Reformer og Reventlow’er

Reformer og Reventlow’er

I 1814 blev der for første gang lovgivet om undervisningspligt for alle børn i Danmark. Den nationale vækkelse efter krigen mod England havde udløst reformiver på ikke mindst det skolemæssige område.

Continue reading

Den pure start

Den pure start

Ungdomsskolernes historie tager faktisk allerede sin begyndelse før 1814, nemlig ved århundredeskiftet med De Massmannske Søndagsskoler.

Continue reading

Fra landbrugs- mod industrisamfundet

Fra landbrugs- mod industrisamfundet
1800-tallet var en opbrudstid, der først og sidst er kendetegnet ved af-feudalisering.
Continue reading

K.M. Klausen

K.M. Klausen
En af de største arkitekter bag ungdomsskolen er Kristoffer Marqvard Klausen (1852-1924).
Continue reading

Et skridt frem og to tilbage

Et skridt frem og to tilbage
I 1903 indførte en ny lov udelt børneskole i byerne: mellemskolen. Stadig var der dog behov for undervisning af de unge, der forlod skolen efter syv år og ikke gik direkte fra et fritids- til et fuldtidsjob som lærling eller husassistent.
Continue reading

Ungdomsudvalget

Ungdomsudvalget
I 1935 blev Jørgen Jørgensen, en radikal gårdmand med rødderne solidt fæstet i højskolebevægelsen, ny undervisningsminister efter socialdemokraten Frederik Borgbjerg. Dermed gik tanken om et obligatorisk ottende skoleår i glemmebogen.
Continue reading

Ungdomsskoleloven

Ungdomsskoleloven
Loven ”Ungdomsskolen for den ufaglærte Ungdom” blev den 4. juli 1942 vedtaget på baggrund af bl.a. forsøgsrapporterne fra Esbjerg og Odense og derefter underskrevet af kongen.
Continue reading

Almenundervisning

Almenundervisning
J. Jørgensens håb om at finde 50 % af en årgang på Danmarks ungdomsskoler var i første omgang skudt langt over målet. Og dog indrettede skolerne for de 14-18 årige sig på en mere helhedsorienteret undervisning i forlængelse af højskoletraditionen.
Continue reading

Fede tider

Fede tider
For de mange, der efter mellemskolens afskaffelse i 1958 ikke fulgte den slagne vej og tog realen med, blev der åbnet for nye tiltag såsom en et- eller toårig almen ungdomsskole, hvor erhvervsbetonet undervisning kunne indgå.
Continue reading

De sidste tider

De sidste tider
I over ti år, fra 1982 til 1993, var undervisningsministeren den ’højskolede’ Bertel Haarder. Men i 1988 fandt en omlægning af regeringen sted, hvor Ole Vig Jensen flyttede ind i kulturministeriet og kom til at stå for folkeoplysningen, der bl.a. inkluderede ungdomsskoleområdet.
Continue reading