Ungdomsskolen 1948-1988 - 40 år i Ikast

Ungdomsskolen 1948-1988 - 40 år i Ikast
Ottoman’s jubilæumsskrift. Udsendt i 1989 i anledning af Ikast Ungdomsskoles jubilæum 1948-1988.

Ansvarshavende: Holger Laursen.


Som at sidde på toppen af et isbjerg ...
At skulle beskrive 40 år af en Ungdomsskoles liv, vor man kun har været med de sidste 8 år.

Rytmen i en ungdomsskole er en stadig tilgang og afgang af personer, som bruger ungdomsskolen. Først og fremmest de unge, hvor der for de flestes vedkommende er tale om et bekendtskab af en varighed på 2 - 4 år, før de siger farvel på vej mod nye udfordringer og oplevelser.

Lærere og klubmedarbejdere kommer og går, nogle bliver i mange år, andre kun ganske kort.

Ungdomsskoletilbuddet vil derfor hele tiden fomy sig, enten fordi indholdet er nyt, eller fordi modtagere og afsendere er nye mennesker.


Ungdomsskoleinspektøren

Det samme gælder lederen af Ungdomsskolen i Ikast, der har igennem årene været flere, hvoraf jeg er den sidste i rækken.

Som inspektør af Ikast kommunale Ungdomsskole har man travlt, meget travlt, med at sætte sig ind i alle ting og procedurer, og hele sæsonen igennem er der nye administrative opgaver som skal løses: kursusplan bestemmes, brochurer trykkes, holddannelser, regnskab, m.m., samtidig med kontakten til alle elever, lærere, kiubmedarbejdere, nævn osv osv skal varetages.

Joh, der er nok at se til.


Forgængerne

indimellem har der dog været tid til at ”rode lidt” i de gamle bunker af papirer, som de tidligere på jobbet har efterladt, ofte ganske interessante, idet man her kan få ideer til ”nye” aktiviteter, som tiden ikke har gjort ubrugelige, men som bare har ligget og ventet på at blive hentet op af mølposen igen.

En snak med et par af forgængerne i jobbet, som nu sidder og ”hygger sig” oppe på kommunens skoleforvaltning, har ligeledes kunnet give mig et lille indblik i, hvad der egentligt havde foregået i deres tid, og også lidt af tiden før.


25 års jubilæum?

Resultatet af alt dette var en formodning hos mig om, at det ”vist var ved at være i nærheden” af et 25-års jubilæum for Ungdomsskolen i Ikast!

En række forespørgsler hos folk, som havde kendskab til Ikast Ungdomsskole gennem længere tid mundede altid ud i svaret: ”Du skulle kontakte Lilbæk, han ved beskedl”, hvad der så blev gjort i forsommeren 1988.

Og Lilbæk vidste besked!

Men der blev ikke noget 25-års jubilæumsfestivitas ud af det. For det var ikke 25 år, der var tale om, men faktisk 40 år der var gået siden starten af ungdomsskole i Ikast!


Kildematerialet

Sammen med disse oplysninger fulgte en liste over samtlige ledere af Ungdomsskolen i Ikast, endda med
angivelse af deres nuværende opholdssted og beskæftigelse, så efter nogen betænkningstid bestemte jeg mig til at forsøge at kontakte disse mine forgængere med en opfordring til at levere materiale til et eventuelt jubilæumsskrift for Ungdomsskolen. Mine forhåbninger om, at der skulle være noget i gemmerne hos d'Herrer blev Ikke gjort til skamme!

Samtlige har svaret og leveret materiale til dette skrift, enten mundtligt, pr. brev eller i form af venlig udlån af scrapbøger om Ungdomsskolen i deres ”regeringstid”! Jeg vil derfor rette en tak til alle jer for hjælpen, ikke mindst E. Lilbæk, som satte mig på sporet af alle! Også tak til Herning Folkeblad, Midtjyllands Avis og Ikast Avis for lov til at kigge i arkiverne over gamle artikler og billeder fra Ungdomsskolen gennem tiderne!

Hvorfor jubilæumsskrift? Som først omtalt er ungdomsskolens liv en stadig strøm af personer, der skal stifte bekendtskab med ungdomsskolen, og der er derfor til stadighed brug for igen og igen at fortælle, hvad det er vi laver og hvad vi gerne vil.

Meningen med dette skrift er naturligvis at beskrive, hvordan Ungdomsskolen i Ikast Kommune har udviklet sig gennem 40 år.

Men samtidig ønsker jeg også at beskrive, hvor Ungdomsskolen er lige nu og give et bud på, hvor vi måske er på vej hen!

Det har været et spændende arbejde at kigge tilbage gennem 4 årtiers ”aflejringer”, og det er mit håb, at Ikast kommunale Ungdomsskole med dette skrift kan dokumentere sin værdi. Mængden af stof er så stor, at det kunne blive til en langt større beretning, men jeg har tilladt mig at samle det hele i dette skrift, som jeg håber bliver læst. Og skulle det hele blive glemt, så tro mig, I får et nyt om 10 år!


De første 10 år
Ungdomsskolen i perioden 1948-1958

Brev fra ungdomsskolens første leder, nu pensioneret skoledirektør H. Bakbo, Nykøbing Mors.

De første kommunale ungdomsskoler i Danmark så dagens lys i 1942, hvor der flere steder i de større byer oprettedes sådanne skoler for drenge fra arbejderklassen, som hverken var under uddannelse eller havde arbejde, og således var lette ofre for propagandaen fra syd. Senere blev ungdomsskolen for alle 14-18 årige unge. Som det fremgår af annoncen fra Ikast Avis 1. oktober 1948, blev ungdomsskolen i Ikast først en realitet i 1948, og startede således op med skoleinspektør Jørgen Krogh som kontakt med uden egentlig leder.


H. Bakbo beretter:

Først da lærer H. Bakbo i 1948 kom til kommunen, rettede borgmester Vestergaard-Poulsen henvendelse til ham og bad ham være leder. Hr. Bakbo, som senere blev skoleinspektør og skoledirektør på Mors, er nu 80 år og pensionist, men beretter i et brev til ungdomsskolen følgende: ”Samtidig med at sige tak for kontakt til et godt arbejdsfelt i det midtjyske for 35 - 40 år siden må jeg beklage, at jeg ingen muligheder har for at give en præcis redegørelse angående starten af en ungdomsskole i Ikast.


Forudsætningerne

I min hidtidige stilling forud for ansættelse i Ikast havde jeg varetaget ledelsen af aftenskolen, aftenhøjskolen og husflidsskolen på stedet, hvilket også fremgik af mine ansættelsespapirer. Det forbavsede det mig egentligt, at trods stadige tilskyndelser fra centralt hold til kommunerne havde Ikast ikke forlængst en ungdomsskole, men kun en aftenhøjskole og en husflidsafdeling.

Undervisningsmæssigt havde jeg i skolen udelukkende de ældste årgange i begge afdelinger, fra hvilke der skulle kunne blive muligheder for tilgang til en ungdomsskole.


Det første forsøg

Uden formaliteter gennem kommunale myndigheder fik jeg gennem borgmesteren frie hænder til i efteråret 1949-50 at samle en flok, fortrinsvis mere eller mindre kendte, unge fra skole eller foreningsliv til opbygning af en ungdomsskole.

Det lykkedes over al forventning. Adskillige undervisningsmæssige områder, som man kun løseligt havde berørt i skolen, blev taget op sammen med de væsentligste skolefag på en absolut anderledes måde i 2 - 3 klasseværelser i Vestre Skole. En aften pr. måned var alle samlet i et større lokale omkring emner af vidt forskellig art og under frie former. Det var aftener, som havde fuld tilslutning af de tilmeldte og stimulerede de øvrige!


Lønforhold anno 1950

Ansættelsesbetingelser af skriftlig karakter var leder og andre undervisere ukendte med i de år, jeg kender til. Vi fik hver især et beløb som tak for timerne, og jeg tror ikke, at der var nogen, som klagede.

Mine papirer vedrørende ungdomsskolen havde jeg et bestemt rum til i det såkaldte forkontor på skolen, og elevernes materialer var i kælderen under inspektørens kontor.

Intet har jeg haft med fra ungdomsskolens funktioner, så jeg kan ikke yde noget materiale af skriftlig karakter fra dengang …”


Et hastigt farvel

Og så kan Hr. Bakbo desuden berette om den tids udnævnelser af skoleinspektører:
”Min flytning fra Ikast til skoleinspektørstillingen i Nykøbing Mors foregik ret så hovedkuls med indstilling, udnævnelse og tiltrædelse i første halvdel af sommerferien i 1953, hvor jeg var på feriekursus i København. Overraskende var det pr. telefon i en kursustime at blive tilkaldt af undervisningsministeren og personlig få orientering om den i de tider kongelige udnævnelse og tiltrædelse pr. 1. august 1953!

Det blev sparsomt med at hilse af i Ikast på et sådant tidspunkt.”


Sv. Aage Koch leder

Efter Bakbo hed lederen frem til 1958 lærer Sv. Aage Koch. Hr. Koch blev førstelærer i Herrup, Sevel Sogn, senere skoleinspektør samme sted og er stadig i dette embede.


”Luk skidtet”
Beretning fra Pionertiden i Ungdomsskolen 1958-1963

v/skoledirektør Søren Jørgensen, Sindal
leder af Ikast Ungdomsskole 1958-1963

Den daværende leder af ungdomsskolen i Ikast, viceinspektør Hans Bakbo forlod lederstillingen ved udnævnelsen til skoleinspektør i Nykøbing M. pr. 1. august 1958.

På et møde i ungdomsnævnet den 2. september samme år, blev jeg udpeget til leder af ungdomsskolen, – uden forudgående ansøgning, – og uden ønske om at blive det, – og ganske kort før sæsonstart omkring 1. oktober. Stillingen var dengang et fritidsjob oven i 38 ugentlige undervisningstimer, et årskursus pa DLH i Herning m.v.


Undervisningen starter

Umiddelbart efter blev alle unge i kommunen mellem 14 og 18 år indbudt til at deltage i den kommende vinters undervisning, dels gennem avertering i Ikast Avis, dels gennem en personlig indbydelse: ikke en farvestrålende brochure, der lokkede med spændende tilbud, men en kopi af annoncen i avisen.

Omkring den 1. oktober 1958 startede 2 pigehold og 1 drengehold på hver 15 elever. Omkring 1. november er elevtallet steget til 68, – efternølere og de elever fra landet, der først kan være med efter skiftedagen, er gledet ind på holdene. Undervisningen strækker sig over 22-23 uger pr. sæson. Eleverne er delt efter køn. Langt flere piger end drenge har meldt sig. De 43 piger undervises i 3 timer 2 aftener om ugen i henholdsvis husgerning og syning. De 25 drenge på eet hold undervises ligeledes 6 timer om ugen, men i sløjd og erhvervs- og samfundsbetonet undervisning i dansk og regning. Den samfundsbetonede undervisning tager bl.a. udgangspunkt i SFC-film, særligt egnede skoleradioudsendelser, biblioteksbesøg m.m. – 4 elever på drengeholdet har aldrig været på et bibliotek.


Ungdomsskole i lsenvad

For første gang indbydes der til ungdomsskole i sydsognet, og 35 unge deltager i vinterens undervisning i Isenvad. Afdelingen her kan altså fejre 30 års jubilæum pr. 1. oktober 1988 – hvis den stadig eksisterer. For hele kommunen bliver elevtallet således på 103 i 1958-1959. Året forud var tallet 90. I sæsonen 1961-1962 deltager 97 elever i undervisningen i Ikast By. En jævn og støt stigning kendetegner udviklingen i elevtallet.


Reklamens magt?

Udsendelsen af en folder, der kunne inspirere flere unge til at melde sig, blev overvejet i løbet af vinteren, og spørgsmålet om den megen reklame ville betyde:

- Flere tilmeldte til undervisningen?
- Ville de unge lade sig lokke af reklamen, falde fra igen og nedsætte den fine mødeprocent?
- Ville de vise den fornødne interesse for arbejdet?
- Ville det bevirke en dårligere disciplin blandt eleverne?
- Ville det med andre ord højne ungdomsskolens renommé såvel blandt eleverne som udadtil på skolen og i
byen?

Uanset hvilke formodede følger der måtte vise sig, måtte hovedsagen dog være at få så mange unge i tale som muligt, – og løse de evt. flere problemer, dette måtte betyde, i samarbejde med eleverne og deres forældre.


Ungdomsskolens formål

Fra sæsonstarten i 1960 var folderen en realitet. Ungdomsskoleudvalget har forsøgt at gøre folderen lidt spændende og festlig, men især lagt vægt på, at det er en personlig henvendelse til den unge om:
- at få uddybet og fæstnet de almene kundskaber,
- at give den unge forståelse af det samfundsliv, han eller hun står på tærsklen til og
- at give den unge forøget mening med og indhold i sit liv.


Tilmeldingen

De unge skal møde personligt op en bestemt aften og tilmelde sig. Denne aften anses for vigtig, fordi de før tilmeldingen skal være klar over, hvad de går ind til:
- de skal vide, hvad de tilmelder sig,
- de skal ikke tilmelde sig, medmindre de agter at fuldføre undervisningen,
- de skal vide, at der er ganske bestemte regler, der skal respekteres, når de går på en skole, – også om aftenen, – så det gode forhold til skolen kan bevares, og de skal selvfølgelig have lov til at komme frem med ønsker, spørgsmål, osv.

I beretningen over arbejdet i 1958/1959 siges der: ”Elevernes opførsel har været god. De har vist hjælpsomhed og interesse og mødt lærere og leder med venlighed og forståelse” Også mødeprocenten får en positiv omtale. Især pigerne har en høj mødeprocent. Ungdomsnævnet aflagde i hver sæson besøg på holdene, – omkring fastelavn, – og i sidste time stod den på boller i frokoststuen sammen med gæsterne.
Sidst i marts sluttede sæsonen med en afslutningsfest, som forældre, principaler og ungdomsnævn deltog i.

I forbindelse med festen var der arrangeret udstilling af elevarbejderne i sløjd og håndarbejde, og pigerne viste større syarbejder ved en mannequinopvisning.


Hvordan skaffes lærere?

Jeg har altid anset undervisningen i ungdomsskolen som et meget krævende job for lærerne. Det er ikke blot et spørgsmål om at undervise, men lærerne må forstå at komme på talefod med de unge mennesker. Det forudsætter forståelse for de unges problemer. Det kræver smidighed og fasthed på samme tid. Gensidig respekt og tillid må bære arbejdet. Jeg henvendte mig først og fremmest til de kolleger på skolen, der havde de egenskaber, der kunne forventes at opfylde disse intentioner, – men også fordi det var den samme lærer, der så varetog ordenen i lokalet og på skolen om dagen og om aftenen. Det kunne til tider være svært at skaffe lærere. Et år måtte jeg således skaffe en husholdningskonsulent fra Skjern til skolekøkkenet. Hun overtog undervisningen af 2 hold, et eftermiddags og et aftenhold, – og hun var ikke forhindret een eneste gang i løbet af sæsonen.


”Ungdommen nu om dage!”

Apropos eftermiddagshold: dette blev efterhånden almindeligt for de piger, der kunne få fri om eftermiddagen, – så behøvede de i hvert fald heller ikke at forsømme Phønix Teatret om aftenen.

Mange kolleger var meget velvilligt indstillede over for ungdomsskolen, andre var mere kritiske. For de kritiske var det ungdomsskolens elever, der var skyld i alle ”ulykkerne” på skolen, – det var at smide penge ud af vinduet, ”for de lærerjo ikke noget alligevel i ungdomsskolen”, – og det var helt forkert at optage elever, der ikke en gang ”gad lære deres lektier i mellemskolen”. En hård bemærkning som: ”Luk skidtetl” står stadig i min erindring.

Selv oplevede jeg det ofte helt anderledes. Jeg tænker f.eks. på hende, der var ”fejlanbragt” i mellemskolen og ikke kunne lære matematik og engelsk, men som blomstrede op om aftenen, når hun kunne manifestere et godt praktisk håndelag og en god og glad indstilling til sine kammerater og lærere.

Det kan også fortælles, at der ikke var knyttet ungdomsklub til ungdomsskolen. Ungdomsklubben blomstrede i andet regi, og der var en aftale om, at ungdomsklubbens og ungdomsskolens aktiviteter lå på forskellige ugeaftener.


Beskedne kår

årene 1958-1963 var ungdomsskolen af beskedent omfang, men det var også på så mange måder beskedne tider i forhold til i dag. Et år fandt afslutningsfesten sted i Aksel Jensens sal. Eleverne opførte kriminalkomedien: ”Hovedsagen er at man er rask”, – efter forudgående indstudering hjemme i vor private dagligstue, – og med fælles kaffebord a 2 kr.


Elevkontakten

Som leder, og uden selv at undervise i ungdomsskolen, fandt jeg det væsentligt at lære de 14-18 årige godt at kende. Dette kunne måske synes umuligt i en skole med over 1100 børn (da der var flest), men dels kendte jeg mange af dem fra undervisningen i skolestuen, dels havde jeg for vane at søge ud i skolegården i frikvartererne og tale med de unge i stedet for at være passiv ryger på lærerværelset, – og på den tid var alle eleverne så ”heldige”, at de skulle opholde sig i skolegården i frikvartererne.

Kursusplanen for 1988-1989 fortæller mig, at der siden er sket en meget stor udvikling, så ungdomsskolen må opfylde en vigtig del af de unges behov for engagement og positiv udnyttelse af fritiden.

Til lykke med jubilæet og de bedste ønsker for Ikast kommunale Ungdomsskoles trivsel og vækst.

Søren Jørgensen.


Da pigerne var i overtal...
Glimt fra perioden 1963-1966

l Hammerum Herreds Avis kunne man d. 22/3 1966 læse om Ungdomsskolens afslutning:

Ungdomsskolen i Ikast, der ledes af overlærer Lilbæk, holdt i aftes afslutningsfest på Vestre Skole. Et stort antal elever og forældre var mødt op til den hyggelige aften, hvor ”Joker” fra Holstebro underholdt. Elevernes arbejder var udstillet i skolens kælderlokale, og det var især sjovt at se, at også piger kan lave træsløjd, og omkring 20 piger havde med lyst og iver høvlet og savet på trods af drengenes lidt nedladende bemærkninger. Til gengæld havde der været 12-15 drenge som deltagere på holdet i husgerning.

Alt i alt har der været 150 elever mod 120 sidste år. Det er fortrinsvis piger, der søger ungdomsskolen. 120  af de 150 er piger. Overlærer Lilbæk udtaler, at man er særdeles godt tilfreds med en netop overstået sæson.

Man har haft gode lærerkræfter, og det er en stor fordel, når lærerne kan fortsætte mere end et år. Under festen i aftes fik syv elever overrakt præmier for god mødedeltagelse sæsonen igennem.


Nye tider
i Ungdomsskolen 1967-70

”lkast Ungdomsskole har fra sæsonen 1970/71 følgende afdelinger: Ikast, Bording og Engesvang. 1150, d.v.s. alle unge mellem 14 og 18 år, har modtaget brochuren med tilbudene fra Ikast kommunale Ungdomsskole.

Ungdomsskolen er en enhed, selv om den er delt i 3 afdelinger:

Tilbudene er delt op indenfor hver afdeling, men der er mulighed for at vælge frit. Hvis for eksempel en ung pige fra Engesvang ikke kan få de fag, hun ønsker, i Engesvang, er der gratis bustransport mellem byerne”.
Hammerum Herreds Avis 19.8.1970.


Interesse for ungdomsskolen

Ikast kommunale ungdomsskole nyder stor bevågenhed blandt byens og egnens unge. Beviset leveredes i aftes, da der var indmeldelse på Østre Skole i Ikast. Omkring 135 meldte sig til vinterens kurser, og blandt disse første er en del fra Isenvad. Et stort flertal af dem, der kom i aftes, valgte keramik. I aften er der påny indmeldelse til ungdomsskolen, og da ventes det også, at keramik er det mest populære fag. – Ungdomsskolens første arrangement løber af stabelen på torsdag aften, da der er popbal i festsalen på Østre Skole. Inden ballet taler kriminalassistent Aage Haxell, Aarhus, om ungdomskriminalitet. Aage Haxell er en populær gæst i de jyske ungdomsforeninger. – På billedet ses et glimt fra indmeldelserne på Østre Skole i aftes.


Ungdomsskolen ta’r west på!
1966-1975

Efterhånden som Ikast Kommunes befolkningstal steg op gennem årene, blev den nuværende Vestre Skole for lille til ene at rumme de mange elever, hvorfor kommunen i 1962 indviede Østre Skole.

Da 27-årige Poul West i 1966 tiltrådte som leder af ungdomsskolen, betød dette også en stor omvæltning for ungdomsskolens virksomhed: Idet Poul West desuden var ansat som lærer på Østre Skole, blev aktiviteterne gradvist flyttet fra ”Hovedskolen” over til Østre Skole.


Nye tider på vej

Den største revolution skete dog i fagrækken, hvis ”rygrad” i den hidtidige periode bestod af Husgerning, Syning, Sløjd og Maskinskrivning, men kursusplanen for 1966/67 og 1967/68 vidner om nye tider var på vej: Motorlære, Radioteknik, Fotokursus, Volleyball, ”HybeI-kursus” (madlavning for drenge!) og ikke mindst en større satsning på de unges behov for at være sammen, det sidste endda på holdene, hvor ungdomsskolen i tidligere tider bestod af ”rene” drengehold og pigehold.

I Ikast Avis kunne man i september 1967 læse: ”Ikast kommunale Ungdomsskole udsender i disse dage undervisningsplanen for den kommende sæson. Samtlige kommunens 700 14-18 årige vil få planen tilsendt. – I år er der for første gang mulighed for at vælge mellem ikke færre end 20 kursustilbud.” .... ”Af programmet fremgår det, at en del af undervisningen i radioteknik og motorlære vil blive henlagt til et radioværksted og et autoværksted, hvilket sandsynligvis vil falde i de unges smag.
Sæsonen starter torsdag den 14. september med film og POPBAL under medvirken af det lokale poporkester BEVERLY SOUND.”


Elevtallet stiger

Samtidig kunne man i Hammerum Herreds Avis læse den optimistiske melding fra Poul West, at han forventer en større tilgang af elever, og for yderligere at popularisere undervisningen i Ungdomsorientering fremdroges endnu en nyskabelse, nemlig kurset ”Min by – mit sogn”, hvor man som undervisere i de 10 valgfrie emner bl.a. havde fået sognerådsformand O. Vestergaard Poulsen, kommunebogholder Bo Roswall, Socialinspektør Sv. Aa. Larsen, bibliotekar J.J. Olrik, skatteinspektør F. Klærke samt kommuneingenør R. Lindstrøm til at deltage!

Resultatet af alle disse nyskabelser udeblev ikke: Elevtallet blev i løbet af 2 år fordoblet og rundede 200!

Ungdomsskolen befandt sig i denne periode i et vacuum mellem realskolen og folkeskolens dengang kun 7. års undervisningspligt.


Holder elevtilgangen?

Med udsigten til en udvidelse af undervisningspligten til 9 år kunne det nok få en nybagt leder af ungdomsskolen til at overveje fremtiden. I beretningen for 1967/68 udtaler Poul West blandt andet:

”Er der med undervisningspligtens forlængelse til 9 år om få år mere brug for ungdomsskolen?”

Poul West behøvede dog ikke at være bekymret.

Efter 5 års virke rundede elevtallet 300, og med kommunesammenlægningen i 1970 kunne Poul West som den første i storkommunen smykke sig med titlen ungdomsskoleinspektør!


Kommunesammenlægningen

I beretningen for 1970-71 kunne en tilfreds Poul West bl.a. berette:

”Kommunesammenlægningen betød en ungdomsskole med 3 afdelinger, hvilket viste sig at være en god løsning ... Vi møder meget stor velvilje hos de kommunale myndigheder i vort arbejde. Sidst kom det til udtryk ved, at man har godkendt, at vi opretter et ungdomsklublokale på Østre Skole.”

Til sidst må Poul West dog atter udtrykke en skepsis til ungdomsskolens videre stigning i elevtallet, idet de kære folkeskoleelever har fået indført 5-dages uge og således sandsynligvis vil få mindre fritid i ugens 4 første dage!

Poul West kunne dog være rolig: Elevtallet steg og steg, ikke mindst i takt med fagrækken blev endnu mere udbygget med spændende tiltag: Jagt/ Vildtpleje, dramatik, keramik, engelsk, hestens røgt og pleje, oliemaling, atletik, guitarspil og flere!


Poul West takker af

1. oktober 1976 valgte Poul West nye græsgange som ledende skoleinspektør i Sallingsund, og kunne aflevere en ungdomsskole med 750 elever og se tilbage på en periode med fremgang for ungdomsskolen og kun ganske få skuffelser, de eneste af disse må vel siges at være forsøget på at få en daghøjskole i gang, alt var klappet og klart, bevillinger osv., men eleverne svigtede totalt.

Til gengæld kunne Poul West overlade Ikast kommunale Ungdomsskole til sin efterfølger Hartvig Kristensen med en virkelig nyskabelse: Ungdomsskolen havde for første gang fået sine egne lokaler, idet den tidligere møbelfabrik efter flere års ”påvirkning” fra Poul West langt om længe var ved at blive indrettet til undervisningslokaler for Ungdomsskolen!


Tidslinie 1948-1975

1948 Indmeldelse til ungdomsskolen, for første gang, lokale F på Ikast Skole.

1949 H. Bakbo, overlærer, ”tildeles” at sørge for ungdomsskolen. Bakbo senere skoledirektør på Mors.

1953 Lærer Sv. Aa. Koch leder. Bliver senere 1. lærer og inspektør i Herrup.

1958 Lærer Søren Jørgensen leder. Senere skoledirektør i Sindal. Afdeling i Isenvad med H.E. Jensen som leder.

1959 Elevtallet runder 100.

1963 E. Lilbæk leder.

1966 Poul West leder. lsenvad-afdelingen nedlægges. Elevtallet udgør nu 37% af alle 14-18 årige i kommunen, i alt 250.

1970 Storkommunen dannes: Ungdomsskolen får 3 afdelinger, leder i Bording: Jens O. Christensen, leder i Engesvang: J.P. Bilberg. Samlet elevtal over 500.

1971 Jack Emdal ansættes som pædagogisk medhjælp (souschef) i Ikast. Ungdomsskolens første klublokale indvies.

1972 Afslutningsfest for 450 elever i festsalen på Østre Skole. Dans til det forholdsvis ukendte band fra Skjern: GNAGS!

1973 Tilskuddet til ungdomsskolens lejrskole bortfalder. Ungdomsskolen får et LOGO. Engesvang-afdelingen lægges ind under Bording-afdelingen.

1974 Jørgen Møller tiltræder som afdelingsleder i Bording, da Jens Christensen bliver viceinspektør på den nye Nordre Skole.

1975 Poul West fratræder som inspektør og bliver senere skoledirektør i Sallingsund. Elevtallet er nu 750.


On Tour med Ungdomsskolen
Lejrskolerne 1966-1974

Hus du ser tilbage på den tidligere del af dit liv, er der visse tidspunkter, som helt sikkert står ganske tydeligt i erindringen:

Da du som ung var ude at rejse, og alle de oplevelser og erfaringer, du gjorde i den anledning!

Tidspunktet, da du måske for første gang i dit liv gav slip på mors forklæde og sammen med jævnaldrende var langt hjemmefra og prøvede at skulle klare dig selv under fremmede forhold.


Rejser for alle unge!

For ungdomsskolen har det været væsentligt at give rejseoplevelser til så mange unge som muligt, og gennem årene har man udfoldet store anstrengelser for altid at gøre dette under hensyn til ”Den store stygge Ulv”: Turenes pris!

Skal alle have chancen, er det vigtigt, at det er interessen og ikke pengepungen, der afgør, hvem der kommer med.

I perioden fra 1965-1974 gennemførte lkast Ungdomsskole en lang række af lejrskoler for unge fra Ikast. Den økonomiske baggrund var et statstilskud, et tilskud fra kommunen samt et mindre beløb, indbetalt af deltagerne.


Flidspræmie-ture!

Turene var i starten ikke for alle elever. I brochuren for 1965/66 kunne man læse:
”For de elever, der trofast møder op aften efter aften og med flid og interesse følger undervisningen, vil der til næste sommer blive arrangeret et lejrskoleophold.”

Lejrskole-målene var flere forskellige: Sydslesvig, Norge, Sverige, Bornholm, alle spændende og ukendte steder for de unge og steder, hvor opholdet kunne fås til en rimelig pris. Og lejrskolerne blev virkelig populære; således deltog i sommeren 1969 ikke mindre end 70 elever, svarende til 25% af de tilmeldte i ungdomsskolen!

Det kan fortælles, at kommunens udgift i den anledning svarede til den nette sum af 16.200 kr, inclusive løn!


Statstilskud bortfalder

I starten af 70'erne blev statstilskuddet reduceret kraftigt, og i 1972 fulgte kommunen trop og smækkkede kassen i for lejrskoler.

Dette betød lejrskolernes endeligt. Dog gennemførtes i 1972 en lejrskole på Bornholm, men uden at de medvirkende lærere fik løn, naturligvis en uholdbar situation. Derefter arrangerede ungdomsskolen som erstatning et par år nogle vellykkede krydstogter med skonnerten ”Trllle” af Juelsminde, men også denne form for tur blev efterhånden for dyr, så i 1974 var lejrskolernes epoke forbi i Ikast Ungdomsskole.


Lejrskolernes tid forbi

l 1978 genindførtes tilskuddet til lejrskoler for folkeskolerne i kommunerne, uden dette også kom til at gælde for ungdomsskolen. Ungdomsskolen måtte søge nye veje for at tilgodese ønsket om rejseoplevelser for de unge.


Lejrskolemål 1968-1972

1968 - Sydslesvig, Tyskland

1969 - Lillehammer, Norge

1970 - Trollhättän, Sverige

1971 - Christianslyst

1972 - Lillehammer, Norge

1973 - Lillehammer, Norge


Klubberne

Hvordan bærer man sig ad med at få den største part af ungdommen i en kommune til at tilbringe op til flere aftener om ugen i halvmørke kælderlokaler på kommunens folkeskoler? Man kunne jo lade ungdomsskolen indrette klublokaler der!

Det er dog ikke denne tankegang, der ligger til grund for placeringen af 3 af de 4 ungdomsskoleklubber her i
kommunen! Derimod det faktum, at en ungdomsskole uden klubaktiviteter kun er ved ”halv styrke”, så derfor har ungdomsskolelederne med glæde overtaget disse rum, når chancen gennem årene har budt sig. Det har vist sig at være de eneste lokaler, som skolerne ikke selv havde brug for, så i disse lokaler har ungdomsskolen sammen med de unge haft frit spillerum med hensyn til indretning og udsmykning.

Der skulle gå 23 år, inden ungdomsskolen første gang fik sit ønske om klublokale opfyldt.

Daværende Poul West havde fået øje på et hjørne af den store garderobe til festsalen i kælderen på Østre Skole, og med kommunalbestyrelsens godkendelse, et beløb på ca. 21.000 kr., samt frivillig indsats fra 20-30 elever, kunne man i november 1971 byde velkommen i klubben!

Ved indvielsen blev lokalet besigtiget af den samlede kommunalbestyrelse og alle udtrykte deres tilfredshed med resultatet. I Herning Folkeblad kunne man bl.a. læse daværende borgmester O. Vestergaard Poulsen refereret: ”Da vi i kommunalbestyrelsen bevilgede penge til ungdomsskolen, tænkte vi, at for hver krone, vi investerede her, ville vi spare to på andre konti...”.

Kloge ord, som alle ungdomsskolefolk gerne så skrevet bag øret på de bevilgende myndigheder, specielt i
sparetider!

Siden da har ungdomsskolen kunnet indvi klublokaler på Bording Skole (1976) og Engesvang Skole (1984), samt naturligvis på ”Brikken”.

Tilbuddet om at komme i klubben indgår i det samlede ungdomsskoletilbud i væsentlig grad, i kursusplanen for 1988/89 kunne man om klubberne læse:

”Klubberne er ungdomsskolens åndehul og kraftcenter på een gang. Her kan du komme og få en sludder og en sodavand, hygge dig med et spil kort med vennerne, læse de nyeste blade og høre go' musik og meget mere. Men samtidig er klubberne stedet, hvor alting kan ske: Overraskende arrangementer, film, ture, konkurrencer, fest og ballade.

KOM OG VÆR MED!

Dit elevkort er adgangstegn:

Når de unge tilmelder sig ungdomsskolens aktiviteter, er motiverne af forskellig art: Lyst til at lære mere, dygtiggøre sig, faglig interesse, have gode oplevelser, men når det gælder klubberne, skinner et meget væsentligt ønske igennem: At være sammen med andre unge, kammeraterne! Ungdomsskolens klubber er lukkede klubber, d.v.s. kun som elev på et undervisningshold har man et elevkort (og dermed adgang).

Dette er både en fordel og en ulempe. En fordel, fordi det ofte betyder, at unge tilmelder sig ungdomsskolens undervisningstilbud for at være med i klubben, en anden fordel har klubben, idet man til enhver tid kan kontakte medlemmerne på holdene, når klubben har et arrangement! Ulempen ved dette er udelukkelsen af de unge, for hvilke en fast ugentlig mødeaften til undervisning ikke er attraktivt/overkommeligt, men som alligevel (og ofte!) har behov for at have et sted at møde jævnaldrende til mere struktureret og positivt samvær end hvad gadehjørnet kan byde på! Nu kunne man så fristes til at tro, at om man bevilger ungdomsskolen et klublokale, indkøber ”De 3 B'er” (Bob, bordtennis og billard), fylder køleren med colaer og ansætter en klubmedarbejder til at passe baren, så vil lokalet i løbet af kort tid vrimle med begejstrede unge mennesker! Så let går det nu ikke! Blandt mange andre påvirkninger er begreberne ”IN” og ”OUT” af stor betydning for ofte meget usikre unge. Hvad gør kammeraterne? Hvad er nu det for noget? Tør man være med? Indenfor de sidste 5 år er følgende situationer hændt i klubben:

Afslutningsdiskotek, sæson 1985/86: Festsal på Østre Skole udsmykket på bedste vis, flot diskotek med lys og flimmer, deltagerantal: 18 stk., som fik deres 10'er tilbage. Spørgsmål 1 til de unge: ”Hvorfor kommer der ikke nogen til ungdomsskolens fester?” Svar 1: ”Fordi det er kedeligt!”. Spørgsmål 2: ”Hvorfor er det kedeligt?” Svar 2: ”Fordi der ikke kommer nogen!”

Go’dawfestdiskotek, sæson 1988/89: Festsal på Østre Skole udsmykket på bedste vis, flot diskotek med lys og flimmer, deltagerantal: 500 stk. begejstrede! Spørgsmål 1 til de unge: ”Hvorfor kommer der mon så mange til ungdomsskolens fester?” Svar 1: ”Fordi det er bare alletiders fester!”. Spørgsmål 2: ”Hvorfor er det alletiders?” Svar 2: ”Fordi der kommer så mange!”.

...AK JA! ...

I den forbindelse skal nævnes det faktum, at ungdomsskolen stadig er alkohol- og stoffri område og naturligvis praktiseres dette, bl.a. i forbindelse med diskotekerne og turene, selv om også vi må erkende, at de unges alkoholvaner, opnået i andre sammenhænge, af og til volder problemer.

Ungdomsskolen i Ikast har siden indvielsen af klubben i 1971 gjort et stort stykke arbejde for at gøre den mere attraktiv for de unge, først og fremmest gennem afholdelse af arrangementer af spændende karakter, f.eks. kan nævnes, at ungdomsskoleklubben i starten af halvfjerdserne havde gruppen ”GNAGS” som husorkester til en årlig fest, utallige velvillige personer har gennem årene bidraget med spændende foredrag, der har  været afholdt masser af diskoteksaftener, ture, quizaftener, ”Star Show's” cabaret'er, bingo, turneringer i billard, bob, bordtennis, boldspil. Desuden har klubben indimellem været centrum for store arrangementer, bl.a. 2 gange DM i holdspil for ungdomsklubber (1980 og 1984), samt på det sidste ”12 timer i Hollywood” (1988) og ”12 timer i Las Vegas” (1989) med deltagelse af unge fra flere forskellige ungdomsskoler fra hele landet, hvilket har betydet involvering af mange af eleverne, gode kontakter og samtalestof blandt de unge lang tid før og efter.

Planlægningen af disse store arrangementer har krævet en kæmpeindsats af ungdomsskolens medarbejdere, men når klubben har sydet og boblet af begejstrede unge, har det været sliddet værd!

Joh, det er i klubben, det sker!


Ja-tak til Hartvig ... og ”Cylinder-Jørgensen”!

I sidste halvdel af halvfjerdserne runder deltagerprocenten 65, og samtidig introduceres tilbudet om knallertkursus blandt de trafikalt udsatte 15-årige motoriserede unge.

Da Poul West takkede af i 1975, var stillingen som ungdomsskoleinspektør i Ikast Kommune for første gang så interessant, at den ikke bare ”gik i arv” til næste brugbare lokale person, men blev overtaget af en kvalificeret fra verdenen udenfor kommunen! Inspektør blev Hartvig Kristensen, som foruden en fortid som  konsulent fra landssammenslutningen af klubber ”Ungdomsringen”, lærer i Odder i 10 år også kunne se tilbage på en periode i sit liv som Ollerupgymnast samt en af Kronjyllands hurtigste på 100 m!

Hvad naturligt var, brugte Hartvig Kristensen det første års tid i jobbet til at få fat i, hvad ungdomsskolen i Ikast stod for, men allerede næste sæsonstart kunne man af kursusrækken se, at ungdomsskolen nu blev ledet af en person med baggrund i klub- og idrætsverdenen: Nye fagtilbud som basketball, håndbold, fodbold, orienteringsløb og cricket (!), oprettelse af klubblad, ture til teater, månedens gæst i klubben, osv osv.


Brikken udnyttes

Samtidig blev ”Brikken”, ungdomsskolens nyindrettede egne lokaler, på bedste vis brugt til at ”sælge” ungdomsskoletilbuddet til lokalsamfundet, idet den traditionsrige udstilling blev flyttet fra Østre Skole hertil for menigmand (læs: forældre og politikere!) kunne få mulighed for med egne øjne at inspicere stedet.

Det var også Hartvig Kristensen, som udnyttede sin fortid som klubkonsulent til for første gang at knytte forbindelsen til ungdomsklubben ”Busta dir” i Island, med hvilken Ikast Ungdomsskole siden 1978 har haft gensidig udveksling af unge med.


Knallert køreskolen

Hartvig Kristensens mærkesager blev etableringen af en knallertbane og knallertkøreskole samt etablering af en heltidsskole i ungdomsskolens regi.

Behovet for knallertbanen og køre skolen kunne aflæses på det store antal af unge motoriserede, som med mere eller mindre hensynsfuld kørsel ad Strøget jog en skræk i livet på alle, som færdedes her! Samtidig kunne det på uheldsstatistikken for disse unge konstateres, at deres færdselsforståelse ikke stod mål med deres kørelyst.

Det lykkedes ungdomsskolen under ledelse af lærer Henning Busk og politiassistent Sv. Aa. Jørgensen (blandt unge kendt som ”Cylinder-Jørgensen”, sikkert på grund af de ikke få tilfælde, hvor kontakten med ham betød konfiskation af en udboret cylinder!) at etablere en frivillig undervisning i kørsel med knallert i motorlokalet på ”Brikken”.


Cross-bane?

I foråret 1978 var ungdomsskolen langt fremme med planerne om oprettelse af en knallert/motocross-
bane, et konkret baneforslag lå klar,men det lykkedes aldrig at finde et areal til banen noget bestemt sted i
kommunen.


Heltidsskole?

Arbejdet med at oprette en heltidsskole var næsten færdiggjort i 1979. Med udgangspunkt på ”Brikken”
skulle 12 - 14 skoletrætte unge modtage et alternativt undervisningstilbud indenfor kommunens grænse. Hartvig Kristensen håbede på, at heltidsskolen kunne starte i 1980, men da han selv i 1979 søgte andre græsgange som inspektør på den nybyggede Hyldgårdsskole, nåede de sidste ting vedrørende heltidsskolen ikke på plads og pengene til projektet blev aldrig bevilget.

Langt den overvejende del af kommunens ungdomsskoleaktivitet har foregået i Ikast by.

Alligevel har det været af uvurderlig betydning, at også afdelinger andre steder i kommunen har været i gang.

Isenvad
I slutningen af 50’erne var faktisk næsten en tredjedel af ungdomsskolens aktiviteter koncentreret i Isenvad, hvor Hans Erik Jensen, foruden at være leder af Isenvad Skole, gennem årene 1958-1968 drev ungdomsskolevirksomhed. For sæsonen 1958/59 kan man af Isenvad-ansøgningen om tilskud fra Amtet konstatere, at elevtallet her var 35, timelønnen for lærere i ungdomsskolen 11,45 kr, samt at det samlede tilskud udgjorde i alt 906 kroner og 6 øre!

Bording og Engesvang
Før kommunesammenlægningen i 1970 havde både Bording og Engesvang en selvstændig ungdomsskole, og bølgerne gik ved den lejlighed højt om, hvorvidt disse skulle bevares eller, som resultatet blev, indlemmes i Ikast Ungodmsskole.

Engesvang-afdelingen, ledet af J.P. Bilberg, blev nedlagt kort efter, da overbygningseleverne blev flyttet til Bording Skole, og først i 1984, da Engesvang Skole igen fik de ældste elever tilbage, oprettedes atter en afdeling af ungdomsskolen i Engesvang.


Bording fører an!

Bording-afdelingen, frem til 1974 ledet af J.O. Christensen og siden da Jørgen Møller, har gennem årene markeret sig med mange gode, selvstændige tiltag, først og fremmest med oprettelsen af Martha-skolen i 1981, men mange andre nye aktiviteter har deres udspring i Bording:

Focus på Grønland, Vildmarkskurserne ... Og så skal det heller ikke her holdes hemmeligt, at ungdomsskoleklubben i Bording er suveræn, når det gælder at ”mule” de andre klubber i Ikast og Engesvang, når klubquiz’erne hvert år løber af stablen!


Engesvang igen!

Ved genoprettelsen af afdelingen i Engesvang i 1984 blev et stort behov om aktiviteter for 14-18 årige dækket.

En flot gestus modtog Ungdomsskolen fra en uventet kant, idet de sidste medlemmer af MC-klubben ”Basserne” ved ungdomsskoleklubbens åbning mødte frem med en check på 2100 kr, som var kassebeholdningen fra den nedlagte klub, som de havde vedtaget skulle skænkes til de første, som sørgede for et nyt samlingssted for unge i Engesvang!

Engesvang-afdelingen har allerede, under ledelse af Chris Hansen, vist sig som et dynamisk sted med de unges fulde opbakning, både hvad angår undervisningstilbuddene og klubvirksomhed!


On TOUR med Ungdomsskolen
Focus på et land 1975-1989
Vildmarkskurserne...
Sprogrejserne...

Da bortfaldet af det kommunale tilskud til Iejrskoler i 1974 betød farvel til denne form for ungdomsskolerejsevirksomhed, opstod samme år et alternativ til disse:


”Focus på et Land”.

Hvor Iejrskolerne førhen blev arrangeret efter ophør af den normale undervisning, betød deltagelse på Focus-holdet en hel vinters undervisning i emnet og – ikke mindst – en klækkelig udbetaling fra eleverne til afviklingen af rejsen.


U-Landstur

Første rejsemål blev Tunesien, 24 elever havde tilmeldt sig og måtte alle betale 1100 kr for at være med. Afviklingen af kurset vakte berettiget opsigt. Således kunne man i ”Herning Nyt” læse:


”Til Efterfølgelse”

”Mange kunne tage positivt ved lære af et eksempel fra Ikast Ungdomsskole. 24 af skolens elever har i det sidste halve år fulgt et kursus i U-landsorientering, som har været tilrettelagt af Foreningen for mellemfolkelige Kontakter, og for tiden befinder eleverne sig på et 14 dages studieophold i Tunesien. De bor i en lille by på landet og deltager på lige fod med beboerne i alt forefaldende arbejde.

Det er måske ikke så usædvanligt. Det bemærkelsesværdige er, at dette arrangement er kommet i stand uden tilskud fra det offentlige. At tænke sig det kan virkelig lade sig gøre!...”


Focus Grønland/Island

Siden da har ”Focus på et Land” været en fast del af ungdomsskolens tilbud, med en varieret række af mål, dog med de nordiske lande mere og mere som favorit, specielt Island, hvor kontakten med en ungdomsklub i Reykjavik betød mulighed for gensidige besøg, samt Grønland, som, takket være Kurt Jørgensens fantastiske kendskab hertil, har betydet oplevelser for de unge, som de aldrig nogensinde glemmer.


Turistrejse? Nej da!

Fra starten af firserne blev rejser også muligt for deltagere i Vildmarkskurser, samt som en naturlig forlængelse af undervisningen i fransk og engelsk, rejser til Paris og London.

En rejse med ungdomsskolen er ikke bare en turistrejse.

Et grundigt forarbejde, og medbestemmelse og medansvar for afviklingen af turene hører med.  Ungdomsskolen gør alt for at gøre rejsens pris så overkommeligt som muligt, så alle, uanset økonomisk formåen, har chancen for at deltage. Forholdene  kan af og til være primitive, og hotellerne ikke af international klasse, men hidtil har ingen klaget over noget!


On tour? Ja tak!

Til gengæld har udbyttet, både oplevelsesmæssigt og kammeratligt, været stort, når man efter en vinters forarbejde kan drage afsted sammen og opleve!

Og de unge er med på ideen, år efter år. Således bød forår/sommer 1987 på 3 vildmarksbold i Sverige (70 deltagere), Focus på Island (19), Franskholdet i Paris (14) og Engelskholdet i London (15). Og som sagt er rejserne betalt af de unge selv.


Rejsemål ”Focus på et Land”

1975 Tunesien
1976 Grønland
1977 ....
1978 Island
1979 Tunesien
1980 Lapland
1981 Island
1982 Lapland
1982 Rom
1983 Færøerne
1984 Irland
1985 Rom
1986 Grønland
1987 Island
1988 Polen
1989 Nordkap


1000 unge kan ikke ta’ fejl!

Med Juel Sørensen i spidsen ta’r Ungdomsskolen ”Fat i 80’erne” med nye, kreative tilbud, og elevtallet runder tusinde 14-18 årige.

I starten af 80’erne tog ungdomsskolen i Ikast atter et skridt fremad. Der var gennemført lov om obligatorisk knallertskoleundervisning i ungdomsskolen, det potentielle elevtal var så stort som nogensinde, så på det 10 kvm. store ungdomsskolekontor på Østre Skole havde inspektør Juel Sørensen sammen med de pædagogiske medhjælpere Jack Emdal og Jens Axel Laugesen rigeligt at se til!


Nye tiltag

Undervisningstilbuddet rummede for hver sæson stadig nye, spændende ideer: Navigation med krydstogt, Astronomi med Københavnsbesøg, Engelsk til Rejsebrug (Londontur), Selvforsvar for Piger, Jagt, Fiskeri og Vandpleje, og meget mere, så i 1980/81 rundede antallet af tilmeldte elever de 1000!


Martha-Skolen

De helt store nyheder i denne periode var etablering af Martha-Skolen i Bording samt genoprettelse af en selvstændig afdeling i Engesvang.

Det stigende elevtal betød samtidig ønsket om mere plads, specielt gerne på lokaliteterne på ”Brikken”. I Herning Folkeblad kunne man i januar 1983 læse Juel Sørensen udtale:

”Sæsonen 1981/1982 har været præget af et godt og solidt arbejde af alle implicerede. Og der er ingen tvivl om, at det er af meget stor betydning, at ungdomsskolen år efter år har kunnet trække på en stor stab af gode, engagerede lærerkræfter, hvilket har betydet en god kontinuitet i arbejdet.

Men det skal dog bemærkes, at undervisningen i mange situationer har været vanskeliggjort på grund af for få faglokaler/værksteder. Eksempelvis skal nævnes, at så store fag som kanobygning, motorlære og knallertundervisning nødvendigvis har været placeret i samme undervisningslokale. I en sådan situation vil der naturligvis opstå problemer, især når der heller ikke findes depotrum.


Mere plads på Brikken?

Det er derfor vort håb i ungdomsskolen, at kulturudvalgets beslutning om at undersøge flytning af Civilforsvaret fra ”Brikken”, så der kan blive mere plads, hurtigt må blive iværksat.”

Dette ønske kunne dog ikke tilgodeses lige med det samme, hvorfor der blev udfoldet megen kreativitet for at få de mange hold indpasset under snævre pladsforhold.

Det lykkedes heller ikke, trods flere ihærdige forsøg, for Juel Sørensen at få ungdomsskolens mærkesag Heltidsskolen igennem. Det kan dog glæde i dag at se Bøgildskolen bringe en del af tankerne med heltidsskolen videre, selv om det altså ikke blev ungdomsskolens opgave.


”Elleve Dage Bagefter”

80’erne betød goddag til EDB-alderen, og i 1984 lykkedes det ungdomsskolen at få bevilget 100.000 kr. til indkøb af materiel til et EDB-lokale på ”Brikken”, et lokale, som i sjældent grad har været udnyttet, idet der her foruden ungdomsskoleundervisning hver aften (og flere eftermiddage) også har foregået undervisning af flere folkeskolehold i datalære, og siden 1984 har computerklubben ”CHIPS” hver uge gjort brug af dette.


Jack Emdal si’r farvel

Midten af 80’erne betød en stor ændring af ledelsen af ungdomsskolen, idet trofaste Jack Emdal 1.8.84 ”gik på pension” som lærer på Østre Skole efter 13 års virke som pædagogisk medhjælp, Jens Axel Laugesen blev ”selvstændig” i Tørring-Uldum Ungdomsskole 1.1.84, og 1.8.85 valgte Juel Sørensen Rådhusets røde mure og en nyoprettet stilling som viceskoledirektør som sin fremtid.


”Køb OTTOMAN kun 1 krone!”

Ikast Ungdomsskole har gennem mange år kæmpet for større elevindflydelse og for at holde et klubblad kørende. ”Ottoman” klarer begge dele!

En ungdomsskole har som system brug for kommunikation i højeste grad: Til eleverne, medarbejdere, det omgivende samfund osv. osv. for hele tiden at fortælle om sig selv og modtage respons udefra. Derfor, højt placeret på ønskesedlen hos mange af Danmarks ungdomsskoler står: Eget ungdomsskoleblad! Alligevel er der næppe mere end 10 - 15% af landets ungdomsskoler, der laver blad. Dette afspejler tydeligt, at ingen uden store anstrengelser holder et blad igang!


”Båndet”

Ikast Ungdomsskole har gennem 3 perioder haft blad, alle i A5-format. I tiden 1972-73 hed bladet ”Båndet”, drivkraften hed Tonny M. Hansen, bladet blev produceret sammen med 3 - 4 elever og trykt på Offset-maskiner af varieret kvalitet. Indholdet var reportager fra aktiviteter i ungdomsskolen, tilbud om disse, digte samt diverse indlæg som ”Musikhjørnet” og ”Apropos'er fra min redaktørstol”.


”Matador”

I september 1972 udkom ”Matador” en enkelt gang, lavet af et ungdomsorienteringshold ledet af Henning Damsgaard og Jens Sandal. Redaktionen af dette blad var stor og derfor i stand til at aflevere et blad med adskillige samfundsaktuelle emner: OL-terror, Grønlændere i Ikast mm., men også ”Problemkassen ved Plat” og blå bog over kendte Ikast-personer. Bladet var på 42 sider, trykt hos bogtrykker og måtte afgjort have været dyrt at lave, da det var støttet af annoncer fra de lokale handlende, noget som ikke siden har været velset i skoleblade i Ikast Kommune!


”Klubbladet”

I 1978 så ”Klub-Bladet” dagens lys. Jørn Mejer Hansen, nu leder af et medborgerhus i Sønderjylland, præsterede sammen med en redaktion på 3 - 6 personer et blad med et højt lødigt indhold af engagerede artikler om mangeartede problemstillinger fra sidst i 70'erne: Energikrisen, rygning, Børneåret 79, unge arbejdsløse m.m., samtidig med beskrivelser fra hverdagen i Ungdomsskolen og resten af Ikast.

Som noget revolutionerende var bladet forsynet med fotos (rastede) som ledsagelse, men desværre blev disse noget forringede i gengivelsen med mødet med det primitive trykkeanlæg. ”Klub-Bladet” var et flot og seriøst blad, som dog til sidst led bladdøden på grund af manglende opbakning blandt den ”brede masse” af ungdomsskoleelever, blandt hvilke artikler om arbejdsløshed o.l. ikke vandt den store genklang.


OTTOMAN

Da ”Ottoman” meldte sin ankomst i februar 1984, måtte eleverne for første gang til at betale for at få et eksemplar! Prisen 1 kr (holder stadig) kan dog ikke afskrække og opretholdes også kun for at undgå bladspild, da enhver GRATIS kan læse bladet i klubben!

”Ottoman” er i fuld vigør efter 5 år med et oplag på 400 som går som varmt brød, ikke mindst takket være
”Lytte-Leon” og ”Boblerne”, hvor man kan læse om og se billeder fra livet i ungdomsskolen, ingen kan vide sig  sikker på, om man er fotograferet til sidste diskotek og nu kan ses på midtersiderne! Redaktionen er stor og ser og hører alt!

Udover disse faste indlæg er bladet naturligvis fyldt med præsentation af tilbud, rejsebeskrivelser, reportager, digte, interview's, musikanmeldelser, diverse opgaver og muntre hjørner.


Forsiden

Forsiden er noget helt specielt og har været præget af mange geniale ideer til udformning:

Et nummer var camoufleret som et kladdehæfte (så det kunne læses i timerne!), et andet nummer var forsiden et bordtennisbat med en vatkugle i snor, så man kunne øve sig til sportsdagen (Det tager LANG tid at få 800 vatkugler trukket på snor og hæftet fast!), et tredie var forsynet med et spejl, så salgs-sloganet ”DU er på forsiden af Ottoman!” holdt stik for alle køberne!


Læserbreve er altid velkomne!

Skulle det ske, at elever får lyst til at give deres besyv med, så kunne man f.eks. i ”Ottoman” i 1984 læse følgende:
”Redaktionsmøde mandag aften. Det første af slagsen siden Ottoman nr. 4 udkom. Afslappet hyggesnak. Ingen har mere tanke for stress'et fra de hektiske dage med tryk og salg. Den første af aftenens sodavand slipper sit kulsyre-fffsssttt da kapslen løftes. Fra sin ”pind” på opslagstavlen lader Ottoman dovent blikket glide over flokken af småpludrende Arbejdskulier. PLUDSELIGll
Stakåndet styrter sidste journalist ind gennem døren:
DET ER SKETll
Alle stivner, opmærksomme og sensationslystne blikke rettes spændt mod den sidstankomne.
DE ÅNDER! DE HAR HØRT OS!
Journalisten krammer med rystende hænder et ternet stykke A4-papir (kommunalt), folder det ud og citerer med malmfuld røst:
DET FØRSTE DIGT FRA EN UNGDOMSSKOLE-ELEV!
KÆRLIGHED TIL .... OTTOMAN!!”


Elevdemokrati

Ungdomsskolen kalder sig De unges egen Skole. Og sandt nok er det op til de unge selv at komme med ideer og forslag til aktiviteterne i ungdomsskolerne, og dette skulle gerne kunne ske på god, demokratisk vis, så elevråd og klubråd har gennem årene været en del af ungdomsskolen, en del som har givet adskillige ungdomsskoleledere grå hår i bestræbelserne for at holde fungerende. Det er svært, når man hvert eneste år udskifter en trediedel af sine elever og sandsynligvis ikke har kontakt med dem mere end 2- 3 år for de flestes vedkommende.

Det er ikke mindre svært, når eleverne kommer fra 3 byer og med tilknytning til 7 forskellige folkeskoler. Ofte bliver et klubråd sammensat af elever fra 1 – 2 skoler og skal repræsentere elever, som ikke engang kender dem.


Kan et elevråd fungere?

Resultatet har derfor tit været nedslående: Elevrådet har ikke fungeret, og har holdt sig igang takket være enkelte elever, som lige så meget har deltaget for sin egen skyld!

Ungdomsskolen har derfor forsøgt alternativer, men ofte med lidet opløftende resultat.

I 1970 blev alle elever, efter ønsker udtrykt i ”KlubBladet”, gennem annoncer og opslag inviteret til diskussionsaften om den kommende sæson, elevdemokrati af 1. grad!

Der mødte kun 8 op, hvilket fik en skuffet inspektør Poul West til at kalde elevdemokrati for et Fata Morgana!

I 1972 var tiltroen dog genoprettet, hvorfor man forsøgte en ”Forbrugerundersøgelse” blandt de unge efterfulgt af en debataften, hvor 65 elever mødte op og gav deres ønsker til kende.

Ved indgangen til sæsonen 1986/87 skete imidlertid den største omvæltning.


10-punkts-programmet

Da Folketinget i 1986 vedtog 10-punktsprogrammet for udvikling af en ny fritidslov, meldte Ikast ungdomsskole sig med et projekt, som gennem 2 år modtog 120.000 kr i støtte.

I den afsluttende beskrivelse af projekterne til Udviklingscentret kunne man læse:


”Ungdomsskolens Aktivitetsgruppe”

24 unge fra hele kommunen, har arbejdet med formidling af ungdomsskolens tilbud om undervisning og fritidsvirksomhed. Gruppen har haft meget nær kontakt med ungdomsskolens ledelse og har derfor haft mulighed for reel indflydelse. Der blev lagt speciel vægt på at få så mange som muligt i gang indenfor klubbernes regi, og gruppen har derved hævet interessen for og tilslutningen til ungdomsskolen ganske betragteligt.

Den korte tidsramme fra undfangelsen af en god ide blandt de unge til realiseringen af den samt et meget højt informationsniveau – via gruppens omgangskreds og et populært og meget læst ungdomsskoleblad – har betydet kraftig stigning i deltagertallet til arrangementerne. Medindflydelsen med hensyn til at foreslå nye tiltag har hele tiden været ledsaget af muligheden for at deltage i praktisk arbejde, hvilket har forøget antallet af engagerede og ansvarlige. Gruppen har betydet meget for en forbedring af kontakten mellem alle områder af kommunen.


OTTOMAN still going strong!

Ved afslutningen på forsøget i 1988 kunne Aktivitetsgruppen se tilbage på et par hektiske år, ikke mindst takket være OTTOMAN som mere og mere har etableret sig som symbol for hele Ikast kommunes Ungdomsskole, så mon ikke det gamle logo fra 70'erne efterhånden må se sig distanceret af vor letpåklædte ven (OTTO-MAN), som velvilligt stiller sig til skue ved enhver given lejlighed!


Selv om Ungdomsskolen kun har den ene, er
”BRIKKEN”
ikke det værste at have rådighed over!

På hjørnet modsat hovedindgangen til Stadion ligger den, ”Brikken”. Udefra, en stille, solrig formiddag, minder stedet mest af alt om en hyggelig bondegård af den gamle slags. Røde solide mure.

Men prøv en vinter-hverdagsaften at lægge vejen forbi. Kæmp dig vej til indgangen gennem labyrinten af utallige cykler og knallerter. Straks du er indenfor, fornemmer du, at her sker der noget: Lys i alle lokaler, lyde af mange stemmer, hammerslag, boremaskiner, symaskiner, EDB-blip og musik, dufte af benzin, spildolie, ler, maling, katte og grillmad møder dig. Overalt myldrer det med unge mennesker I sving og fortravlede lærere, som farer fra den ene til den anden: motorlokalet, metallokalet, keramiklokalet, fotolokalet, EDB-lokalet, sylokalet.


Lokaler med særpræg

Lokalerne er ungdomsskolens egne og adskiller sig klart i udseende og virkemåde fra den skoleramme, som mange af de unge færdes i til daglig. Og midt i det hele, klublokalet, hvor en svedig klubmedarbejder kæmper for at efterkomme pausens strøm af ordrer på colaer, colaer og atter colaer, kolde forstås!


”Brikken” har fuldt hus!

Holdstatistikken for 1988/89 taler sit tydelige sprog om aktivitetsniveauet. I alt 565 holdelever har sæsonen igennem modtaget undervisning her. Desuden 160 elever til knallertkøreskolen.

725 elever i alt.

Og så er der Østre Skoles fotohold, Hyldgårdsskolens fotohold, Vestre Skoles EDB-hold, AOF's pensionist-
syhold, Radioklubben ...

Man forstår, hvorfor vindeltrappen knirker, når man går op ad den! I 14 sæsoner har den båret vægten af de utallige, som hver dag har skullet op og ned!


Møbelfabrikken bliver ”Brikken”

Ungdomsskolens egne lokaler på ”Brikken” blev indviet 1. december 1975.

Men allerede i 1972 fik Ungdomsskolen ”foden indenfor” i den nedlagte tidligere møbelfabrik, idet man her fik bevilget midler til at indrette et længe savnet motorlokale. En ”forbrugerundersøgelse” blandt drengene havde afsløret et ønske blandt ikke mindre end 25% om motorlære!

På kommunalrådsmødet blev der bevilget 28.400 kr. til ombygning samt 17.000 kr. til indretning. Alle anså det for en fornuftig anvendelse af lokaliteterne, for, som det udtryktes i referatet  fra mødet ”man skal jo alligevel fyre i den pågældende fløj for bygningerne Ikke tager skade!”

Så snart ungdomsskolen gik i gang på møbelfabrikken, skortede det ikke på tilkendegivelser fra inspektør Poul Wests side om, hvordan han kunne forestille sig resten af den ledige plads, specielt hele loftsetagen, taget i brug af ungdomsskolen!

I løbet af af 1973 og 1974 vandt planerne så meget gehør, at indretningen kunne gå i gang, men med bevillingen fordelt over 2 år skulle ombygningen altså først være klar i 1975.


”Forøvrigt mener jeg, at ”Brikken” bør udbygges!”

I slutningen af 70’erne kunne Juel Sørensen som ungdomsskoleinspektør konstatere, at nu var mulighederne for ekstra aktiviteter på ”Brikken” udelukket, simpelthen fordi der ikke var så meget som een uudnyttet kvadratmeter tilbage!

En udbygning til 2.3 mill. kr. blev foreslået i 1981, et forslag fra byrådsmedlem Bent Jensen om at flytte civilforsvaret (som også har pladsmangel) og lade ungdomsskolen overtage endnu en fløj var fremme i 1982, men stadig står ”Brikken” som i 1975.


Hvad du ønsker, skal du få!!
... eller næsten da!

Et tilbageblik på 40 års visioner og ønsker, fremsat af mine forgængere på jobbet.

Beskrivelsen af de 40 år med ungdomsskolen har været en fornøjelse: Årene igennem en lang række af nye tiltag, som trin for trin har opbygget Ikast kommunale Ungdomsskole til, hvad den er i dag.

Tidligere tiders anstrengelser, som tilsammen har skabt en, efter min mening, meget velfungerende ungdomsskole, hvilket det rekordstore deltagerantal (i sæsonen 1988/89 i alt 1140, svarende til 75% af kommuens 14-18 årige), klart viser.


Ønskelisten!

I forbindelse med det ”at fejre rundt” har jubilaren ofte mulighed for at få nogle ønsker opfyldt.

Ser man tilbage gennem årene, har ungdomsskolen altid udmærket sig ved hele tiden at forny sig, hvilket naturligvis afstedkommer en række ønsker om forandringer og nye forhold.


Ofte er ønskerne efterkommet.

Årsagen til dette har været det forhold, at de fremsatte ønsker og forslag har haft sin velbegrundede berettigelse, har ofte været en billig løsning pä et svært problem. Nogle ønsker kunne efterkommes straks, andre tog års ”bearbejdning” og venten på det rette tidspunkt. Ved gennemsyn af det omfattende materiale fra mine forgængere kan man kun beundre den vilje og ildhu, hvormed de har kæmpet for gennemførelsen af ideerne og forbedringerne.

Specielt har den årlige beretning været det forum, hvor de overfor offentligheden har kunnet fremføre synspunkter, men utallige er også de artikler i de lokale blade, hvor de med begejstring har berettet om forslagene.


Mange store ønsker opfyldt

De største ønsker, som ungdomsskolen har fået opfyldt, var indretningen af klublokalerne og ”Brikken”, men også genoprettelsen af afdelingen i Engesvang i 1984 var glædelig.

Som opfyldte ønsker, som ikke kan siges gennemført på eet bestemt tidspunkt, er følgende punkter:

En meget positiv holdning til ungdomsskolen hos brugerne, de unge. Et fremragende samarbejde med kommunens folkeskoler.

Positiv behandling af politikere, presse og det omgivende samfund.

En række af glimrende lærere og medarbejdere, som kan tilbyde en lang række fag- og kursustilbud.

”Jamen, er der så noget tilbage at ønske?”, kunne man så spørge!


Pladsmangel

Det altovervejende problem gennem de sidste 15 år, hvor ungdomsskolens elev- og holdtal er vokset og vokset, har været manglende plads og muligheder for afholdelse af aktiviteter, som kræver helt specielle forhold. ”Brikken” har ungdomsskolen ønsket udvidet gennem de sidste 10 år, enten ved en tilbygning eller ved overtagelse af Civilforsvarets lokaler. Klublokalerne på Østre, Bording og Engesvang Skole er meget små og mangler muligheder for udvidelse. Ønsket om oprettelse af en knallert-cross bane har været drøftet i over 15 år.

Heltidsskolen blev ikke etableret.

Som noget paradoksalt har ungdomsskolen aldrig fået tildelt sekretærbistand, selv om administrationen af ungdomsskolen er kolossal.


Sparekniven

I disse sparetider måtte ungdomsskolen, trods den stigende tilslutning af unge (en tilgang på ikke mindre end 16% fra 1986 til 1988), også føle sparekniven.

Timetallet på holdene blev reduceret med 8% i 1987.

Timerne til klubvirksomhed, ungdomsskolens vitale del, blev nedskåret med 10% i 1989.

Yderligere reduktion af timetallet er i vente for 1990.


”Jeg er enig, Johannes”

Det er hårde tider, men ungdomsskolens virksomhed er på langt sigt, efter min mening, ikke det mest perspektivrige sted at skære ned. Det var byrådsmedlem Johannes Nielsen, som ved ungdomsskolens afslutning for sæsonen 1972/73 udtalte: ”Ungdomsskolen er en af de ting, vi må glæde os over i vort moderne samfund”.
” Jeg er enig, Johannes!”


Elev i Ikast Ungdomsskole

Uwe Dam var elev i Ungdomsskolen 1981-86, derefter klubmedarbejder et par år. Uwe læser nu til ingeniør i Aalborg.

Det er ikke muligt generelt at beskrive, hvad det vil sige at være elev i Ikast Ungdomsskole, men jeg vil forsøge at belyse det ved hjælp af mine egne indtryk som elev gennem fem år.

Jeg var elev fra sæsonen 81/82 til sæsonen 85/86 og deltog i denne periode i så forskellige fag som Modelbygning, EDB, ”Vi laver et Blad” og ”Focus på Grønland”.


Et værested

Ikast Ungdomsskole var for mig i starten et sted at være. Jeg var ikke det store sportsmenneske og var ikke synderligt interesseret i musik. Derimod synede ungdomsskolen, med sine mange fag og muigheder for at møde andre unge mennesker, mere at være noget for mig.

Gennem de fag, som jeg fulgte, fik jeg brugt mange af de evner og ideer, som der ikke var mulighed for at udnytte i folkeskolen. jeg fik også lært at arbejde sammen med andre og fik en del nye venner.


Personlig udvikling

Men ungdomsskolen viste sig hurtigt at være andet end undervisning. Der var en klub, hvor jeg kunne sidde og tale med andre, spille kort el. lign. Den klubmedarbejder, som passede klubben var også til stor inspiration for den personlige udvikling, som jeg gennemgik i disse fem år. Han viste, hvordan man kan være sammen på en naturlig og afslappet facon. Tidligere havde jeg været en stille og genert dreng i starten af puberteten, men pludselig syntes jeg at have lettere ved at søge nye kontakter. Der er ingen tvivl om, at det var i ungdomsskolen min nuværende afslappede åbenhed blev skabt.

Foruden dagligdagen i klublokalet deltog jeg også med større eller mindre arrangementer, hvor vi elever
kunne deltage aktivt, nogle gange allerede i skabelsesfasen. Jeg fik derved brugt nogle andre kreative ressourcer.


Turene

Ungdomsskolens tibud var endda endnu ikke udtømte. Der var nemlig mange muligheder for at besøge andre steder og andre mennesker i både ind- og udland. Jeg har været med Ikast Ungdomsskole i København, på kanotur i Sverige og på fjeldtur i Grønland; alle sammen meget værdifulde oplevelser.


Klubmedarbejder

Med en baggrund som elev gennem fem år startede jeg i april 1985 som klubmedarbejder i ungdomsskolen. Det var begyndelsen til en tid med flere indtryk af alle slags, hovedsageligt positive. Et af disse positive indtryk var det indblik, som jeg fik i arbejdet at arbejde med andre mennesker.

Det første krav, som en klubmedarbejder skal stille sig selv er tilstedeværelsen af en ægte interesse i arbejdet samt et overblik over og bevidsthed om det ansvar og de pligter, der følger med.

Det er et ”frivilligt” arbejde, aflønningen til trods. Entusiasmen skal ikke stå på lønseddelen.


Forbillede

Når jeg taler om en klubmedarbejders ansvar, taler jeg om den indflydelse mange medarbejdere har på de unge. Hvis nogle af eleverne får tillid til ham vil de let komme til at se et forbillede i den pågældende, og dette forbillede skal så helst ikke være en småkriminel, alkoholisk fartbølle med et sprogbrug som Preben Møller Hansen. Det må være naturligt for medarbejderen at vise et mere ”fornuftigt” ideal.


Engagement

Det er også vigtigt at kunne engagere de unge. Er det eneste man kan foretage sig at læse Anders And, kommer mange unge kun få gange i en klub. Det siger sig selv. Der skal derfor foregå andre og større aktiviteter end bare den daglige rutine.

Men det er stadig vigtigt, at en klubmedarbejder fremstår som en åben, humørfyldt, kreativ person, som ALTID har tid til et spil kort eller en snak.

Alt i alt må jeg sige, at min tid i Ikast Ungdomsskole var en uundværlig tid for mig. Jeg har lært mange ting der, såvel personlige som teoretiske og praktiske. Det er en tid, jeg under ingen omstændigheder ville have gået glip af.


Ungdomsskolen på vej mod nye opgaver og udfordringer?

Sammen med resten af landets ungdomsskoler venter vi nu på, hvad den nye lov om folkeoplysning vil bringe os her i starten af 90’erne.

v/Holger Laursen

Ungdomsskolen har altid været et kapitel for sig.

Også i Fritidsloven, hvor hele kapitel 1 omhandler ungdomsskolen og dens virksomhed.

Fritidsloven står overfor en revision. Folketinget vedtog i 1985 et 10-punkts-program og afsatte midler til iorsøgsarbejde. Meningen var, at dette arbejde skulle danne grundlag for affattelsen af en ny lov, Lov om Folkeoplysning. Et udvalg har været nedsat, og netop i marts 1989 afgav udvalget betænkning om ”Vilkår for tilskud til Folkeoplysning”.


Ny Folkeoplysning

Forlydender melder, at den nye Folkeoplysningslov kan forventes ført ud i livet i 1990 eller 1991.

Alle ungdomsskoler er i den forbindelse selvfølgelig spændte. Vil den nye lov sikre, at ungdomsskolerne kan arbejde videre? Bliver mulighederne bedre? Dårligere?

I den nye lov bliver det sikkert i langt højere grad kommunerne selv, som bestemmer, i hvilket omfang og hvordan folkeoplysningen og dermed ungdomsskolevirksomhed skal finde sted.

Der kan dog næppe herske tvivl om, at kommunerne stadig vil være forpligtiget til at tilbyde de 14-18 årige et ungdomsskoletilbud.


Ungdomsskoletilbuddet

Ungdomsskolerne på landsplan lægger vægt på, at dette tilbud mindst rummer:

Ungdomsskolen bevares som en kommunal forpligtigelse, et redskab som sikrer behovene hos flest mulige grupper af unge.

Tilbuddet gælder de 14-18 årige. De enkelte kommuner kan så efter eget ønske udvide målgruppen.

Ungdomsskolens virksomhed bør være både undervisning og den mere uformelle samvær i klubberne.

Kommunen bør stadig afholde alle udgifter forbundet med virksomheden. Ingen brugerbetaling.


Nye veje i Ikast kommune?

Her i Ikast Kommune kan man forestille sig ungdomsskolen træde ind på nye områder:

Ved opblødningen af de stramme aldersgrænser åbnes muligheden for at etablere virksomhed blandt de 13-årige, en gruppe unge, som i en årrække har manglet udfoldelsesmuligheder.

Den stigende ungdomsarbejdsløshed blandt de 19-25 årige og deres behov for beskæftigelsesmuligheder er ligeledes et problem, som ungdomsskolen kan medvirke til løsningen af. Man kunne forestille sig ”Brikken” indrettet til et center i dagtimerne.

Skolerne som lokale kulturcentre er tanker, som i disse tider vinder indpas. Ungdomsskolen med dens store kendskab til hele kommunens unge kan måske være ”kittet”, som får tankerne til at nå sammen via kontakten til foreningerne i lokalområderne. Ungdomsskolen har i den forbindelse ideer om oprettelsen af et ”Center for Ungdomsforeninger” (og Elevrådene på skolerne!) med assistance med tryksager, lay-out, mødeafvikling osv.


Ungdomsskolens socialindsats

De truede grupper af unge, en socialindsats for disse, er et område som ungdomsskolen i høj grad kan medvirke til: Unge har behov for at være sammen med andre unge i et frirum kun for unge. Med den store tilslutning blandt de mere velfungerende unge er der også plads til at tage hensyn til ”restgrupperne”. Løsninger for disse unge, etableret i samarbejde med socialforvaltningen, har flere steder i landet vist sig mulige og velfungerende for et beløb, som ligger langt under, hvad der er normalt i denne sektor.


Hvor går vi hen?

Men alle disse tanker er selvfølgelig i høj grad afhængig af, hvad der sker i 90'erne, både med hensyn til Folkeoplysningsloven og, lokalt set, i hvilken grad kommunalpolitikerne ønsker at bruge ungdomsskolen som redskab i kommunens ungdomspolitik på vej mod år 2000.

Ungdomsskolen er klar til opgaverne!


Tidslinie 1975-1988

1975 1. november: Hartvig Kristensen ansættes som inspektør. BRIKKEN indvies.

1976 Bording får klublokale. 64% af alle unge i kommunen går nu i ungdomsskolen.

1978 Ungdomsskolen foreslår oprettelse af knallertbane og heltidsskole.

1979 ”Focus på et U-Iand” tager på studietur til Tunesien. Hver af de 18 deltagere betaler 2000 kr. Hartvig Kristensen bliver inspektør på Hyldgardsskolen. Juel Sørensen ansættes som ungdomsskoleinspektør.

1980 DM-stævne for ungdomsklubber afholdes i Ikast med 500 deltagende unge fra hele landet. Det samlede elevtal i ungdomsskolen runder i år 1000.

1981 Knallertprøven bliver obligatorisk og Brikken bliver centrum for disse kurser, som hvert år samler ca. 50% af de 15-årige. Ungdomsskolen genfremsætter et forslag om at udvide lokaliteterne pa BRIKKEN. Martha-skolen startes i Bording.

1983 Ungdomsskolens EDB-hold forestår databehandlingen af 1400 svarskemaer i undersøgelsen om ”Ungdomskriminalitet i Ikast Kommune”.

1984 1. nummer af OTTOMAN udkommer. DM for klubber afholdes atter i Ikast med 450 deltagere. Vore deltagere får KLØ!

1985 Juel Sørensen bliver viceskoledirektør og Holger Laursen tiltræder som ungdomsskoleinspektør. CHIPS computerklub startes.

l986 Ungdomsskolens Aktivitetsgruppe startes med 200.000 kr. i støtte fra ministeriet.

1987 Vi fejrer Dagny ”Dani” Jensen fylder 70 år 29/4 og samtidig har 20 års jubilæum i ungdomsskolen!

1988 73% af alle 14-18 årige er tilmeldt ungdomsskolen. Den 4. oktober er det 40 år siden ungdomsskolen startede i Ikast.