, og det kan blive dyrt at skære ned på den funktion (...) Ungdomsskolerne har en enestående evne til at smitte deres omgivelser med begejstring. De spændende miljøer der skabes, hvor alle mulige boglige og musiske fag blandes med hinanden, bliver til voksesteder for fremtidens samfundsborgere. De kan ikke erstattes med organisationernes tilbud indenfor idræt og kultur, for så ophører den spændende vekselvirkning mellem de forskellige interessesfærer..."

1995/96

Trods besparelser på over 1 mio. kroner er kommunens tre ungdomsskoler klar til en ny sæson med flere fristende nyheder. Fra fransk og latin over rapelling og stunt til rockmusicals og faldskærmsudspring. I gamle dage strakte en ungdomsskolesæson sig over 27 uger, nu er den barberet ned til 21 uger.

De tre ungdomsskoler må se i øjnene, at der i de kommende år -indtil år 2.000 - bliver stadig færre elever, men så vender billedet igen. Helsingør Ungdomsskole er stadig kommunens store skole med de mange tilbud, også til de fremmedsprogede elever. Gode kreative og teoretiske fag er eftertragtede, og som noget nyt kan man deltage på et naturhold, der byder på en slags overlevelsestur, oplyser Inger Marie Larsen til Helsingør Dagblad den 19. august 1995. En anden nyhed er et billedværksted, som er blevet oprettet i et samarbejde med Børnekulturcentret i Toldkammeret. Det erstatter den nu nedlagte kommunale billedskole.

Alle tre ungdomsskoler er enige om, at man i denne sæson vil gøre en ekstraordinær indsats for at bringe elevrådsarbejdet i fokus.

På Helsingør Ungdomsskole er en af de store modediller i år basketball. Ungdomsskolen håber, at der vil være økonomisk mulighed for at deltage i en ungdomsteaterfestival, der er en del af Kulturby 96. Allerede i september 1995 brister håbet imidlertid, da skolen får afslag fra byrådet og en række fonde, som man har henvendt sig til, for at få økonomisk stotte.

Den 1. november 1995 bliver Flemming Brasen ansat som afdelingsleder. Han, der er uddannet kok og socialpædagog, kommer fra en stilling i Vapnagårdparken.

I slutningen af marts 1996 genoptog skolen traditionen med at udstille elevarbejder som afslutning på sæsonen. Det blev en succes med stort rykind af forældre og andre interesserede til åbent-hus arrangementet.


Kilder:

Trykte aviser

Frederiksborg Amtsavis

Helsingør Dagblad

Helsingør Social-Demokrat

Tidsskrifter

Bavnen

Beretning for Helsingør Aften- og Ungdomsskole

Beretning for Helsingør kommunale Skolevæsen

Folketingstidende

Højskolebladet

Lederbladet

LYU, Fagbladet Voksen- og Ungdomsunderviseren

Ungdomsskolens klubblade Fløjtetønden, Gylpet, Gonzo og Gylpe Tidende

Ungdomsskolen, aktuelt nyt om den kommunale ungdomsskole

Ungdomsskolen, bladet om den kommunale ungdomsskole

Ungdomsskoles programmer

Vor Ungdom

Betænkninger

Betænkning afgivet af det af Undervisningsministeriet nedsatte Ungdomsudvalg, 1941.

Betænkning vedrørende ungdomsskoler, aftenskoler, ungdommens fritidsbeskæftigelse m.v., 1952.

Betænkning no. 386. Betænkning om revision af loven om ungdomsskoler og aftenskoler m.v. for så vidt angår fritidsforanstaltninger, 1965.

Betænkning no. 426. Undervisningsvejledning for ungdomsskolen, 1966.

Betænkning no. 430. Betænkning vedrørende ungdomsskolen, 1966. Synspunkter vedrørende ungdomsskolens placering i et integreret uddannelsessystem, 1972.

Indstilling om etablering af statistik for ungdomsskolen, 1982.

Betænkning no. 1088. Betænkning om klubvirksomhed, 1986.

Betænkning no. 1164. Betænkning om vilkår for tilskud til folkeoplysning, 1989.

Love, anordninger m.v.

Lovbekendtgørelse no. 837 af 19. oktober 1993 om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler.

Hovedloven, lov no. 411 af 13. juni 1990, Lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler. Med hensyn til det lovforberedende arbejde henvises for så vidt angår ungdomsskolen til Betænkning no. 1164. (ovenfor nævnt)

Endvidere til Folketingstidende 1989/90; spalterne 4304, 5283, 10124, 10931 og A 2997 samt B 1453.

Utrykte

Rigsarkivet

Undervisningsministeriets 1. Departement.

Statskonsulenten for ungdomsundervisning.

Diverse breve 1942-49.

Diverse breve 1950-60.

og Diverse udvalg 1956-59.

Litteraturliste

Baunsbak-Jensen, Asger: Ungdomsskolen.

Uddannelse. Udvikling, Kbh. 1972.

Bomholt, Julius: Den danske Folkeskole, Kbh. 1938.

Hedegaard, Arne: Ungdomsskolen 50 År ung, jubilæumsbog 1992, Kbh. 1992.

Häuser, Ivan: Heltidsundervisning i Ungdomsskolen, Århus 1979.

Jensen, Carl Chr.: Ungdomsskolen arbejder. Vejledning for ungdomsskolens lærere, kommunale ungdomsnævn, amtsungdomsnævn m.v., 1958.

Jensen, Kurt Hald og Wormsberg, Peter: Den tredje skoleform Ungdomsskolen, Farum 1995.

Jepsen, Herluf: Skolen og livet, 1947.

Jørgensen, Arne: Ungdom og fritid. Ungdomsklubbens opgaver og muligheder, 1957.

Jørgensen, Arne og Helveg Petersen, K.: Vejledning vedrørende Organisering af ungdomsskoler for den ufaglærte Ungdom, 1942.

Jørgensen, Arne og Petersen, Olaf: Syv Aar med ufaglært Ungdom, Esbjerg 1947.

Jørgensen, Ejgil Aagaard: Synopsis ”Ungdomsskolen i et udviklingsperspektiv...”, Odense 1983.

Malmgreen, Henrik (red.): Helsingør Ungdomsskoles jubilæumsskrift, 26. sept. 1956-1981, Helsingør 1981.

Michaelsen, Preben: Den kommunale ungdomsskole, oprindelse, udvikling og fremtid. Speciale til Psykologisk Institut, Århus Universitet 1976.

Novrup, Johannes: Skole og og menneske i en teknisk tidsalder, 1958.

Novrup, Johannes m.fl.: Den nye Ungdomsskole, 1943.

Schultz-Hansen, Hans: Espergærde Ungdomsskole 25 år, 1963-88, Helsingør 1988.

Thyregaard, A.: De frie ungdoms- og efterskoler i Danmark, Bd. 1-2, 1951.